onsdag den 27. juli 2011

20. dag - Tur til Nordkap. Ånge (S) - Albybyn (S)

Vi stod op ved 9 tiden og fik spist morgenmad. Tøjet fra dagen før hang stadig udenfor, for tørretumbler var der ikke noget af, så vi måtte lige vente på at det blev tørt.

Så tørres der tøj. Stedet havde ingen tørretumbler.
Jeg gik op for at betale, og den flinke dame bad om 160,- kr. Det var jo billigt tænkte jeg... gratis vask og strøm samt bad, så det var jo ikke så tosset. Men da jeg gav hende mit visa-kort rystede hun på hovedet og sagde at de ikke tog imod kort. Jeg blev lidt lang i ansigtet og sagde at jeg ingen svenske kontanter havde på mig overhovedet.... Jamen hvad har du da på dig, spurgte hun så... Jeg havde så 50 norske kroner, men dem kunne jeg så bare give hende, og så var vi kvit! Hehe.... Jeg fik ingen regning, men det kunne så også være lige meget … Jeg fik brugt mine 50 norske overskudskroner og det var jo ikke så tosset :-)
Mens vi ventede på at tøjet skulle tørre så vi kunne komme afsted, begyndte en mand med buskrydder og en på plæneklipper at slå græs i området omkring os. Møg irriterende, da det larmede helt vildt og vi fik græs på vores tørretøj :-(

Sådan ser hygge ud. Nescafé, sol og en elv at bade i :-)
Så kørte vi, men ikke mere end 11 km, for da kom der en cache ved en naturrasteplads. Den var så lækker at vi besluttede os for at blive til næste dag.

Udsigten fra cachen ved Naturrastepladsen.
Så da vi havde logget cachen, parkerede vi og brugte resten af dagen på at bade og nyde solen J Der var kun en svensk autocamper og en tysk minibus der også overnattede, men vi havde fået den bedste plads med egen nedgang til vandet J

Nogle unge fyre havde snorkel med i elven og fiskede "glemte" ting og sager op - fx blink til at fiske med...
GPS’en siger 11 km
Vi overnattede på N62 28.070  E015 28.380
Cachefund: 1 cache
Temp.: 26 grader

Vis stort kort

Ingen kommentarer:

Send en kommentar