lørdag den 7. februar 2026

Fuerteventura 7. februar 2026

Vi kom op og fik lidt morgenmad. Det var helt stille den til morgen, stort set ingen vind! Den kom dog stille og rolig, men det virkede som om, at denne dag var som vi kender dem fra de andre år. Den vil blive varm og solrig.


Kl. 10 kørte jeg Torben til stranden og kørte derefter tilbage til Corralejo hvor der var et geocaching event kl. 11. Vi var 5 geocacherprofiler inkl. eventejeren der var et pensioneneret engelsk par. Jeg fik endda lov at skrive mig i logbogen som FTF. Vi snakkede lidt, og gik så hver til sit igen. 


Jeg kørte derefter ud mod El Cotillo, for jeg ville fine steder med smukke blomstertæpper til at fotografere, så mor også kunne få lidt fine planter at se på. 

      

Her ved El Rock, fandt jeg lilla og hvid/gule planteflor. Det var de lilla der kunne ses som et tæppe. 

     








Derefter kørte jeg til mod Caldereta, hvor jeg på nettet havde set flotte tæpper. Der var dog ikke så meget, som jeg havde troet - men inden byen kom jeg alligevel forbi et gult "tæppe" 😲



Det lignede faktisk raps eller sennep


I Caldereta kom jeg forbi en grøftekant hvor der stod nogle lilla blomster som lignede pelagonier på bladene og bladene duftede også når man gned på dem! 


Jeg prøvede at tage nogle stilke med som jeg vil prøve at sætte i vand. Det virker nok ikke men så er det forsøgt....

Så kørte jeg tilbage mod stranden og på vejen faldt jeg over flere smukke blomster. 

 

Jeg fandt Torben ved stranden - efter lidt søgen, og lagde mig i en sandgryde sammen med ham i et par timer. Ved 16 tiden kørte vi retur til lejligheden. Her var der stadig sol i indgangsområdet, så her smed vi os på et par solstole et øjeblik indtil det blev for koldt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar