fredag den 15. juli 2011

8. dag - Tur til Nordkap. Asmulen (N) - Krokstrand (N)

Vi vågnede kl. 7.15  til det flotteste solskinsvejr, og fik noget morgenmad. Jeg var ude og kigge efter mine venner (elgene) men så ikke nogen... Så pakkede vi sammen og kørte videre. Det var det flotteste vejr at køre i. Utroligt at landets hovedvej E6 egentlig er så dårlig som den er.

En del steder har de lagt ny asfalt på, men mange steder er den sunket og dårlig, så ud over at den er smal og også svinger meget, er den anstrengende at køre på.

Vi fandt lidt internet ved en Esso, for vi ville se om vi skulle lave en smuttur til Sverige, for at få et Län med, men vi kunne se at vejene var små og bjergene var høje, samt at der nærmest ingen cacher var, så det droppede vi igen. Vi kørte videre og ændrede målet til Polarcirklen samt loggede lidt cacher undervejs. Undervejs var der en multi som vi ville forsøge os med.

Her når vi til starten af Nord Norge

Udsigten fra cache-stedet - dog uden at vi fandt cachen.
En lille "kort" en. Vi fik regnet den ud. Tog cyklerne de 700 m. hen til parkering og begav os ud på noget nærmest umuligt bjergbestigning, da vi ikke kunne finde nogen sti op på bjerget. På toppen fandt vi stien, men ikke cachen - selv efter lang tids søgen. Til gengæld kunne vi nyde en helt fantastisk udsigt!!
Udsigten til den anden side fra cachestedet.
Da vi havde fået os bakset ned ad bjerget igen - det meste af vejen på en sti, og fundet tilbage til rastepladsen var vi lige til en dukkert. Derfor undersøgte vi lige forholdet i den bæk der løb ved siden af pladsen, og det var det lækreste kolde vand og hundekoldt! Men lugten af ged, hest og ko fik vi til at forsvinde. Så kørte vi videre og fandt et sted ned til en sø, hvor der ud over at være en cache, også blev lavet aftensmad – Indianer ragout af Torben. Det smagte super godt! Vi sad og spiste ved siden af nogle sveitzere.
Her spiste vi aftensmad.

Udsigten fra aftensmaden.
Så kørte vi videre til vi fandt et sted lidt fra vejen hvor vi valgte at overnatte.
Ankom der 21.30 hvor der blev varmet færdigkøbte pandekager :-)) . Da vi gik i seng lidt i midnat var det stadig lyst! Vildt underligt.
Kl. 23.30 så himlen således ud og der var slet ikke mørkt.
Det regnede lidt om natten, men ellers var der kun lyden af en fos der løb lidt under os.

GPS’en siger 330 km
Vi overnattede på N 66 27.968 E 015 13.793
Cachefund: 9
Højeste temperatur: 24 c


Vis stort kort

Ingen kommentarer:

Send en kommentar