torsdag den 14. juli 2011

7. dag - Tur til Nordkap. Viggja (N) - Asmulen (N)

Vi sov til kl. 8.45 hvor jeg ikke kunne sove mere, men var nu heller ikke helt frisk.... Jeg gik i bad – 10 kr. for 5 min. og bagefter satte jeg tøjvask over. 30 kr. for en vask og det samme for at tørre. Men det var nogle helt nye maskiner så de var gode at bruge. Så var vi lige på nettet igen, og jeg fik snakket med dem derhjemme. Kl. 11.30 havde vi rykket pløkkerne op og kørt videre. I dag fandt vi 10 cacher. Det var super flot vejr at køre i, og det var et flot syn at se de blanke søer vi kørte langs med meget af vejen.

En sø med en cache :-)

Vi kom sørme forbi et fængsel undervejs - det skulle jeg selvf. have et billede af :-)
Vi kom forbi en McDonnald hvor de havde gratis internet. Her spiste vi og downloadede nye cacher kl. 18.00.
Så tog vi et godt træk igen. Et sted skulle vi logge en cache og her var der også et "Lakse-museum". De havde lukket da vi kom, men man kunne gå ned ad en masse ramper og læse om hvordan man fangede og udnyttede laksen op igennem tiden.
Ramperne ned mod fossen.

En fisker står i fossen og fanger laks.

Mig for enden af ramperne.
Kl. 21.30 fandt vi en lille hyggelig plads lidt tilbagetrukket fra fra E6 hvor vi fik lidt færdigmad og en kop kaffe. Så fik vi skrevet dagbog og logget dagens cacher ind i GSAK. For øvrigt står der skilte overalt i området ved E6 at der er ”Stor Elg fare” … så nu må de gerne komme forbi så vi kan klø dem lidt på mulen :o)

GPS'en siger 290 km (hmm det samme som i går?!)
Vi overnattede på: N 64 39.039 E 012 38.455
Cachefund: 10


Vis stort kort

Ingen kommentarer:

Send en kommentar