| Natten til d. 18. juli et par minutter over midnat.... |
| Natten til d. 18. juli lidt over midnat.... |
Vi stod op lidt i 8, fik morgenmad og gik på nettet. Kl. 10.50 kørte vi videre nordover. Vi loggede lidt cacher undervejs og tog en masse billeder....
| Se de små huse i forhold til de høje bjerge!! |
| Et kig ud gennem en fjord. |
| Bjerge og skyer |
| Mere fjord, bjerge og skyer :-) |
| Gletsjer. |
Et sted vi kom forbi kunne vi i på den anden side af fjorden se noget der lignede en gletsjer. Jeg var lidt i tvivl om hvordan man stavede til ordet - men Wikipedia staver og forklarer :-)
Gletsjer (tidligere stavet gletscher; norsk: bræ eller is-bræ, islandsk skridjokull, jøkel, svensk, fransk og engelsk glacier) er et tysk ord, som har fået almindelig anvendelse i dansk. Den sne, der falder oven for den højde, som kaldes snelinien, smelter kun delvist, og man kunne forvente, at der på den måde efterhånden måtte ophobes mere og mere sne oven for snelinien. Dette modvirkes af gletsjerne. Når den evige sne samles til større masser, omdannes den nederste del til is, og denne is glider uafbrudt ned ad alle skråninger. Bevægelsen går meget langsomt, men efter hånden når isen dog ned i så milde egne, at den smelter. Denne nedadglidende is kaldes en gletsjer. Gletsjerne danner afløb for de store, vedvarende snemasser, og der er altså en vis ligevægtstilstand mellem den faldende sne, som øger mængden af vedvarende snedække, og de gletsjere, som formindsker den.
| Lille skib - stort bjerg... |
| Ja ja jeg ved det godt - men jeg ER vildt fascineret af bjerge :-)) |
Jo nordligere vi kom jo mere spidse, rå og imponerende blev bjergene. Samtidig føltes himlen mere og mere blå og "høj", skyerne mere og mere maleriske :-)
| På vejen ud til Spåkenes. |
Specielt cachen
”Spåkenes kystfort” var et spændende besøg. Ikke så meget for bunkerne, men historien var spændende og selve naturen derude var en ”wauw”-oplevelse.
”Spåkenes kystfort” var et spændende besøg. Ikke så meget for bunkerne, men historien var spændende og selve naturen derude var en ”wauw”-oplevelse.
| På cykel ud til Spåkenes. |
| Spånenes med sprængte bunkers, fjord og bjerge. |
Spåkenes kystfort blev anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig. Anlægget blev sprængt efter krigen så det som ses i dag er en række bunkere og kanonstillinger. Det meste af anlægget ligger på gården Djupvik's jord i Kåfjord kommune, mens dele i nordvest ligger på gården Spåkenes' jord i Nordreisa kommune. I Djupvik havde tyskerne et stort anlæg med blandt andet fangelejr og sygehus, der kunne huse mellem 2000 - 3000 mand. Tyskerne kom til Djupvik natten til 28. august 1940 og holdt stand her helt til krigen var slut i maj 1945.
| De tyske soldater har haft en storslået udsigt fra deres arbejdsplads :-) |
Fra cachen var der en vældig flot udsigt indover Kåfjorden i syd, mod Lyngsalpan i vest og udover mod Nord-Fugløya og Arnøya i nord. I nærheden var der bygget et fugletårn så man kunne følge med i det rige fugleliv i området. Fra dette var der observeret 60 forskellige fuglearter.!
| Klokkeblomster :-) |
| ...og andre blomster. |
Efter Spåkenes gik turen videre mod Alta.
| Ved en cache var der en meget flad strand med sten - og meget lavvande. |
Først på aftenen nåede vi Alta hvor vi handlede ind i både Coop og Rema1000. Så kørte vi lidt længere nordpå, hvor vi fandt en rasteplads og lavede aftensmad. Efter fundet af den cache der lå på samme sted (ved ovenstående billede), kørte vi videre og ville forsøge at nå Olderfjord Camping inden de lukkede kl. 22.00.
| Highway 66 ? - nææ... E6 gennem det nordlige Norge. |
Strækningen fra Alta til Olderfjord var noget af en oplevelse. Det var ”nowhere” - og uhyggelig trist. Enten var det bare øde ”flade” strækninger eller også var der lavt tæt bevokset med birketræer der var mere eller mindre døde. Ind imellem lå der små huse. Nogle af dem var tydeligt beboede af samere, og andre var tydeligvis sommerhuse/udlejningshuse. Rundt om gik der rensdyr og græssede.
Flere steder skulle vi igennem tunneller. Ved et par af dem var der også cacher. Så kunne vi jo lige strække ben igen :o)
Vi nåede Olderfjord/Russernes Camping 21.55 og fik at vide at vi bare kunne finde en plads. Vi skulle give 175 kr. incl. strøm og det var jo billigt nok. Badet kostede 10 kr. men det var rigtig dårligt. Bruserhovedet var gået i stykker i den ene bruser, så der var blot sat tape på og prikket huller i det... Torben tog bruserhovedet af og smed det i skraldespanden - næste dag var det sat på igen.... ! Saunaen nåede vi ikke, da det var en betalingssauna, så det ville hurtigt løbe op hvis man skulle sidde der længe. Internettet kunne vi finde via et kodeord og ved at sætte os ind i det hotel som hørte til campingpladsen. Kodeordet fik vi vristet ud af en gebrokken-engesktalende russer.
Det hele virkede som sådan noget 2. rangs russisk hotel/camping, og var bestemt ikke noget jeg ville anbefale videre. Godt vi ikke skulle være her i flere dage!! :-(
GPS'en siger 407 km
N70 28.677 E 025 03.948
Cachefund: 9
Ingen kommentarer:
Send en kommentar