Fuerteventura 4. februar 2026

Da jeg endelig kom op, var jeg helt smadret og fik lidt at spise men gik i seng igen, og sov et par timer mere. Så var jeg ved at være frisk igen, og vi kørte mod Vega de Rio Palmas, hvorfra vi skulle vandre til Arco de las Peñitas.

Starten af vandreturen

Lidt i tvivl om hvad denne er for en - google siger Kiddike eller en fra Korsblomstfamilien

Det var varmt, men naturen var rå og smuk

Arco de las Peñitas er en spektakulær naturlig klippebue. Den ligger i det dramatiske landskab omkring Barranco de las Peñitas – en smal kløft omgivet af vulkanske bjerge. Klippen er formet af vind og erosion gennem tusinder af år. 

Turen tog os 3 timer og 15 min. og var 6 km lang. Da vi var kommet igennem det første stykke af slugten, kom vi til en stor gammel dæmning. Der var ikke meget vand at holde tilbage, men det havde der jo nok været engang.

Turen gik videre langs slugten, som var dyb, og stien så gammel ud, men alle gik på den, så mon ikke den var sikret for at skride??

Mange specielle stenformationer

Der gik gamle vandrør langs med stien.

Man kommer forbi Church las penitas som er en meget lille kirke.

Ude på den anden side af kløften kunne vi se over på de flotteste blomstrende lilla bjergsider.

Så drejede vi til højre på stien og nu gik det for alvor op af. Der skulle klatres en del undervejs, og solen bagte så det var hårdt!

Men det var det hele værd, for sikke nogle flotte klipper, som jo tydeligt var formet af vind og vejr!

                                  

                                  

                                  

Der var en del turister, så man stod nærmest i kø for at få lov til at få billeder af stedet. Mens vi ventede, spiste vi vores medbragte frokost.

Så gik turen ned ad igen.

Sjove klipper.

Flere sjove klipper.

Så gik turen tilbage mod slugten og forbi den lille kirke. Denne gang var vi inde og se den og kunne kigge ned over en lille bro der gik over slugten.

Der skulle også lige tages en selfie til en cache.

Endnu en fin plante

Ruten på "Relive"

Så gik det tilbage af mod Coralejo. Igen gennem bjergene ad hårnålesving. Vi kom forbi en rasteplads med et par store skulpturer: Guise og Ayose.

Utroligt så flot grønt det hele var, når det normalt er meget goldt

Statuerne af Guise og Ayose er to cirka 4-5 meter høje bronzestatuer, der forestiller de sidste oprindelige konger (menceyes) på øen. De er placeret ved udsigtspunktet "Mirador de Guise y Ayose" langs FV-30 vejen nær Betancuria, hvor de skuer ud over landskabet.

De var MEGET store og imponerende

Guise og Ayose regerede over øens to kongeriger, Maxorata (nord) og Jandia (syd) før den europæiske erobring i 1402. Statuerne er skabt af konstneren Emiliano Hernandez i 2008 for at ære de oprindelige ledere. De repræsenterer den oprindelige kultur og modstand mod erobringen.

😁😁

Vi nåede Corelajo sidst på eftermiddagen, fik noget at spise og slappede af resten af aftenen.