Det' her det sker :-): Island studietur 18/9

Vi stod op kl 6, og gik ned for at spise morgenmad kl 6.45. Vi skulle tidligt afsted og bussen kørte kl 7.30. Dagens formål var et besøg på det åbne fængsel Kviabryggja.

På turen dertil og faktisk kort inden vi drejede af mod fængslet, kom vi forbi Kirkjufellsfoss som var et rigtig flot vandfald.

Kirkjufellsá-floden falder fra en klippefyldt del og danner et vandfald på i alt 16 meter højt, men opdelt i to store dråber, hvoraf den højeste er 9 meter. Straks efter løber floden ud i Grundarfjörður-fjorden.

Bassinet, som vandfaldets vand falder i, blev delvist blokeret i 1986 af en dæmning, over hvilken S54 Snæfellsnesvegur-vejen passerer. Den gamle bro, der dateres tilbage til 1955, på vejen, der dengang hed Ólafsvíkurvegur, står stadig over vandfaldet.

Det tog 2 ½ time at køre derop. Turen gik nord- nordvest på. Det var en fantastisk smuk natur - også selv om det var gråvejr, lavthængende skyer, og regn undervejs.

Vi kom forbi de smukkeste bjerge og var også igennem Hvalfjördur Tunnel.

Mark med mange marshmallows :-)

Kviabryggja er i en liga, hvor Danmark ikke kan være med. I landets nordvestlige hjørne ved foden af Kirkjulfell (kirkefjeld) ligger der en gård på kanten af havet. Fra 1954 sad her folk der ikke havde betalt deres skat! Fra 1964 og frem har det været almindeligt fængsel.

Der er et skilt ved indkørslen, som skal holde nysgerrige kinesiske turister væk, men ellers er der ingen tegn på fængselsvæsen. En lang markvej går ned til fængslet og man kommer forbi et mindre hus og nogle stalde og værksteder inden man når enden af vejen ved fængslet/gården.

Til gengæld er der mange får på fængslets 250 hektar. Og det er lige præcis, hvad de indsatte og ansatte bruger det meste af tiden på i Kvíabryggja Fængslet.

Der bliver fortalt omkring fængslet.

Fængslet producerer flere tons fårekød om året, og de 23 indsatte og 6 betjente æder det hele selv.

Menuen står derfor på får året rundt. Stegt får. Kogt får. Røget får. Grillet får. Braiseret får. Og så videre.

På rundvisningen så vi forskellige aktiviteter.

”Det er et godt sted at afsone,” siger en indsat i køkkenet og sætter trumf på: ”På verdensplan er det nok unikt af sin art.”

Det har han ret i. Man fornemmer en helt særlig islandsk ånd, som måske hænger sammen med, at befolkningen gennem århundreder har været afhængige af hinanden for at kunne overleve i Nordatlantens hårde klima.

Der er 3 betjente på arbejde om formiddagen, 2 om eftermiddagen og 1 om natten.

Gangarealet hvor cellerne/stuerne var til de19 af de indsatte.

Indgangspartiet: De indsattes sko til arbejde og fritid.

Ænder og høns havde de også. Så der var friske æg hvis det skulle til.

Et stort værksted hvor alt kunne repareres. Man reparerede som udgangspunkt alt selv.

Denne indsatte arbejdede i deres træværksted, hvor de også fremstillede bord-bænkesæt. Han var lidt af en særling, og gik meget op i Islands historie og natur. Han ville gerne være i ét med naturen, og brugte en masse tid på at skære gamle tegn og billeder i træ der skulle fortælle Islands historie. Han havde også lavet en tromme af sælskind - fra en død sæl han havde fundet ved stranden. Den spillede han på og sang en sang for os - sådan lidt "indianer-agtigt"

Han havde også lavet en slags guitar han kunne spille på

I samme bygning som værkstederne holdt fårene til om vinteren. Her fødte de også deres lam.

Stald og værksted set udefra.

Og fra en anden vinkel.

Fængslet/gården set fra stalden/værkstedet

Som nævnt lå der oppe ved indkørsel en mindre hus. Det viste sig at der boede 4 indsatte! Man havde kameraer oppe, så man kunne holde øje med dem fra fængslet af, men ellers passede de sig selv og deres arbejde.

Huset med 4 indsatte.

Sikke en udsigt!

Stuen i huset.

Et af værelserne.

Det islandske vartegn for deres fængsler

Efter nogle spændende timer på Kviabryggja Fængslet kørte vi videre til Olafsvik. Her skulle vi spise frokost på restauranten "Sker". Jeg fik en kyllingesalat med frugt i.

Vi havde ikke så meget tid i byen, for ellers ville jeg gerne have kigget nærmere på vandfaldet der kom oppe fra bjerget og løb ned gennem byen og ud i havet.

Der lå også en cache, men det må blive en anden gang :0)

Vi kørte videre rundt, hvor vi havde Snefellsnes på den ene side og havet til den anden side. Vi kørte ned og parkerede ved Bárður Snæfellsás Statue, som var en statue bygget af en masse sten.

Her lå der også en cache Bárður Snæfellsás som var gemt imellem stenene.

Det var et råt og smukt område. Og vind og vejr gjorde at det blev endnu mere fascinerende.

Bárður Snæfellsás Statue set fra land mod vand.

Bárður Snæfellsás Statue fra vand mod land.

Et kig igennem Bárður Snæfellsás Statue

Et panoramabillede taget ved vandkanten ved Bárður Snæfellsás Statue

Stegle skrænter og bølger der bruste.

Fascinerende klippeformationer.

På vej fra vandkanten og tilbage mod Bárður Snæfellsás Statue

På vejen tilbage til Bárður Snæfellsás Statue var det holdt op med at regne - og så kom denne flotte regnbue.

Og den fortsatte så fint da vi kørte videre :-)

Selv om det ikke var særlig varmt, gjorde skyer og tåge området fantastisk.

Vi fortsatte langs lysten og kom forbi andre flotte og naturlige sten"monumenter"

Og et mindre fyrtårn ude i "ingenting"

Så nåede vi Borgernes Settlement Center, som var et virtuelt museum om Islands histore. Meget spændende og en sjov måde at gøre det på. Vi fik headset på og skulle så jf fortællingen i ørerne følge nogle numre rundt i en labyrint af billeder, figurer og forklaringer.

Der var også en fin butik med mange flotte Islandske ting.

Efter museumsrundvisningen og lidt køb i butikken, gik vi ovenpå hvor der var en restaurant. Her fik jeg lam.

Jeg blev hurtigt færdig med min mad, og tillod mig at gå udenfor og rundt om bygningerne for der skulle også ligge en cache. Denne fandt jeg dog ikke. Men i stedet kunne jeg nyde den lave sol og tågen der var ved at trække ind over bjergene igen.