For et halvt års tid siden begyndte jeg at spise p-piller efter 3 års pause. Det er dog ikke gået stille af, for jeg har overhovedet ikke haft nogen regelmæssige blødninger - tværtimod. I stedet for én uges menstruation og3 uger uden, var det 2½-3 uger med menstruation og én uge uden :-((
Til sidst var jeg så træt af det at jeg gik til lægen og sagde at der skulle ske noget andet. Han anbefalede spiral, men jeg havde flere kolleger der var blevet steriliseret, og det var de rigtig glade for! Så det endte med at han gav mig en henvisning, og der gik ikke lang tid før jeg blev indkaldt - og spurgt om jeg nu også var HELT sikker, for så kunne jeg jo ikke få flere børn.... DET skulle jeg såmænd heller ikke have, så det var ikke noget problem.
Dagen anløb, og jeg havde fået Lone til at køre mig til Svendborg Sygehus. Her blev jeg fuldbedøvet og fik lavet indgrebet. Det tog vel - fra jeg kom ind og til jeg var ude igen - en times tid. Jeg vågnede hurtigt af narkosen, og fik lidt at spise, fik et par ekstra tæpper da jeg frøs HELT VILDT!!... men det havde noget med narkosen at gøre sagde sygeplejersken. Så kom jeg op - og gik ud i opholdsstuen hvor Lone ventede på mig.
Vi kørte hjem til Lone hvor jeg fik sofaen for at slappe af. Jeg havde ikke så ondt men jeg var træt. Det smertestillende de havde givet mig virkede stadig :-)
Sidst på eftermiddagen kom Torben og tog mig med. Han havde taget en hjemmearbejdsdag, for at passe mig i en forlænget weekend :-))
Jeg havde fået smertestillende til hele weekenden, men jeg kunne godt mærke de havde været inde og rode. Nok noget overskydende luft, for det var ribbenene det var galt med - som om en nerve satte sig i klemme, og så var det højre skulder det gjorde ondt i !!!! Men det skulle også have noget med luften at gøre.
Opdatering d. 29. juni: Indtil videre forløber det hele helt uden problemer! Hvor er det dejligt :-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar