Det' her det sker :-): Tyrkiet - I apostlenes fodspor gennem Kappadokien

Vi stod op kl. 6.45 og kører kl 8.15. Jeg havde sørget for at være ved bussen i så god tid at jeg fik forsædet til os og det næste til Astrid og Poul.

Her til morgen kunne vi også se luftballoner i horisonten.

Flere balloner :-)

Så kørte vi til Göreme Open Air Museum og var der til kl 10. Vi var de første der blev lukket ind, og det var rart, for så var der ikke så fyldt med folk. Murat fortalte om 3 kirker der var specielle, men der var også mange andre kirker man kunne komme ind i.

Et udsnit af Göreme

Endnu et udsnit fra området.

Alt var hullet til med døre og vinduer.

På vej ind i en af de kirker med de flotteste kalkmalerier.

I flere af kirkerne var der grave. De var nu udgravet og hule, men et par steder havde man ladt knoglerne ligge og lagt glas henover så man kunne se ned i graven med indhold. Gravene var kunnet ind og ned i klipperne også - det eneste sted de kunne gøre af de døde.

Et udkig oppe fra en af kirkerne.

Et kig nedefra og på i klipperne.

Der var køkkener og soverum. Det var tydeligt hvor køkkenerne havde været. Her var loftet helt sort af sod.

Utroligt hvad de har kunnet hugge ind i klipperne dengang.

Flere huler. Her ligner det at man har haft små hyller i væggene.

Indgang ind til en af de mindre kapeller.

Endnu et udsnit af området.

Efter ca. 1½ time kørte vi videre til et tæppecenter som lå i Avanos. Vi startede med at få fortalt lidt om stedet og om hvordan de lavede tæpperne. Om hvor mange forskellige tæpper der var, og hvilke mønstre der var fra forskellige egne af Tyrkiet.

Pigen her laver silketæpper med knuder. Det var utroligt hvad hun kunne trylle. Hun var en af de dygtigste de havde i virksomheden. Her binder hun knuderne.

Her klipper hun de overskydende tråde af med en speciel saks.

Her ses tæppet efter hun har banket trådene/knuderne på plads, og klippet det overskydende af.

Vi fik vist hvordan de lavede silken og spandt trådene ud af sommerfuglekokonger. De havde deres egne volierer med sommerfuglene. Det var sjovt at se de super tynde tråde som blev trukket fra kokongerne!

Kokongerne koges i vandet. Indeni ligger larven som så er død når kokongen er rullet helt ud.

Chefen forklarer omkring tæpperne, og hans hjælpere i baggrunden er klar til at rulle flere tæpper ud.

Vi blev herefter vist ind i et stort demonstrationsrum og blev tilbudt alle former for drinks. Jeg valgte Raki og tyrkisk kaffe.

Tilføj billedtekst

Tæpperne var vildt dyre, men det kan godt forstå nu... De var ægte, og det tog MEGET lang tid at lave dem. Knudetæpperne var speciel for Tyrkiet. Mor købte et tæppe med bomuld på bomuld, som skulle tilsendes Hun fik det ned fra omkring 22.000 til 10.000 kr.

Ortahisar

Så kørte vi til Ortahisar og fik frokost. Her var også et "slot i midten" - bygget ind i et bjerg. Der må have været en flot udsigt fra toppen, men der var spærret - måske pga. dårlige stier/restaureringer.

Undervejs.

Mig med gps foran bjerget.

Derefter kørte vi til Uchisar som er beliggende på det højeste punkt i Kappadokien. Her ville jeg forsøge at logge cachen Earthcache

Üçhisar Castle . Der stod i beskrivelsen at man skulle stå på toppen, men Murat sagde at det var blevet forbudt. Hmm ... Jeg fik taget et billede nede foran. Dog så jeg to personer deroppe lidt senere.... Hmmm...

Udsnit af bjerget.

Der skulle være mange værelser udhulet i klippen som så var forbundet til hinanden med trapper, tunneller og passager. Ved indgangene af værelserne, var der møllestensdøre, ligesom dem vi senere skulle se i de underjordiske bosættelser, der anvendtes til at styre adgangen til disse steder. På grund af erosion, var det desværre ikke muligt at nå alle værelser. De fleste af værelserne, som ligger på den nordlige side af slottet var i brug som dueslag nu. Landmænd havde brugt disse grotte-dueslag til at indsamle ekskrementer fra duerne - det var en glimrende naturlig gødning til frugtplantager og vinmarker.

Udsnit af området

I det 15. og 16. århundrede , benyttede den byzantinske hær sig af de naturlige højder af tre af områdets klippeformationer og brugte dem som naturlige fæstninger. Üçhisar sammen med Ortahisar og et stenslot på Ürgüp (nu i ruiner). Midlerne til et varslingssystem var ved hjælp af spejle og lys , hvor man så sendte beskeder mellem borgene og så langt væk som Istanbul.

"Skorstenen" til venstre var den vi kunne komme ind i.

Der var en "skorsten" man kunne komme op i - helt op på 6. sal. Det var lidt af en prøvelse!

Udsigt fra 6 sal.

Der var lavt til loftet, og jernstigerne der flere steder var vandrette fra det ene plan til det næste, skulle man lige vænne sig til - og så skulle højdeskrækken lige bekæmpes :0)

Mig i "sofaen" inde i "skorstenen"

Men det var utrolig at gå at tænke på at man gik inde i et bjerg der var udhulet til 6 niveauer, med forskellige rum i.

Inde i skorstenen.

Første niveau i skorstenen.

Så kørte vi til den røde flod som på tyrkisk hedder Kızılırmak (betyder rød). Tyrkiets længste flod - 1355 km.

Masser af gæs og et par enkelte ænder.

Her fodrede vi gæs - chaufføren havde købt 6-8 store flutes, som vi skulle fodre dem med! Her var der også en flot hænge bro som man kunne gå over. På den anden side kunne kan besøge en moske, men jeg valgte dog kun broen og gæssene.

Solnedgang over den røde flod.

Der var også gondoler i vanden som man kunne komme ud og sejle med. De var dog udstyret med motor, - nok fordi der var temmelig meget strøm i vandet, så for at de kunne komme retur var de nødt til at bruge motor....

Mor og Suliman

Det skal lige nævnes, at chaufføren Suliman var ganske behjælpelig når mor skulle op i bussen, det var nogle høje trapper, så til sidst styrtede han ud af bussen hver gang hun nærmede sig :0) :0)

Tyrkiske dansere.

Vi var retur på hotel kl 17. Så blev der pakket, skrevet og ryddet op samt klædt om. Kl. 19 var der aftensmad og kl 20.10 kørte vi til et sted i Avanos, hvor der skulle være fest og dans for os turister (tyrkisk aften).