En uge med mor i Tyrkiet. Hun skulle sammen med Astrid Klostergaard og Poul Svenstrup på en arrangeret bustur rundt i Tyrkiet, men manglede en at dele dobbeltværelse med :-) Og det blev så mig :-) Rejseselskabet var TSS-travel.
Torben kørte mig til flyet. Jeg blev læsset af og gik ind i afgangshallen kl. 17.50 hvor mor, Astrid og Poul stod og ventede. Jeg havde købt skyr på vejen i Egtved, så det skulle jeg lige have indenbords ind vi tjekkede bagage ind. Vi lavede self-tjek og gik hen og satte os. Det skulle vi nok have gjort med det samme da vi ankom, for der var ingen samlede pladser i flyet. I tolden skulle min rygsæk igennem detectoren 3 gange før den var "købt" men jeg fik det hele med igennem..... Det viste sig senere, da vi var nået til Tyrkiet og op på hotellet, at der lå en lille multitool som havde gemt sig i tasken.... det var nok den de kunne se men ikke finde.....Vi direkte til gate 4 og gik ombord og lettede præcist kl. 19.50 mod Antalya.
Vi landede til tiden og fandt vores bagage. Udenfor stod rejsebureauerne linet op på linie og vi stod alle på en liste hvor vi blev krydset af!! Vi skulle gå til bus nr. 7! Vi skulle køre 40 min i bus inden vi nåede hotellet og vi var 42 danskere i gruppen! Guiden der var med fra starten af hed Murat og var engelsktalende. Han var dog bedre til tysk fortalte han, da han var opvokset i Tyskland, men sidenhen rejst tilbage til Tyrkiet. Men det blev på engelsk på denne tur, for det forstod flertallet. På turen til hotellet fortalte ham hvad der skulle ske den følgende dag. Planen var ændret så man skulle på en Manavgat-tur mandag og ikke fredag. Vi havde ellers regnet med en dag for os selv i Antalya, men det blev der ikke noget af. Og da hotellet på 40 min. kørsel fra Antalya var det jo heller ikke sådan lige at "gå" ned i byen.....
Colours West Hotel |
Hotellet hed "Colours West Hotel" og var 5-stjernet. Det så fint ud og lå en lille kilometer fra vandet. Det var dog en stor byggeplads endnu, da man var ved at bygge hoteller rundt omkring i området - så selve området var der ikke noget pænt at sige om. På hotellet fik vi et armbånd så man kunne se at vi skulle have morgen og aftensmad. Vi fik også et værelseskort. Klokken var efterhånden 02.00 om natten, men Murat havde arrangeret at vi kunne spise lidt "morgenmad" i restauranten inden vi gik i seng. Vi fik værelse 3008 som var fint med dobbeltseng og enkeltseng.
Vores hotelværelse |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar