torsdag den 30. april 2009

Cykelprøve finale :-)

Alle 6. klasserne i Nyborg kommune, havde været til cyklistprøve, og fra Friskolen var Tobias den eneste der var gået videre. Idag skulle finalisterne mødes på Borgerskovskolen, og der var 23 af dem. Politiet stillede op med 2 biler og stillede en bane op. Denne skulle de gennemføre. Derudover var der en teoriprøve samt en cykeltur rundt i byen.
Tobias klarede sig fint, men det må alle de andre også have gjort, for han blev kaldt op mellem dem der var fra nr. 11 til 23. Disse fik ingen decideret placering, men der var gavekort til alle på 100,- kr. til Føtex, og en ny cykel til en dreng fra Frørup Skole der blev nr. 1.


mandag den 27. april 2009

AUT - Andet Undervisnings Tilbud

Tobias skal til næste år i AUT. Han har lidt svært ved at følge med, og skolen mener at det er det bedste tilbud til ham, så han fortsat er glad for at gå i skole, samt får den indlæring der er bedst til ham.
Vi har haft mange lektieproblemer herhjemme, så jeg må vælge at tro på skolen, og har sagt ja til tilbudet.
I denne uge skal Tobias i praktik i AUT klassen, for at se hvad det er for noget. Jeg havde lovet ham at følge ham de første par timer om mandagen, også for at jeg kunne se hvad det var for noget.
De starter første time med at samle alle børn (ca. 20 stk.) hvorpå de taler om hvad der er sket siden de sidst sås. Derefter får de internettet på storskærm, og her besøger de DR Update, eller en anden nyhedsside, hvor de snakker og diskuterer om nogle af de ting der sker rundt omkring i verden. Det var en meget positiv oplevelse, synes jeg.
Efter den første time, gik de i grupper 3-5 elever pr. lærer, og sådan skulle dagen fortsætte. Jeg gik lidt inde i den anden time, da Tobias skulle til at skrive noget omkring sig selv, sit liv og familie.
Jeg håber det er det der skal til for at få ham skubbet lidt videre.... Det er en svær beslutning, og om den er rigtig kan kun tiden vise.

søndag den 26. april 2009

Odense Zoo og grill-aften

Doriann havde spurgt om jeg ville med i Zoo i Odense sammen med hendes 1 årige Emil. Det ville jeg gerne, så vi kørte derind søndag formiddag. Det er ved at være nogle år siden jeg sidst har været der, så der var et hyggeligt gensyn. Der var rigtig mange der havde fundet i Zoo, så der var trængsel et par steder med barne- og klapvogne!

Det var et super flot vejr, næsten lummert. Da jeg kom hjem igen, sad Tobias og Frederik og spillede computer, så jeg fandt kopp-grillen frem og gjorde den klar til optænding.

Det var dejligt at kunne grille på den nye terrasse :-)

fredag den 3. april 2009

Mols bjerge m.m.




Vi havde aftalt med Tobias og Cathrine at de kunne sove lige så længe de ville, og Conny og jeg ville stå tidligt op og køre ud og cache. Vi kunne så snakke sammen i løbet af dagen, og de kunne også cykle sig en tur hvis de ville.
Vi lagde ud med Ørnbjerg Mølle. Det var utrolig tåget, så det første stykke af dagen fik vi ikke meget udsigt for pengene nogen steder...
Så kørte vi videre til icebox 3 Det var en dejlig skovtur. Conny fik dog lov at gå det meste af vejen selv mens jeg luftede hundene, da mit nyopererede knæ ikke skulle ud på de vildeste strabasser. Det var en ret stejl skrænt hun skulle op ad, og den havde jeg ikke meget lyst til, da det bare ville ende med at hun skulle skubbe bagpå :o)Efter Connys "bjerg"bestigning, skulle Mutte #13, Friis og Moltke findes. Det lå faktisk på privat grund i et sommerhusområde. Conny fandt den med det samme, og først dagen efter fandt vi ud af at den rent faktisk ligger på geocacher Naxo's sommerhusgrund/hus! Men det viste vi ikke noget om da vi stod med cachen i hånden.... Så gik turen til Jyllands kirker - Handrup Kirke. Den blev hurtigt logget ved den fine kirke, og derefter blev der stilet mod Lyngsbækgård der er en stor herregård der er ejet af en skibsreder. Den står i utrolig flot stand efter en gennemgribende renovering. Dejligt at nogen har og vil bruge penge på at vedligeholde/renovere sådanne bygninger! Cachen skulle der ledes en del efter, men frem kom den da til sidst. Så gik turen videre til Femmøller Strand. Desværre var der stadig så tåget så vi intet kunne se ud over vandet, men cachen blev hurtigt fundet. Skovmøllen var den næste i rækken. Her drillede min gps mig så meget at Conny måtte lade hundene blive i bilen og give mig en hånd. 20-30 meter vildledte den mig :-( Men fundet blev den :-) Den Italienske Sti kom Conny selv til at rende efter. Hun var sikker på at mit knæ ikke havde godt af den tur, og det ville jeg give hende ret i, for sikke en bakke der skulle bestiges! Vi aftalte at Conny samtidig skulle finde Overmølle / Stenhøj og at vi så skulle mødes på den anden side hvor jeg skulle køre om. Det gjorde jeg, men jeg havde fået de forkerte koordinater plottet ind, så der gik lidt inden Conny fandt mig... Så gik turen videre til Tohundrede komma tohundrede . Det var i det flotteste landskab i Mols Bjerge. Man måtte kører rundt på grusvejene, og der var utrolig meget flot natur.







