Vi vågnede ved at der lød VILDT højt musik udenfor. Det viste sig at være en knægt der kørte rundt og tømte skrældespande… da vi havde hørt på ham lidt, stod vi op og jeg gik over for at fotografere i det flotteste varme vejr uden en sky på himlen (21 grader) !!
Her holdt fyren også, og jeg gik hen og sagde lidt sarkastisk til ham at ”Now everybody are awake – thanks!!” Han forstod godt hentydningen men skuede kun en lille smule ned. Lidt efter var der en anden der også kom med en hentydning til ham.
Jeg tog lidt flere billeder, købte et par ting i butikken og gik tilbage.
Så var vi køreklare og vi kørte sydpå, først for at finde en cache lige syd for betalingsanlægget. Det var en fotocache, hvor man skulle tage et billede af sig selv ved cachen.
Så kørte vi mod Kirkeporten. Med udgangspunkt i verdens nordligste fiske-by Skarsvåg skulle vi besøge Kirkeporten. Denne fjeldformation er en geologisk "godbid". Et flere meter bredt hul gennem et klippefremspring er formet som en port.
Gennem Kirkeporten kan man se midnatssolen skinne mellem 2400 og 0200. Herfra er en fantastisk udsigt til fjeldformationen Hornet på Nordkap. For at finde frem til Kirkeporten skulle vi følge en mærket sti fra Kirkeporten Camping eller Nordkap turistbureau. Stien var 2,5 km og gik i let terræn.
Nu er vi jo geocachere.... så det der med at følge stien er ikke altid det der ligger lige for :o) Fordi vi ikke lige parkerede der hvor man blev opfordret til, blev vores tur en noget mere stejl en af slagsen, men turen tilbage tog vi så via den mærkede sti ;-)
Her tog vi en masse billeder og mødte også et hold andre danskere.
Fotografen tager billeder af fotografen :o) |
Nu begyndte det at regne og det passede lige med at vi var tilbage i bilen.
Ja... parabolen vender rigtig nok! Men ikke helt som hjemme i Danmark :o) |
Så kørte vi videre syd på. I Honningvåg ledte vi efter et par cacher, men det måtte vi opgive igen. Til gengæld så vi hele to kæmpe luksuslinere ligge i havnen - lidt ude, for der var ikke plads nok til at de begge kunne ligge til kaj :o)
Én af to luksuslinere. Passagerene bliver sejlet ind til land i små både. |
Vi trængte efterhånden MEGET til et bad – da vi ikke havde haft mulighed for bad på nordkap efter vores tur til Knivskjelodden. Så vi var så flabede at holde ind ved Olderfjord/Russenes camping, hvor vi gik om bagved ved toilet/bad og tog et gratis bad.
På vej syd på fra Honningvåg. |
Der skulle jo puttes 10-kroner i, men vi havde jo også konstateret at der var varmt vand uanset, så hvorfor betale ekstra for noget der i forvejen ikke var i særlig god standard…. Efter et velfortjent bad kørte vi videre sydover mod Lakselv.
Får var der sørme også. De lå og nød varmen fra asfalten.... Hmmm... |
På vej sydpå var der igen ren-flokke som spærrede vejen. Denne synes at sige "DU kommer ikke videre!!" :o) |
Vi holdt pause undervej og spiste frokost ved en strand fuld af rund-slebne og flade sten. Her samlede jeg nogle søpindsvin op.
Har der været en bjørn forbi her?? (spørger jeg Torben der render med bare tæer) ;-) |
Så fortsatte vi og kørte i et langt stykke på et næsten 300 m højt platau hvor der kun var søer og lavt trævækst. Ret kedeligt.
Så nåede vi til Karasjok hvor vi drejede af og kørte lidt ind i landet. Lige inden Kentan fandt vi en hyggelig rasteplads hvor der holdt et par nordmænd i forvejen. Her var også en lille foss, som brusede så dejligt. Myggene var der også, men vi brugte en god gang myggespay og håbede det bedste. Så kom der gang i grillen og aftensmaden, og derefter dagbogsskrivning.
GPS’en siger: 296 km
Vi overnattede på: N 69 26.667 E 25 13.663
Cachefund: 5 cacher.
Temperatur: 21 grader
Vi overnattede på: N 69 26.667 E 25 13.663
Cachefund: 5 cacher.
Temperatur: 21 grader
Vis stort kort
Ingen kommentarer:
Send en kommentar