lørdag den 26. maj 2012

Campingweekend - Pinse - Rømø - lørdag

Vi stod op og jeg var lidt grokket over nattens larm. Vi fik lidt morgenmad og så gik jeg op for at afregne. Jeg beklagede mig over den sene larm, - men det var åbenbart mig der var mærkelig, for når det var pinse, ja så indvaderede tyskerne hele vestkysten, og så festede de til den lyse morgen....! Sådan var det! Hm :-( Nå vi fik afregnet og skred.... og kørte op til Rømø Familiecamping i stedet for. Her lovede de at de kl. 23.00 trak alle stik hvor der blev spillet høj musik. Vi fandt en fin plads. Faktisk var der masser af plads, men det viste sig at mange tyskere var her for at køre kite-buggy på stranden, så de tog campingvogn/autocamper med ned på stranden om formiddagen, og kom igen om aftenen. Så der var flere steder spærret af med cykler, snor, kegler, ledninger og andet godt.

Vi fik sat vognen på plads og kørte derefter ned til Sønderstrand hvor vi skulle finde et par cacher, samt ligge i klitterne og slikke lidt sol. Den ene af de cacher vi fandt, var en earthcache hvor der bl.a. skulle tages et billede.

Ved earthcachen :-)
Det var det lækreste vejr selv om det blæste en del. Det var vildt underligt at køre rundt på denne kæmpe strand. Man kunne se at der i øjeblikket ikke kom vand ind over store dele af området - for der havde kørt mange biler - området var fuldt af hjulspor :-)

På vej ned på Sønderstrand - her lå der også lige en cache :-)

Torbens Focus på stranden.

Her er Torben en skygge af sig selv :o)

Inden vi fandt ud til klitterne, skulle cachen Kite at the Beach lige findes. Her skulle jeg op og kravle lidt inden jeg kunne logge den, da den sad oppe i en båke.


Så fandt vi klitterne og smed os der. Det var lækkert at blive varmet igennem. Selv om jeg brugte solcreme flere gange, - ja så nåede jeg alligevel at blive brændt af :-/ Men det var nu skønt alligevel ;-) Efter at være blevet godt kogt, fandt vi et par cacher mere, og kørte derefter tilbage til campingpladsen. Her grillede vi og hyggede os mens vi så hvordan de tyske kite bugger-kørere kom retur fra stranden.
Forresten har tyskerne ingen camping-pli! De kom vadende gennem "vores" lejr - gående mellem bil og campingvogn - i stedet for at gå udenom! Hm!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar