Malta Studietur 30/9 - 24

Vi stod op kl. 7.00, kom i tøjet og gik ned i hotellets restaurant og fik lidt morgenmad. 

Derefter gik vi op på hotellets tag for at slikke lidt sol og prøve poolen.

Over middag gik vi en kilometer ad havnen for at kommme hen til en lille færgeterminal. Her gik der en færge fra Sliema til Valletta. På vejen derhen forsøgte vi at finde cachen Sail Away, men lige meget hvordan vi vendte og drejede tingene, dukkede den ikke op.... Så dem måtte have et forsøg senere.

Det kostede 2 Euro for at komme over, og lidt mere for at købe en returbillet.

Der holdt små busser på Valletta-siden, hvor man for 5 euro kunne få en tur rundt i byen med engelsktalende guide. Han spurgte hvad sprog vi ville have det på, men da vi sagde dansk, måtte han kaste håndklædet i ringen :0) Vi tog det bagerste sæde, så vi kom til at side med næsen bagud.

Valletta er faktisk hovedstaden på Malta, selv om den ikke er ret stor, og ej heller er ret befolket - kun ca 6.500 indbyggere. Den præges af barokarkitektur, men har også manieristiske, nyklassicistiske og enkelte moderne bygninger. Valletta slap ikke uskadt fra 2. verdenskrig, men byen bliv i 1980 ooptaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Johanniterordenen gav byen det officielle navn Humilissima Civitas Valletta - "den ydmygeste by Valetta". Byens bastioner, mure og raveliner og dens smukke barokbygninger gjorde den imidlertid kendt som Superbissima - "den stolteste" - blandt Europas herskere. På maltesisk kaldes den ofte Il-Belt der betyder "Byen".

Valletta er lille, kun 1 km lang og ½ km bred. Så tæt og kompakt, omgivet af vand, at man kunne tro, at pladser, paladser, gader og stræder er hugget ud af én stor sten. Byen er nem at finde rundt i, for gaderne ligger i gittersystem, ni på langs og 12 på tværs.

 

Hovedgaden er Triq ir Republika - eller Republic Street, som går i hele byens længde, fra byport til kysten. Parallelt med den løber handelsgaden Merchant Street, der er mere præget af restauranter end af handel.

Den gamle uartige gade Triq id-Dejqa - Strait Street, har skiftet ludere, hård sprut og sømand i slagsmål ud med mondæne vinbarer og spisesteder, hvor man kan hænge ud til langt ud på aftenen.

Hovedgaderne er nemme at færdes i, men kommer man væk fra dem, skal man have bentøjet i orden, for sidegaderne er stejle, dog med trapper med lave trin, et levn fra ridderne, der havde svært ved at løfte fusserne i tunge rustninger.

Vi gik rundt i Valletta og nød de gamle huse og smukke udsmykninger. Vi var inde i flere små butikker og ose. Zari blev "fanget" ind i en skønhedsbutik, der ville tilbyde hende en behandling, og så kunne hun købe nogle produkter til favorabel pris efterfølgende. Jeg osede lidt videre og vi mødtes igen lidt senere.

Et lille uddrag af en temmelig stor fæstning. Jeg kan, her efter jeg er kommet hjem og kigget lidt mere på kort, se, at der er meget mere at udforske i Valletta, specielt hvad den store Bastion angår. Men det må jo komme på huskelisten til en anden gang...

Et kig over til Fort Rikasoli, som også skal på et fremtidigt besøg.

Torvet "Misrah San Gorg"

På vejen kom vi forbi cachen New Horizons som lå i kanten af en fin park ved St. John's Bastion, med en flot udsigt over vand og Sliema.

     

   Lidt blandede billeder.

Embassy of the Sovereign Military Order of Malta

Zari nyder udsigten.


Der var mange farvede husdøre. Et lille udpluk viser jeg her.

Smukke plantedekorationer over dørene

Der var mange sjove husdekorationer som var brugt ved dørene, samt søde postkasser.

Så gik turen ned mod færgen igen, efter mange km i benene. Vi fandt en lille cafe hvor vi ville vente på færgen. Men der var så mange der skulle med, at vi ikke orkede at stå i køen, så vi blev siddende på cafeen, fik en kop kaffe og en pindis.

Da den næste færge kom, stod vi forrest i køen, og kunne gå ombord og finde en god plads. Kl. 18.30 sejlede vi tilbage til Sliema.

Der var sol på Valletta, så det var smukke bygninger vi kunne nyde på vejen over vandet.

Sliema-siden var også et fint syn ude fra vandet.

Da vi var kommet i land i Sliema, gik vi tilbage til Hotellet og fik lidt vand i hovedet. Derfra gik vi ned for at finde en Maltesisk restaurant som vi havde hørt om. Da vi kom der hen, - det var i en meget smal sidegade - var alt optaget, og da vi ikke havde booket, kunne vi godt gå igen, det skal lige siges at vi kom forholdsvis sent.

Vi fandt i stedet "Trattoria del Mare", hvor vi fik Grillet Sværfisk. Det smagte super godt!

Udsigten mens vi ventede 20-25 minutter på at få et bord på "Trattoria del Mare"

Efter maden gik vi tilbage på hotellet, hvor vi tog en kop kaffe med op på hoteltaget, men der var låst, så vi satte os på vores egen balkon i stedet for.

Malta Studietur 29/9 - 24

2. studietur i år gik til Malta! Her skulle vi kun se ét fængsel, og så var resten af tiden til "fri leg" :-)

Tobias og Vicky havde været på en lille ferie i Heidepark i Tyskland og på vejen hjem overnattede de hos os. Så jeg tog med dem hjem og sov til d. 29. Her stod jeg op kl. 4.30 og blev samlet op af Zari kl. 5.20. Hun kørte fra Hårby, og vi kørte sammen op til transportbetjent Søren der boede lidt uden for Middelfart, hvor Zari's bil kunne blive holdende. Vi kørte så alle 3 med Sørens kone som satte os af i Billund. Så behøvede jeg ikke at have nogen bil stående og flagre.

Vi mødtes med de andre kl. 7.00. På denne tur var vi 30 personer afsted! Vi fik tjekket ind og med flyet kl. 10.00

Det var en utrolig flot tur med fly. Jeg sad ved vinduet og vejret var fuldstændig klart.

Vi landede kl. 13.10 og fandt en bus som var blevet booket til os. Den kørte os til Sliema hvor vores hotel lå. Hotellet hed Alavits Hotel. 

Oprindeligt var Sliema et lille fiskerleje, et velkendt sted for søfarende og fiskere, for yderst på pyntet lå en lille kirke, som var vigtig landkending. Det udviklede sig til en finere by, da englænderne bosatte sig fra midten af 1800-tallet. 

Englænderne var rige i forhold til malteserne og byggede bedre, og der er stadig status i at bo i Sliema, hvor man lidt hånligt siger, at engelsk er hovedsproget. Især i kvartererne bag kysten er der victorianske villaer, der har overlevet entreprenørernes jagt på ledige kvadratmeter til hoteller. 

I 1855 åbnede kirken Stella Maris, og byen voksede op omkring den. I 1878 var der så mange, at den blev sognekirke. Så piplede det op med elegante villaer, som i første omgang var landliggersteder, hvor de rige fra Valletta holdt sommerferie. Senere blev de fastboere. Og så kom turisterne.

Udsigten fra vores hoteltag, hvor der var solvogne og en lille pool samt drinksbar.

Zari og jeg havde valgt at dele værelse, så da vi fik vores tildelt - værelse 1213 -, gik vi op og fik pakket ud.

Det var et fint værelse, dog var udsigten ikke så fascinerende.... Det var nemlig ud til en "tragt" midt i hotellet, så der var udelukkende balconner uden for vores vinduer, og vi kunne se direkte over til genboen! 

Maltas største turistby har ca. 12.000 indbyggere i de stejle gader bag ved kystvejen, for langs kysten er der hoteller, cafeer og restauranter. Altid stor aktivitet og masser at se på. Her shopper man i de helt rigtige mærkevareforretninger og modehuse med tøj, smykker og sko. Og her er det største udbud af restauranter og barer. 

Der er nem adgang til Vallettas seværdigheder, man kan sejle over til dem på seks minutter. Man kan faktisk kigge over på alle de historiske herligheder og Vallettas skyline fra promenadevejen The Strand. Byen er meget international, ikke kun på grund af turister, men også de faste indbyggere taler lidt af hvert. 5 pct. er udlændinge, og det mest talte sprog er engelsk, eller maltengelsk, som mixet af de to sprog kaldes. 

Udsigten fra vores hoteltag.

Så gik vi en tur ned til havnen. Her fandt vi lige to cacher. Den ene var Hódító Magyarok! / The conqueror Hungarians! Den lå nede ved The Strand, på promenaden hvor der var masser af trafik og folk. Men da det var en micro, og den sad som en magnetisk på et stakit, var den nem at finde og logge.

Vi gik lidt videre rundt i byen og satte kursen mod næste cache. Her kom vi til et gammelt "batteri" som var bevaret. Cachen hed Fort Camgridge Batery og lå lidt oppe inde i en mur på et hjørne.

Det gamle batteri.

Et nyt shoppingcenter til venstre - i gamle rammer.

Vi mødtes senere på The Brew Grill & Brewery med resten af flokken. Her var der bestilt bord til os alle.

Men det tog 1½ time inden maden kom til det bord jeg sad ved, så vi var lige ved at gå ud af vores gode skind. Et par af de andre borde var færdige med at spise inden vi havde fået vores!!! I øvrigt havde nogle bestilt forret - den kom først efter hovedretten!! Der var også enormt høj musik, så vi næsten ikke kunne tale sammen, så her kommer jeg ikke igen - skulle jeg få chancen...

Efter maden gik Zari og jeg lidt rundt for at finde noget vand vi kunne købe. Det var trods alt så varmt på Malta, at vi skulle have vand med rundt. 

Vi kom forbi et par mindre købmænd der havde lidt af hvert. 

Ligesom i Tyskland, så er æggene ikke på køl...

Jeg købte også et postkort som skulle sendes til mor.

Så gik vi tilbage til hotellet, forbi værelset, og efterfølgende op på taget for at nyde udsigten over byen i mørke, inden vi gik i seng.