Fuerteventura 5. februar 2026

HIP HIP HURRAAAA jeg har fødselsdag i dag 😀!! Og bliver 56 år gammel - føj for den altså 😕

Men der var blødkogt æg til morgenmad (som de andre dage) og yoghurt :-) Jeg havde planlagt at skulle på en længere vandretur som Torben ikke ville med på, han ville hellere til vandet. Jeg ville gerne kunne sætte et sjovt flueben ved at jeg på min fødselsdag har besteget et bjerg - Pico de la Zarza, som er det højeste sted på Fuerteventura 😃 807 meter højt. Der er dog ca. 7 km hver vej 😳😎På toppen skulle man kunne have et fantastisk vue ud over Covette strand og omegnen.

Da det var overskyet fra om formiddagen kom vi først afsted ved 10-tiden, vi kørte ind forbi to kina-butikker for at se hvad de havde af skrammel. Jeg fandt lidt "skrammel" jeg kunne bruge i den ene.

Så kørte vi ud langs sanddynerne hvor jeg smed Torben af. Det var stadig ret overskyet men solen forsøgte at komme igennem. Så kørte jeg til Morro Jable. Det tog 1 time og 20 min., og jeg var der kl. 12.15. Jeg troede jeg skulle leje en MTB, men blev anbefalet at lade være 😐 For det var alt for hårdt og farligt på sådan en, fik jeg at vide.... 

Så måtte jeg jo gå - og kunne så godt regne ud at min tidsplan nok ville skride en del, og det var jo lidt et sats, for 2 x 7 km på mine fødder i et terræn jeg ikke kendte kunne jo godt blive en udfordring!! Jeg kørte op til parkeringen hvorfra de 7 km til toppen startede.

Jeg snakkede med en ældre tysk mand i starten af turen - det havde taget ham 1½ time at gå ned... så må jeg også kunne, tænkte jeg... 

De første km var ok +/- hårdt. En del af turen gik lige ud, men det var da også op og ned OG op igen 😂

Når man så sig tilbage, så man ud over Morro Jable og Atlanterhavet.

Smuk og barsk natur.

På vej op....

Gået 4 km - og der venter 3 km endnu....

Jeg kom også forbi et par (bjerg)geder.

Endnu et kig tilbage mod Morro Jable 😊

Og endnu et....

Så var der 1 km tilbage til toppen...

Smukke blomster undervejs

De sidste 1½ km var hårde og de sidste 500 m var vildt hårdt!! Men udsigten var der og den var det hele værd!! Jeg mødte i øvrigt mange mennesker der var på vej nedad.... Jeg håbede ikke at jeg var alt for sent på den til denne tur....  Lige inden toppen overhalede jeg endda et dansk par 😀

Det tog 2 timer og 20 min for mig at gå derop inkl. mange små pauser.! Så kl. 15 nåede jeg toppen 😁 Tobias ringede undervejs for at ønske mig tillykke med fødselsdagen 💖

Vue mod øst, og man kunne se vand på begge sider af øen.

Et kig ned på Cofete Beach - et spektakulært syn!

Et kig mod vest - Cofete Beach så langt øjet rakte.

Mere vue og strand i det fjerne - det er faktisk lidt svært at se højdeforskellen på billedet, men jeg er altså 812 m over havets overflade!

Smukke bjerge og strand

Ved at zoome lidt ind kunne man få øje på "Casa Winter", som blev bygget i 1937 af den tyske ingeniør Gustav Winter, som var kendt for sin tilknytning til nazistpartiet.

Jeg var blevet sulten, og fandt en sten at sidde på. Men det aflurede ravnene lynhurtigt. De var rundt om mig og kom meget nær! Jeg kom til at tænke på Stephen King "Fuglene" 😱😊

En meget fin fugl - kul sort!

De fik lidt af min mad og de var lynhurtige til at "stjæle" - og stjæle fra hinanden og flyve på afstand så de kunne nyde deres fangst. En ung fyr spurgte om han måtte tage nogle billeder af mig og fuglene, og det gav jeg ham lov til. 

Jeg måtte dog lige høre ham om jeg ikke måtte få billederne til mig selv, og det måtte jeg selvfølgelig gerne 😀

Pludselig kom tågen ind over, og jeg besluttede mig for at finde den cache der også på på toppen - dog et stykke fra kanten og lidt nede af skrænten. Efter lidt søgen dukkede den op.

kl. 15.35 begav jeg mig nedad igen, og kom forbi flere smukke blomster/planter.

Hegnet viste, hvor grænsen for "toppen" af bjerget var. Det hele var hegnet ind - tænker måske pga gederne, for der stod at man skulle huske at lukke lågen, - den kunne bare ikke holde, og gik op igen... Fra hegnet og op til toppen var det absolut hårdeste stykke.

Tågen sniger sig ind over området.

Jeg havde - heldigvis - taget mine sandaler med i min rygsæk, for mine nye vandrestøvler havde jo faktisk fået lov at prøve den første længere tur, og det var ikke uden protest fra mine tæer! Ned ad bakke skubbede mine fødder sig frem i støvlerne - ikke meget - men nok til at jeg var overlykkelig over at jeg også havde sandaler med. Så da jeg var kommet ned af de værste første 1½ km, så skiftede jeg til dem.

Jeg kom også forbi en mulig Cypresvortemælk

På tilbagevejen kunne man få dette fantastiske syn. Jeg går højere oppe end bjergtoppen foran mig, og ser ud over Atlanterhavet.

Endnu en (bjerg) ged.

Så kunne Morro Jable ses forude, med det karakteristiske fyrtårn.

Kl. 17.30 ramte jeg parkeringen igen. Det havde taget mig 2 timer at gå ned igen. På vejen ned havde jeg faktisk også mødt et par stykker der var på vej op. Mon en solnedgang var målet?? 

Nede igen havde jeg sammenlagt gået 12,7 km så der må jo have været knap 7 km hver vej, ellers regnede man måske nede fra byen af. 

Så fik jeg startet bilen op og kørte mod Corralejo. Undervejs kom der lige en rigtig fin "ufo"-sky forbi 😊

Kl. 19.15 var jeg tilbage i Corralejo. Jeg gik i bad og så gik vi på indisk restaurant og spiste. Det var lækkert! Det kunne vi godt finde på igen! 

Lige da jeg var kommet ned af bjerget, var jeg ret overrasket over at jeg ikke havde mere ondt end jeg havde. Lidt ømme knæ og fødder men ikke ondt som sådan og slet ikke i min hofte. Men da jeg nåede Corralejo....!! Da var mine knæ helt færdige!! Og knæ og lårmuskler værkede voldsomt resten af aftenen, og morgendagen med....