søndag den 30. juni 2013

9. sommerferiedag: Rovinj/Valalta (HR)

Her til morgen stod vi op og spiste to boller med sveskemarmelade og to kogte kolde æg. Så lagde vi os ned til vandet og torben hoppede i vandet fra den underlige mole der var tværs over bugten. Der var to huller i betonmuren som man kunne svømme igennem. Lidt efter gik han op.

Torben i vores telt :-)
Jeg blev lidt og gik ud og dyppede mig en ekstra gang. Vandet blev hurtigt dybt. Da jeg kom op var Torben igang med at pakke sammen . Da vi var klar kørte vi til informationen og betalte. Derefter kørte vi mod Valalta, der var den 3. naturistcamping vi ville prøve. Den lå ved Rovinj. Vi kørte langs med Limski Fjord - ikke at forveksle med den danske Limfjorden :0) 
Limfjorden :-)
 Limski Fjord - Limski zaljev  lå ved en rasteplads og her skulle man svare på nogle spørgsmål samt tage et billede med gps og stedet. Her var der også et par boder der solgte alle mulige former for olivenolie, trøffelolie og andre mærkelige ting. Gedeost blev der også solgt. Vi købte olivenolie med hvidløg, smagte flere slags grappa og olier samt trøffelmix. Vi købte også en ost, som manden påstod kunne holde MEGET længe når bare vi ikke lagde den i køleskab. Hmmm... den holdt i 3-4 dage i vores kølebox uden køl. Havde vi forsøgt at holde liv i den længere var den rendt sin vej!! 

dk-tor og sulbæk med gps'ere ved Limfjorden.
Vi fortsatte videre til Naturistcamping Valalta. Her var der på denne årstid frit valg af pladser (jaja - så var de lige dyre allesammen....) Vi købte ikke internet for de skulle have 84 kr for 24 timer! Folk lå tæt men det var også en hyggelig plads med mange skyggekroge og høje træer. Vi fandt en plads et par 100 meter fra vandet på et plateau, hvor der også var lidt luft. Vi konstaterede dog at der var meget langt til en el-stander (måske derfor pladsen var ledig??). Så langt at vores kabelrtrumle var for kort :-( Vi lånte en ekstra forlængerledning af et venligt hollandsk par, der boede på plataouet over os. Da vi havde fået sat telt og strøm fik vi os en bolde med den nyindkøbte røgede gedeost. Hmmm den var god! Så gik vi ned til vadnet for at se på forholdene. Her var en fin småstensstrand og klart vand som dog hurtigt blev dybt. Liggestolene var til fri afbenyttelse. Ved 19 tiden kørte vi ind mod Rovinj og fandt en restaurant lidt uden for byen. Her var der gratis wifi. Jeg fik risotto med seafood. Da vi havde spist var det næsten mørkt og vi kørte retur. I teltet fik vi rødvin og torben ordnede pq'ere mens jeg læste højt af min kroatienbog. I seng kom vi kl. 00.15.

Kørt 45 km
Overnattede på: N 45 07.359 E013 37.626











lørdag den 29. juni 2013

8. sommerferiedag: Vrsar/Koversada (HR)

Vi stod op ved 7 tiden og besluttede os for at køre videre. Men først skulle vi have lidt morgenmad og Torben havde været efter brød, og derefter gik jeg efter æg og ost. Så gik vi i bad og der blev pakket sammen. Kl. 10.30 kørte vi op til receptionen for at betale. Vi kom af med 635 Kuna (stort set det samme i kroner).

I nærheden af cachen.
Så kørte vi sydpå og besluttede at køre ind og prøve Naturistcampingplads Koversada. Undervejs loggede vi to cacher. ST. BERNARD- FONTANA var en lille hyggelig by hvor man skulle kante sig op til en kirke. Cachen var lidt svær at få frem, og der var også nogle mugglere som vi lige skulle have væk først. Der kom en mand i bil - steg ud og kom hen til mig. Han gav mig et sjok ved at hive en kæmpefisk frem foran sig, som han havde været ude og fange. Han grinede fordi han kunne gøre mig forskrækket :0)

Smukke blomster
Tæt på St. Bernard-Fontana-cachen
Real dinosaurs var en dinopark som vi dog ikke besøgte. Cachen lå et absolut kedeligt og ulækkert sted. Tydeligt at folk gik herind og tissede mv. ... I skrivende stund kan jeg også se at den nu er arkiveret...

Koversada virkede større end Solaris, og her måtte vi betale 100 kuna for 24-timers internet, hvor vi kun kunne være én pc på ad gangen - øv :-( Selve pladsen var lidt kedelig - og der var ikke mange skyggepladser at få - for at sige det: Ingen! Så vi kørte lidt rundt i området - valgte nogle pladser ud, kørte tilbage til informationen, og endte med at vælge en tæt på en toiletbygning. Så fik vi sat teltet op, og fik lavet lidt kaffe :-)

Så kørte vi en lille tur til Vrsar som er en smuk gammel by ned til vandet. VRSAR PENTALON
var den første cache vi fandt og derefter fandt vi Vrsar harbor  der lå langs med havnen i et stendige.

Udsigten fra toppen af Vrsar.
Istrien.Info 01 - Vrsar lå på en bakketop, hvor der havde været sprængt sten/marmor. Nu var det et gammelt brud, hvor der flød affald nogle steder, men enkelte steder stod der også sjove skulpturer der var hugget ud i sten. 

Et kors hugget ud i sten, med Vrsar i baggrunden.
VRSAR skulle også findes og her parkerede vi ved en lille restaurant. DET måtte vi bestemt ikke med mindre vi skulle spise der, så vi sagde at vi lige havde et ærinde, og derefter ville komme og spise :-) Nå, det accepterede de allernådigst! Herfra var der en fin udsigt over havnen.

Så spises der pizza :-)
Da cachen var fundet og logget gik vi tilbage til restauranten og bestilte to forskellige pizzaer. Dem skar vi over og delte, så vi hver fik 2 forskellige slags :-)

Derefter skulle  Bavaria logges. Den var dog lavet lidt om, for de propeller man skulle finde og projicere efter var flyttet, så cachen blev funder der hvor propellerne havde stået.

Pilot Stine :-)
Pilot's chill out  lå ikke langt derfra. En lille propelflybane/privatbane, og ved siden af et museum for gamle fly. Her skulle vi betale 15 kr. for at få lov at se flyene - og det måtte vi jo så gøre for fysisk at logge cachen, for denne lå inde i et af flyene.

Pilot Torben :-)
Det gjorde dog ikke så meget, for det var såmænd sjovt nok at se de gamle fly.

Mig på den lille camping-ø Otocic Koversada
Da vi kom retur til campingpladsen, spiste vi aftensmad. Derefter gik vi en tur rundt i området. Der var en fin promenade langs med vandet, og det stykke rundt kom vi hen hvor gangbroen til øen Otocic gik over. På denne ø var der kun telte. Eller næsten... vi så nu også et par campletter. Der var også en restaurant på øen, men en lidt speciel oplevelse var det at gå på øen, da man jo reelt set kun kunne komme ud på den til fods. 

Torben på den lille telt-klippeø :-)
Inden vi nåede tilbage var det så småt begyndt at blive mørkt, men vi fik da en flot solnedgang med fra den lille ø - ud mod en anden og endnu mindre ø Otocic Lunga. 

Vi overnattede på: N45 08.023 E013 36.465



fredag den 28. juni 2013

7. sommerferiedag: Tar/Solaris (HR)

Vågnede ved at det regnede på teltet.... Øv :-( Vi blev liggende lidt, men måtte på toilettet og Torben gik i bad. Imens rydede jeg lidt op i alle vores ting som jeg synes fyldte lidt meget :-) Så var det min tur i bad, og derefter sad vi lidt på nettet. Det blev tørvejr og vi kunne sætte os udenfor (for ikke at smelte da solen begyndte at bryde frem) Torben forsøgte at lave rute til Danmark, så vi fik et par ekstra lande på hvad geocaching angik, og det var lidt af en prøvelse ;-)

Ved en multi vi ikke kunne finde - men istedet var der et smukt træ!
Sidst på eftermiddagen kørte vi lidt nord på og fandt et par cacher. WoBo's erster Urlaub og Molo  De var nu ikke helt nemme at få frem.... Så endte vi i Crisine, hvor vi skulle mødes med min kollega Kim Thomsen og hans kone Anja og børnene Sara og Jacob. De boede i en lejlighed indtil de i morgen skulle på Lanterna camping (lige overfor Solaris)

Vejviser :-)
Kim havde lavet et fint skilt så vi kunne se hvor vi skulle køre ind - men det så vi slet ikke :-( Det var først da Kim fortalte om det at vi måtte ud og se hvad der stod.... Hmmmm..... "STINE ----->"

Det var en fin lejlighed de havde for 70 EU. Vi fik et glas rødvin - noget lokalt de havde købt som var ret surt. Efter en times tid, hvor Torben også lige skulle belære Kim i at folde popup-telte sammen, kørte vi ned og fandt en cache som de havde fundet tidligere på dagen Sveti Ivan som faktisk blev Torbens cache nr. 6000!! Derefter kørte vi hen til et lille pizzaria, hvor vi alle bestilte aftensmad. Her hyggede vi og fik snakket en masse, og bagefter gik vi ned til havnen hvor der lå den cache Torben og jeg havde fundet på vej hertil (Molo). Kim fandt den først og Jacob fik lov til efterfølgende at finde den. Så gik vi tilbage til bilerne ved pizzariaet, hvor vi sagde farvel og tak, og kørte hver til sit.

Kim forsøger at pakke telt sammen efter vejledning fra Torben :0)
Da vi kom retur til campingpladsen var vi begge ret trætte, så 22.30 lå vi under dynerne :-)

Tilføj billedtekst

torsdag den 27. juni 2013

6. sommerferiedag: Tar/Solaris (HR)


I dag var total afslapningsdag :-) Vi vågnede ved 7-8 tiden, gik i bad og til bageren som lå i området. Købmanden blev også besøgt, både for at få vand men også for at få lidt ost til morgenbollerne. Så blev der kogt kaffe og hygget med morgenmad. Vi nød solen udenfor, og Torben "kom til" at gå forbi købmanden og købe strandmadresser (klappesammenlige) og forbi grønthandleren der havde netmeloner. Det var nogle gode madresser, for den hårde og stenede jord var ikke til at ligge på ellers.

Over middag gik vi ned til vandet og lagde os lidt. Jeg var også lige en enkelt gang i vandet. En anelse koldt føltes det. Så gik vi op til områdets pool og fandt to liggestole der i stedet for. Her var vandet mere stille - ingen bølger ;-) Her lå vi så et par timer til vi havde stegt nok, og gik retur til teltet for at gå i bad.

Vores plads på Solaris
Ved 18-tiden kørte vi en tur. Vi startede ved et pizzaria lidt oppe ad vejen. Her lå to restauranter. Den ene var der mange biler ved og den ville vi gerne besøge. Den anden var der ikke så mange ved, men en ældre mand stod og vinkede os ind (for at kapre kunder) så vi kørte ind og parkerede der, og gik så over til den anden restaurant :0) Det var vist ikke lige hans hensigt. Men sådan blev det ;-) Vi bestilte to pizzaer som vi så delte mellem os. Et udmærket sted at spise.

Efter maden kørte vi til Porec for at handle lidt ind. Vi så der var en Lidl, som vi ledte efter, men endte med at køre ind til et Konsum Marked. Derefter fandt vi Lidl, og en Billa var vi også forbi. Mest for at se om nogen havde en kølebox både til 12V og 220V. Det fandt vi dog ikke.

Så kørte vi retur mod Solaris, men undervejs skulle vi lige logge en enkelt cache. Traditional CacheUNDERWORLD 2 \ THE GLITTER Vi kørte ud på en flad mark med vinmarker og midt i det hele stod en lille klynge træer. Underligt sted tænkte vi, og "underworld"??? Pludselig opdagede Torben et hul i jorden - som førte ned i en hule! Jeg fandt en lygte men blev stående ved indgangen ned til hulen, mens Torben tog udfordringen op og forsvandt ned og ind i dybet. Han fortalte at han kom ind i en kæmpe hule vel omkring 40m x 40m og lige så højt til loftet!! Sikke en oplevelse. Han fandt cachen efter lidt søgen. Så kørte vi hjem og loggede cacher online på nettet. Dejligt når der var (gratis) netadgang på campingpladsen :-)

Kørt 39,4 km

onsdag den 26. juni 2013

5. sommerferiedag: Werdenberg (CH) -> Tar/Solaris (HR)

Vi stod op til støvregn kl 7. og tog en klatvask da bad kostede 1 franc og vi havde ingen franc.... Ejeren ville først komme kl. 9 og da vi heller ikke kunne banke opsynsdamen op, kørte vi kl. 8.... :-o Vi fandt Lukashaus - Landschaftssinnfonie og Pilgerbrunnen - Gams i Schweitz inden turen gik gennem Lichtenstein og til Østrig hvor vi kørte med retning mod Innsbruck.
 
Lukashaus
Smukke udhæng
På motorvejen loggede vi Walgau #63, Mitten im Walgau, Richtung Bludenz   og senere kom vi forbi A12 - Raststätte Trofana Tyrol En stor rasteplads med megen aktivitet for børn og barnlige sjæle.

Raststätte Trofana Tyrol - bagsiden
Vi kom igennem 7 tunneler hvor en var 14 km lang! Undervejs fandt vi også lige [A12] Spore07 - Rosenberger Pettnau  og  TB-Hotel A12 Pettnau  som også lå ved en temmelig stor rasteplads - hvor cacherne lå i hver sin ende af pladsen - ned mod en flod og noget stisystem.

På vej gennem Østrig
Derefter kom der lige 21 tuneller mere og derefter opgav jeg at tælle... Inden Innsbruck fandt vi cachen  [A12] Spore 70 - Thales Syd for Innsbruck kørte vi igennem Brennerpasset hvor der var kø. Jeg tror dog ikke vi rendte ind i den værste dag.  

Oplevelser undervejs.
Ved ovenstående billede fandt vi cachen  STURMBÜHEL - roman buildings et stykke nede i Italien, hvorfra der var en rigtig fin udsigt over området.

Gennem alperne.
Jeg kørte igennem Alperne i Italien. Det var super flot natur, super flotte og imponerende bjerge.

På en rasteplads kan vi se det trækker op til uvejr....
Goffredo de Banfield blev logget i silende regnvejr, det var gråt og vådt overalt hvor vi kørte....

Udsigten fra cachen Goffredo de Banfield - i gråvejr
Tram de Opcina var den sidste cache inden Slovenien. Det øsregnede stadig og var rigtig træls vejr... Ved 20-tiden ankom vi til Naturistcamping Solaris, hvor vi kunne køre rundt og finde os en plads. Vi fandt en umiddelbar fin plads med hæk og både sol og skygge. Så skulle teltet sættes op, og vi konstaterede hurtigt at jorden - eller mangel på samme, var meget svær at få pløkker i! Det var sten og klippe meget af det :-( Men vi fik da stablet det store telt på benene, fik pumpet madressen op og kravlede i seng - i tørvejr :-) Men de havde også fået meget vand her. På vejen hertil gennem Slovenien havde det også lynet og tordnet ude i horisonten så det var nok også gået ud over Kroatien.

Kørt ca. 582 km.
Overnattede på  N45 17.289 E013 35.094


Turen fra Lichtenstein til Solaris i Kroaten.