En lille nysgerrig hund kigger efter sin ejer :-)



Turen gik nu til Trehøje Overdrev. Det var et højdepunkt i Mols Bjerge, med den flotteste udsigt. Her kunne selv tågen ikke nå op... Man kunne se tågebankerne nede i dalene til den ene side, og vandet til den anden side. Faktisk har jeg været her for en del år siden, hvor jeg var på en date med en fyr fra Lemvig, som havde sommerhus her ved Mols Bjerge. Jeg kunne pludselig kende stedet. Men flot det var det!





Udsigt fra Trehøje. Fantastisk landskab!



Geo-bilen ses i baggrunden.
Efter at have nydt natur og udsigt og cachen var fundet gik det videre til Tinghulen - Mols Bjerge. Det er et gammelt dødishul, som er et af de mest kendte i Mols Bjerge. Conny blev igen sat på opgaven, da terrænet ikke var til mit knæ :-( Men så passede jeg hunde imens :-)











torsdag den 2. april 2009

Geocaching, sommerhus, "Næsetip-event"

Idag kørte Tobias og jeg til Svendborg for at tage Tobias' kusine Cathrine med i bilen. Vi havde alle cyklerne med - dvs. 4 stk. så min lå i bagagerummet og de 3 andre sad på cykelholderen bag på bilen! Så kørte vi Fredericia og samlede Conny (cool-dk) op. Derefter kørte vi mod Djursland hvor jeg havde lejet fængslets sommerhus i Fuglslev Sommerhusplantage. Vi tog en enkelt cache på vej derop (Going to Paradis) men ellers fandt vi hurtigt sommerhuset. Det var et hyggeligt hus der dog lå ca. 7 km fra vandet. Vi fik hurtigt lavet noget aftensmad og sat på bordet, men da vi havde spist og det stadig var lyst, synes Conny og jeg at vi godt kunne nå at finde et par cacher mere.... Tobias og Cathrine ville ikke med, de ville hellere hygge i huset. Så Conny og jeg kørte til Ebeltoft og fandt Fregatten - Ebeltoft rundt 5. Det var super tåget, så vi kunne desværre ikke nyde udsigten fra havnen. Dog kunne vi ane fregatten i baggrunden. Cachen var fundet efter lidt søgen. Derefter gik vi efter Det gamle rådhus - Ebeltoft rundt 3. Ebeltoft by er jo enorm hyggelig. Rådhuset ikke mindst! Kunne godt tænke mig at valse rundt i byen en sommerdag - hvis det altså er til at komme til for turister!! Gps'erne drillede lidt her, men cachen dukkede da op til sidst. Det sjove var, at da vi kom hjem til sommerhuset, opdagede jeg at der på væggen hang en plakat med et billede af rådhuset på. Det viste så meget at det var et direkte spoilerbillede, hvis man altså var geocacher! :-) Efter Rådhuset kørte gik vi videre til Ebeltoft Well. En sjov lille kilde der havde sit udløb ved vejen. Den var lidt svær at logge da der lige overfor lå en pub med en del aktivitet. For øvrigt det eneste aktive sted vi mødte i byen den aften! Så gik turen videre til Farvergården - Ebeltoft rundt 2. Her drillede husene også lidt, men cachen var nu hurtigt logget når man havde en idé om hvor den var gemt ;-) Ebeltoft Kirke - Ebeltoft rundt 4 blev fundet som den sidste. Her måtte vi have lygten frem, da mørket var ved at overmane os. Vi ledte længe, og gik tilsidst efter hintet som ikke hjalp noget da det viste sig at hintet var "under træ" men i virkeligheden lå under en sten :-( Så gik turen hjemad. Senere viste det sig at vi havde glemt at læse de hints der var i "Ebeltoft rundt"-cacherne så vi kunne finde den afsluttende multi, så vi må komme igen en anden gang. Desuden mangler vi også den sidste traditionelle i serien. Da vi kom hjem hyggede vi lidt og gik derefter i seng.