tirsdag den 19. november 2013

Tyrkiet - I apostlenes fodspor gennem Kappadokien - dag 3

Op kl. 6. og morgenmad 6.30. Da alle var klar i bussen manglede vi alligevel 2 på holdet. Guiden kunne ikke finde dem, men efter en del søgen fik han dem støvet op, så 20 min senere var alle klar. 

På vej op i Taurusbjergene
På vej gennem Taurusbjergene.
Vi kørte fra hotellet og over Taurus bjergene og passet der ligger i 1855 m højde. Vi holdt pause lidt efter ved N37 14.757 E031 55.410. Desværre 3 km væk fra den nærmeste cache. Her tissende vi og strakte ben.

Udsigt fra "tissepausen"

Kl. 10 kørte vi videre til Konya hvor vi skulle se museum for Mevlana ..Mevlana betyder stormester. Han kom til Konya i 1228 og virkede der frem til sin død i 1273. Han var ophavsmanden til dervish-dansen som er en meget speciel dans hvor "man" får kontakt til himlen.  Vi havde en time og der var sort af mennesker... I stedet for at lukke et hvis antal mennesker ind ad gangen, kunne alle få adgang når der var betalt ved indgangen.

Museum og mausolæum
Vi gik som sild i en tønde, og folk masede. Man fik slet ikke det ud af museet som vi ellers nok ville have fået, hvis ikke der var så tætpakket. De tyrkiske kvinder var temmelig uforskammede - masede sig frem, for DE skulle ihvertfald først frem!! Rundt i området var der en rigtig fin rosenhave, hvor en del dog manglede vand....

Musikere der skulle ligne at de spiller til de dansede dervisher.
Derefter spise på restaurant. Vi gik derhen, da den lå i nærheden. 

På den anden side af restauranten stod nogle meget beskidte børn og hyggede sig med at sætte hænder på fontainen samt forsøge at vaske hænder samtidig.... :-)
Poul står uden for restauranten.
Vi skulle op på 1. salen, hvor vi kom til at sidde lidt tæt. Vi kom til at sidde helt ud til trappen ned, så man skulle lige passe på ikke at vippe ud over kanten :0) Vi fik suppe til forret, grønt, fladbrød, bønner og kartoffelmos med kylling i som i en rede til hovedret og desserten var Hushmeri - sweet Mary. Det bestod af mel, sukker, sesamølie, fløde? En brun masse der smagte super godt! 

Lidt af frokosten.

Så kørte vi videre øst på mod Avanos.

Landskabet undervejs var meget fladt og øde. Her boede der også bønder, og de levede meget småt, og havde stort set kun de afgrøder de selv kunne dyrke - fortalte Murat.

På vejen til Avanos - et sted hvor der trods alt var lidt bakket. Det meste af turen kunne man se RIGTIG langt!!


Da det blev mørkt kørte vi ind forbi et "karavanserai". Et karavanserai (fra persisk كاروانسرا kārwānsarā "Karawanenhof" tyrkisk Kervansarayi) er en slags hostel for de gamle karavan-ruter. Rejsende med deres dyr og merchandise overnattede sikkert her og kunne også handle med varer. Store karavanserai'er fungerede også som et lager og handelscenter for import og eksport af varer.

Karavanserai


Dette karavanserai var blevet istandsat og man kunne få lidt at drikke og spise på stedet, men der var også turistshop med alt muligt crap.

Inden for i karavanserai'et.

Kl. 18.30 ankom vi til Avanos, hvor vi blev indlogeret på det fem stjernede hotel Altinyazi. Kl.19.15 satte vi os til aftensmaden som var buffet. Vi delte en flaske kappadokisk rødvin. Bagefter gik vi på værelset og skrev dagbog og Skypede lidt med Torben. I morgen skal vi tidligt op for der er vi fire der skal ud og flyve med luftballon :-)


Vores værelse
N38 42.609 E034 50.542. ALTINYAZI OTEL. Her boede vi de næste 3 nætter :-) 
Kørt 502 km


Ingen kommentarer:

Send en kommentar