Det' her det sker :-): Malta Studietur 29/9

2. studietur i år gik til Malta! Her skulle vi kun se ét fængsel, og så var resten af tiden til "fri leg" :-)

Tobias og Vicky havde været på en lille ferie i Heidepark i Tyskland og på vejen hjem overnattede de hos os. Så jeg tog med dem hjem og sov til d. 29. Her stod jeg op kl. 4.30 og blev samlet op af Zari kl. 5.20. Hun kørte fra Hårby, og vi kørte sammen op til transportbetjent Søren der boede lidt uden for Middelfart, hvor Zari's bil kunne blive holdende. Vi kørte så alle 3 med Sørens kone som satte os af i Billund. Så behøvede jeg ikke at have nogen bil stående og flagre.

Vi mødtes med de andre kl. 7.00. På denne tur var vi 30 personer afsted! Vi fik tjekket ind og med flyet kl. 10.00

Det var en utrolig flot tur med fly. Jeg sad ved vinduet og vejret var fuldstændig klart.

Vi landede kl. 13.10 og fandt en bus som var blevet booket til os. Den kørte os til Sliema hvor vores hotel lå. Hotellet hed Alavits Hotel.

Oprindeligt var Sliema et lille fiskerleje, et velkendt sted for søfarende og fiskere, for yderst på pyntet lå en lille kirke, som var vigtig landkending. Det udviklede sig til en finere by, da englænderne bosatte sig fra midten af 1800-tallet.

Englænderne var rige i forhold til malteserne og byggede bedre, og der er stadig status i at bo i Sliema, hvor man lidt hånligt siger, at engelsk er hovedsproget. Især i kvartererne bag kysten er der victorianske villaer, der har overlevet entreprenørernes jagt på ledige kvadratmeter til hoteller.

I 1855 åbnede kirken Stella Maris, og byen voksede op omkring den. I 1878 var der så mange, at den blev sognekirke. Så piplede det op med elegante villaer, som i første omgang var landliggersteder, hvor de rige fra Valletta holdt sommerferie. Senere blev de fastboere. Og så kom turisterne.

Udsigten fra vores hoteltag, hvor der var solvogne og en lille pool samt drinksbar.

Zari og jeg havde valgt at dele værelse, så da vi fik vores tildelt - værelse 1213 -, gik vi op og fik pakket ud.

Det var et fint værelse, dog var udsigten ikke så fascinerende.... Det var nemlig ud til en "tragt" midt i hotellet, så der var udelukkende balconner uden for vores vinduer, og vi kunne se direkte over til genboen!

Maltas største turistby har ca. 12.000 indbyggere i de stejle gader bag ved kystvejen, for langs kysten er der hoteller, cafeer og restauranter. Altid stor aktivitet og masser at se på. Her shopper man i de helt rigtige mærkevareforretninger og modehuse med tøj, smykker og sko. Og her er det største udbud af restauranter og barer.

Der er nem adgang til Vallettas seværdigheder, man kan sejle over til dem på seks minutter. Man kan faktisk kigge over på alle de historiske herligheder og Vallettas skyline fra promenadevejen The Strand. Byen er meget international, ikke kun på grund af turister, men også de faste indbyggere taler lidt af hvert. 5 pct. er udlændinge, og det mest talte sprog er engelsk, eller maltengelsk, som mixet af de to sprog kaldes.

Udsigten fra vores hoteltag.

Så gik vi en tur ned til havnen. Her fandt vi lige to cacher. Den ene var Hódító Magyarok! / The conqueror Hungarians! Den lå nede ved The Strand, på promenaden hvor der var masser af trafik og folk. Men da det var en micro, og den sad som en magnetisk på et stakit, var den nem at finde og logge.

Vi gik lidt videre rundt i byen og satte kursen mod næste cache. Her kom vi til et gammelt "batteri" som var bevaret. Cachen hed Fort Camgridge Batery og lå lidt oppe inde i en mur på et hjørne.

Det gamle batteri.

Et nyt shoppingcenter til venstre - i gamle rammer.

Vi mødtes senere på The Brew Grill & Brewery med resten af flokken. Her var der bestilt bord til os alle.

Men det tog 1½ time inden maden kom til det bord jeg sad ved, så vi var lige ved at gå ud af vores gode skind. Et par af de andre borde var færdige med at spise inden vi havde fået vores!!! I øvrigt havde nogle bestilt forret - den kom først efter hovedretten!! Der var også enormt høj musik, så vi næsten ikke kunne tale sammen, så her kommer jeg ikke igen - skulle jeg få chancen...