I dag var sidste dag på Rømø. Vi fik ryddet lidt op og pakket sammen samt betalt. Så kørte vi over dæmningen til fastlandet, hvor Torben synes jeg skulle finde "We Salute You" TEAM JACOBSEN, for det var en rigtig god multi. Vi kørte hen og parkerede ved Ballum Enge historiske vandmølle. Et flot område hvor der både var nyt og gammelt at se på.
Ballum Pumpemøller ligger i Ballum Enge. Inden man kører op på dæmningen til Rømø, svinger man mod syd og kører nu langs et af marsklandets mest markante diger. På indersiden løber en afvandingskanal og ved Ballum Sluse kan man komme op på digetoppen og få et flot kig mod Rømø og Rømø-dæmningen.
På østsiden af vejen, med en indkørsel markeret af en mindesten, ligger et lille marskmuseum med to bevandingsmøller, som digelauget holder i drift. Museet bærer navnet Markmandens Hus og er det eneste hus, der overlevede den store stormflodskatastrofe i 1634, som på frisisk kaldes "Store Manddränke". Hele området fra Ribe til Elben blev berørt og springfloden kostede over 6.000 mennesker livet, og mere end 1.300 gårde blev skyllet væk.
De første møller var af træ, men efter en renovering i 1890, blev de genopført i jern.
Møllerne har pumpet vand fra åen op til kvæget, da der er mangel på fersk grundvand i marsken.
Møllerne ligger frit i et lille museumsområde midt i den flotte natur, sydvest for Skærbæk, hvor man også kan se en lille udstilling om stormfloder, samt en imponerende stormflodspæl.

Vi påbegyndte den fine multi, men det stod hurtigt klart, at flere waypoints manglede :-( Heldigvis havde Torben jo fundet den før, så på cykel kom vi frem til slutpunktet der var ved et lille kodriverhus. Et hyggeligt sted med bord- og bænkesæt. Efter en hel del søgen og en livline, fandt vi cachen som bestemt burde have mere i terræn da den ikke kunne nåes fra jorden :-(
![]() |
Vi blev begloet undervejs på multi-turen :-) |
Så gik turen videre til en lille cacheserie der hed Ballum #1-10, som lå med udgangspunkt i Ballum Camping. Den tog vi også på cykel. Derefter kørte vi videre øst over hvor vi kom forbi Sparekasseskoven og Hvem ta'r skraldet? - 2 (Who takes the garbage?) Det var den største cache jeg nogensinde havde fundet ;-) Det var en container! Så fandt vi et sted hvor vi grillede aftensmad. Her tog jeg lige cyklen for at finde tre cacher (som Torben tidligere havde fundet) men jeg fandt dog kun den ene :-/
Vi nåede til Genner, hvor min bil jo holdt, og fik byttet rundt på tingene og kørte derefter hver til sit. Det havde været nogle super dejlige dage :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar