lørdag den 23. november 2013

Tyrkiet - I apostlenes fodspor gennem Kappadokien - dag 7

Tordenen fortsatte indtil sidst på natten. Og så var der også lige kommet et par myg ind ad vinduet!! :-( Vi stod op kl. 6.30, gik i bad og så var jeg nede og høre om jeg kunne købe batterier da mine batterier lå i bussen og jeg ville gerne finde to cacher der lå i nærheden. Det kunne jeg selvfølgelig ikke på denne tid af dagen, så jeg tændte gps'en så hvor cacherne ca. lå, slukkede gps'en igen og gik så efter det jeg kunne huske..... Så jeg nåede faktisk at finde begge cacher på de sidste dampe af de gamle batterier!! Det var cacherne Urlaub 2011 - Side Çolakli  som lå tæt på et af hotellerne ved et træ og noget affald..... den anden var Yarne @ Gündoğdu som jeg skulle lede en hel del efter - men den var bare rigtig godt kamufleret :-) Da jeg kom retur til hotellet fik vi morgenmad, og kl. 10.00 kørte vi fra hotellet MED bagage.

Modeopvisning
Vi startede med at køre hen til et Juvelery, hvor de lavede smykker af sølv og gulv med forskellige ædelstene i. En svensk-tyrkisk dame fortalte om firmaet, og bagefter blev vi lukket ind i deres salgslokaler. Hold da op hvor var der mange flotte ting - men også til helt vilde priser. Der var ikke noget at sige til priserne, for det tog lang tid at håndlave smykkerne, men det var nu ikke noget jeg havde råd til!!

Mere mode.
Derefter kørte vi til modeopvisning på en skindfabrik hvor de syede frakker og jakker. De leverede overtøj til mange steder i Europa til diverse kendte mærker, bl.a. Hugo Bosch, og andre dyre navne.

Tilsyning.
Vi fik vist ved opvisningen vist en jakke der var lavet af silkelammeskind - det var 0,4 mm tykt skind, og selv om det var tyndt var det super stærkt, men vejede ingenting og fyldte ingenting. Utroligt! Men priserne var også her ret uhyggelige... Vi blev derefter vist ind i deres salgsbutik, og her følte man at de regnede med at vi købte hele butikken!. Men 10.000 kr. og flere steder meget mere havde jeg altså ikke råd til at betale selv om der var mange flotte varer! Min mor og jeg blev vist to etager ned i deres Outlet butik. Her var lidt af de samme varer bare billigere (hmm..?!) Men vi fandt faktisk to jakker - som vi fik ned i pris fra ca. 900 Euro til 180 Euro stykket!! ... Efter handlen skulle jakkerne lægges op i ærmerne, og det gjorde deres skræddere hurtigt og snildt. 

Sightseeing i det gamle Antalya.
Lige ved siden af læderfirmaet lå en restaurant, hvor vi fik frokost. Vi skulle sidde ved store rundborde, og der var meget fin mad og betjening. Så begynder det at regne. Smart når nu vi efter frokosten skulle ind og gå byvandring i Antalya :-(
På den gamle havn.
Vi blev sat af på et torv, og så fulgte Murat os rundt i den gamle bydel. Selv om det regnede, var det nu en smuk tur alligevel.

Et "piratskib" på vej ind i havnen.
Blik fra havnen og ind mod land, hvor den gamle bymur også ses.
En gammel beboelse der nu var hotel.
Det gamle hotel, med pool i gården.
Så var der fritid. Vi kunne selv gå rundt på må og få og kigge det vi ville. Min mor blev på det plane stykke, men jeg skulle lige rundt og se mig lidt omkring, samt finde en cache :-)

Et blik fra gaden og ned i en baggård.
Smukke planter overalt.
Cachen Original old Antalya 3: TB IQ Pansiyon lå i en af de små sidegader, men der gik nogle børn og legede og en kone gik og fejede.... Jeg kunne ud fra spoilerbilledet på cachesiden godt gætte mig til hvor cachen burde være, men kunne ikke komme til den. 

Den søde dreng der hjalp mig.
Jeg gik lidt og kom igen, og nu var der tomt. Da jeg næsten var nået hen til stedet, kom en dreng ud af huset overfor... Hmm... tænkte jeg... men han agerede som om han viste noget... og det gjorde han! Med fagter fortalte han at han ville hjælpe mig med at få cachen ud af væggen, hvor den var gemt!! Det var service! Han hjalp mig også med at få den gemt igen :-)

Ikke langt fra cachen.
Jeg gik lidt rundt i bazaren bagefter, og fik også købt et par ting - bl.a. en g-star hættetrøje til Tobias og en t-shirt til Torben :-)

Hyggelig atmosfære.
Så mødtes vi alle ved en café, og kørte med bussen hen til det sidste hotel Bilem High Class, som vi skulle overnatte på. Det var ret kompakt men slet ikke så tætpakket af folk som det forringe. og tungt indrettet, men pænt. Her fik vi god buffet om aftenen.

Så er jeg klar i min nye jakke :-)
Aftensmaden på Hotel 
Hall'en med kæmpe sofaer og lænestole
Efter aftensmaden var der nogen der gik tur og andre sad i Hall'en og snakkede. Til sidst blev det sengetid.

Kørt 85 Km


Ingen kommentarer:

Send en kommentar