Her til morgen var det stegende hedt, så allerede kl. 6.00 måtte jeg åbne vinduer for ikke at smelte helt væk. Heldigvis var der ingen myg :-) Så sov jeg lidt videre og stod op kl. 9.30 hvor morgenmaden blev sat på bordet udenfor i høj solskin. I den tid vi havde opholdt os på pladsen havde der kun kørt 4 tog forbi os. Vi var lige henne og kigge på skinnerne, og Torben fik da også tændt for lyset på strækningen :o)
Så kørte vi til Boden efter et par cachefund ved broer.
Vi ville sætte campingvognen på campingpladsen og så cykle byen rundt for der var masser af cacher at komme efter. Vi kom dog på venteliste på campingpladsen og skulle være der igen kl. 15.30 for at se om vi var heldige med en plads. Underligt system!
Under cachesøgningen på cykel blev vi sulte og fandt et pizzaria hvor vi bestilte rullekebab, men det var nærmere en sammenklappet pizza vi fik – men den smagte godt nok.
På Boden Camping fik vi så en fin plads kl. 17.00 med rigtig mange mennesker, vogne og larmende børn!... Pyha – ikke en plads for min smag. Men vi skulle have tanket strøm og det var også rart at kunne komme i et ordentligt varmt bad.
GPS'en siger 22 km
Vores plads vi overnattede på, på Boden Camping: N65 49.790 E021 40.361Cachefund: 11 cacher
Temp. 27 grader
Vis stort kort
Ingen kommentarer:
Send en kommentar