Vi stod op kl. 6.45 og gik i bad. Cachen
Blue Horizon lå tæt på hotellet - nede ved stranden, ca. 900 m i gåafstand.
 |
| Udsigt fra cachen |
Mor ville gerne med så i et adstadigt tempo fandt vi ned til stranden. Cachen var en kedelig micro, men med en flot udsigt over vandet OG ind over land.
 |
| Man kunne godt se at vi var uden for sæsonen ;-) |
 |
| Trods byggepladserne rundt omkring, var der også haver med smukke blomster. |
Vi var retur til kl. 9 hvor vi spiste morgenmad. Kl. 10.30 købte vi postkort og betalte for det resterende af turen. 10.45 kørte vi og fik pladsen lige bag ved Guiden Murat.
 |
| Moskeen med 4 minareter i Manavgat. |
Vi kørte til en 4-minaret moske i Manavgat. Den var super flot med dekorerede vægge og tæpper væg til væg.
 |
| Så er jeg "moske" klar :-) |
Da det var temmelig varmt i vejret havde jeg taget shorts på... Det var jo ikke passende til et moske-besøg, men det var de åbenbart vandt til, for udenfor moskeen stod en kasse med både tørklæder og nederdele!! Jeg fandt en fin ting af hver og mor fik også et tørklæde om håret :-)
 |
| Moskeen var meget smuk indvendig. |
 |
| To "moske"-tøser :-) |
 |
| Et kig ud over moskéen. |
Kl. 12.00 kørte vi hen til en turbåd. Der lå to, og vi gik igennem den ene for at komme over på den anden som vi skulle sejle med.
 |
| En af de mange tur-både. |
Den var to-etages, og på øverste dæk fik vi et bord helt fremme, så vi rigtig kunne nyde udsigten. Vi sejlede en lille tur ad floden ind i land inden båden vendte og derefter sejlede ud mod vandet. Floden var fuld af turbåde. De påstod at der i højsæsonen (Ja vi var der jo uden for sæson) var mange flere skibe på floden... Det sagde sørme ikke så lidt, for jeg synes der var mange den dag vi var der!
 |
| Vores pladser på tur-båden. |
Der lå også rigtig mange langs med floden og på land. Mange var pyntet som pirat- og sørøverskibe.
 |
| Nogle få af de helt vildt mange pirat/turskipe |
Turen var reklameret som en natursmuk tur, men det var så som så.... Langs med floden flød der rigtig mange steder affald - og det kunne man bestemt ikke kalde natursmuk.
 |
| Et blik ind på flodkanten. |
Kl. 13.10 nåede vi udmundingen af floden. Båden lagde til land lidt inden, og her kunne vi gå ned på stranden til Middelhavet og bade....
 |
| Vi sejlede på Manavgatfloden og kunne ved slutningen se ud over Middelhavet. |
Jeg havde taget badetøj med, men man skulle skifte på stranden :-0 .... Så det endte med at jeg ved en af de mange boder der også var på stranden, købte et stort tørklæde for 10 Euro.
 |
| Et udsnit af tørklædesalget. |
Der var også solvogne, men de kostede 1 euro pr. person! Hm! Jeg fik skiftet og kom i vandet. Der var gang i både bølger og understrøm, så det var lige med at passe lidt på man ikke blev trukket med ud!
 |
| Mig i Middelhavet :-) |
Kl. 14.15 var der frokost på båden. Den bestod af fisk og bulgur.
 |
| Vores turbåd hvor vi spiste frokost. |
 |
| Middagen ombord. |
Kl. 14.50 sejlede vi retur til Manavgat. Her lagde vi til kaj kl. 16.15. og kørte derefter retur til hotellet. Bussen var en anden... og der var lige panik et øjeblik for både min jakke og mors taske var i den anden... Murat ringede og aftalte at chaufføren Süliman kom til hotellet senere med den rigtige bus (han skulle have skiftet dæk). Han var dog så hurtig så vi mødtes på en tankstation undervejs, og fik byttet rundt.
På hotellet gik vi på værelserne og skrev postkort og slappede af. Kl. 18.30 gik vi ned og spiste aftensmad. Vi fik også smidt et par postkort afsted samt snakket med en papagøre :0) Aftensmaden bestod bl.a. af kylling, kalv og salat. Desserten var.... et KÆMPE kagebord!!!
 |
| Det så utrolig flot ud, dog smagte flere af tingene af det samme.... |
Efter aftensmaden købte jeg et par ting i butikken ved siden af restauranten, og så satte vi os op i lobbyen og kiggede på papirkort og googlede lidt på nettet. Derefter gik vi på værelserne. Jeg snakkede lidt med Torben på en dårlig netforbindelse på Skype, og pakkede derefter til næste dags morgen, hvor vi skulle tidligt op. Vi gik i seng kl. 22.40
Kørt 60 km - samme overnatning - Colours West Hotel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar