Vi stod op kl. 7.00, kom i tøjet og gik ned i hotellets restaurant og fik lidt morgenmad.
Derefter gik vi op på hotellets tag for at slikke lidt sol og prøve poolen.

Over middag gik vi en kilometer ad havnen for at kommme hen til en lille færgeterminal. Her gik der en færge fra Sliema til Valletta. På vejen derhen forsøgte vi at finde cachen Sail Away, men lige meget hvordan vi vendte og drejede tingene, dukkede den ikke op.... Så dem måtte have et forsøg senere.
Det kostede 2 Euro for at komme over, og lidt mere for at købe en returbillet.
Der holdt små busser på Valletta-siden, hvor man for 5 euro kunne få en tur rundt i byen med engelsktalende guide. Han spurgte hvad sprog vi ville have det på, men da vi sagde dansk, måtte han kaste håndklædet i ringen :0) Vi tog det bagerste sæde, så vi kom til at side med næsen bagud.

Valletta er faktisk hovedstaden på Malta, selv om den ikke er ret stor, og ej heller er ret befolket - kun ca 6.500 indbyggere. Den præges af barokarkitektur, men har også manieristiske, nyklassicistiske og enkelte moderne bygninger. Valletta slap ikke uskadt fra 2. verdenskrig, men byen bliv i 1980 ooptaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Johanniterordenen gav byen det officielle navn Humilissima Civitas Valletta - "den ydmygeste by Valetta". Byens bastioner, mure og raveliner og dens smukke barokbygninger gjorde den imidlertid kendt som Superbissima - "den stolteste" - blandt Europas herskere. På maltesisk kaldes den ofte Il-Belt der betyder "Byen".
Valletta er lille, kun 1 km lang og ½ km bred. Så tæt og kompakt, omgivet af vand, at man kunne tro, at pladser, paladser, gader og stræder er hugget ud af én stor sten. Byen er nem at finde rundt i, for gaderne ligger i gittersystem, ni på langs og 12 på tværs.
Hovedgaden er Triq ir Republika - eller Republic Street, som går i hele byens længde, fra byport til kysten. Parallelt med den løber handelsgaden Merchant Street, der er mere præget af restauranter end af handel.

Den gamle uartige gade Triq id-Dejqa - Strait Street, har skiftet ludere, hård sprut og sømand i slagsmål ud med mondæne vinbarer og spisesteder, hvor man kan hænge ud til langt ud på aftenen.
Hovedgaderne er nemme at færdes i, men kommer man væk fra dem, skal man have bentøjet i orden, for sidegaderne er stejle, dog med trapper med lave trin, et levn fra ridderne, der havde svært ved at løfte fusserne i tunge rustninger.
Vi gik rundt i Valletta og nød de gamle huse og smukke udsmykninger. Vi var inde i flere små butikker og ose. Zari blev "fanget" ind i en skønhedsbutik, der ville tilbyde hende en behandling, og så kunne hun købe nogle produkter til favorabel pris efterfølgende. Jeg osede lidt videre og vi mødtes igen lidt senere.
Et lille uddrag af en temmelig stor fæstning. Jeg kan, her efter jeg er kommet hjem og kigget lidt mere på kort, se, at der er meget mere at udforske i Valletta, specielt hvad den store Bastion angår. Men det må jo komme på huskelisten til en anden gang...
Et kig over til Fort Rikasoli, som også skal på et fremtidigt besøg.
 |
Torvet "Misrah San Gorg" |

På vejen kom vi forbi cachen New Horizons som lå i kanten af en fin park ved St. John's Bastion, med en flot udsigt over vand og Sliema.
Lidt blandede billeder.
 |
Embassy of the Sovereign Military Order of Malta |

Zari nyder udsigten.



Der var mange farvede husdøre. Et lille udpluk viser jeg her.
Smukke plantedekorationer over dørene
Der var mange sjove husdekorationer som var brugt ved dørene, samt søde postkasser.
Så gik turen ned mod færgen igen, efter mange km i benene. Vi fandt en lille cafe hvor vi ville vente på færgen. Men der var så mange der skulle med, at vi ikke orkede at stå i køen, så vi blev siddende på cafeen, fik en kop kaffe og en pindis.
Da den næste færge kom, stod vi forrest i køen, og kunne gå ombord og finde en god plads. Kl. 18.30 sejlede vi tilbage til Sliema.
Der var sol på Valletta, så det var smukke bygninger vi kunne nyde på vejen over vandet.
Sliema-siden var også et fint syn ude fra vandet.
Da vi var kommet i land i Sliema, gik vi tilbage til Hotellet og fik lidt vand i hovedet. Derfra gik vi ned for at finde en Maltesisk restaurant som vi havde hørt om. Da vi kom der hen, - det var i en meget smal sidegade - var alt optaget, og da vi ikke havde booket, kunne vi godt gå igen, det skal lige siges at vi kom forholdsvis sent.
Vi fandt i stedet "Trattoria del Mare", hvor vi fik Grillet Sværfisk. Det smagte super godt!

Udsigten mens vi ventede 20-25 minutter på at få et bord på "
Trattoria del Mare"
Efter maden gik vi tilbage på hotellet, hvor vi tog en kop kaffe med op på hoteltaget, men der var låst, så vi satte os på vores egen balkon i stedet for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar