mandag den 9. februar 2026

Fuerteventura 9. februar 2026

Vi stod op ved 8-tiden og fik pakket det sidste og ryddet op. Så var der tid til at sidde udenfor og nyde solen lidt . Jeg var også lige en tur nede ved vandet. 

Kl. 10.30 afleverede vi nøglen og kørte mod lufthavnen. Vi havde lige nøjagtig brandstof nok på til at komme derned. Den skulle afleveres tom. Tjek ind  tog vildt lang tid da der var en kørestolsbruger i sin egen stol med el, som skulle tjekkes 1000 gange. Men til sidst kom vi også igennem. 

Flyet fløj til tiden. Dette fly var der trods alt lomme på sædet foran så man kunne have sine ting deri, men meget andet plads var der godt nok ikke at røre sig på. Vi landede i DK's vinter igen til tiden. Ventede lidt på bagagen, og kom ud til en opvarmet bil. På vejen hjem holdt vi ind ved Kliplev for at tanke strøm og spise på McD. Vi havde nemlig ikke meget strøm tilbage på bilen og jeg skulle også lige ned i byen og hente en pakke.



søndag den 8. februar 2026

Fuerteventura 8. februar 2026

Vi stod op ved 8 tiden og fik lidt morgenmad. Så gik vi en tur langs med stranden i sydgående retning og tilbage igen. 

Indgangen til hotellet.

Derefter pakkede vi et par tasker og frokost (salat) og så kørte vi op til The last rock or Corralejo tide cache , som skulle tages ved lavvande. Og det var det da godt nok også. Vi kom tørskoede derud og jeg nåede næsten at få våde såler på vej tilbage da der kom en bølge. 

Der var store røde krabber! Ikke nogen jeg havde lyst til at komme alt for tæt på!

Lavvande!
Og bølger.

Der var andre der også var ude og lede efter cachen😊

Efter fundet sad vi ved promenadekanten og spiste vores frokost. Så skulle cachen fra forleden som vi ikke fandt, have et nyt forsøg - Thetris Corralejo cache. Denne gang fandt vi den.

Så kørte jeg Torben til stranden og jeg fortsatte ud til La Huesilla. Lidt tilfældigt valgt, men et eller andet sted skulle undersøges og det skulle være vestkysten. 

Det tog lang tid derud for jeg skulle lige holde ind et par gange for at tage billeder af de flotte lilla vidder. 

Goldt og varmt men alligevel fuld af blomster.

De sidste km derud tog også tid da det var dårlig asfaltvej og de sidste par 100 m måtte jeg gå, da kørevejen var totalt offroad. Men det var også fint nok. 

Der lå to huse derude, det ene tomt, men det andet så ud som om der boede nogen. Mon ikke man har en landrover eller ATV hvis man bor herude ?!?

Jeg nød bølgerne langt under mig og tog en del billeder. Man kunne ikke komme helt ned til vandet, så jeg måtte nøjes.

Så kørte jeg retur af og fik skudt mange flere blomster billeder. 

Lidt senere forsøgte jeg mig med at finde et par cacher. Og det blev vist til 3 ud af 6. Ikke noget at prale af, og det var cacherne for så vidt heller ikke ...

Så skrev Torben at nu var han på vej op til hovedvejen fra stranden, og så kørte jeg mod stranden. Jeg samlede ham op på vejen, for han var bare begyndt at gå nord på. Vi kom hjem og gik i bad, og kl. 18.30 havde vi bestilt bord på Everest Spice Indian Restaurant (som forleden) for det var bare så super godt. Så her skulle vi spise den sidste aften. 

Så gik vi gennem hovedgaden, Torben fandt også et par solbriller som mine, bare i gule, og jeg fandt en kasket og en taske der vendte rigtigt (sådan en der kan sidde på skrå over skulder og mave eller ryg.

lørdag den 7. februar 2026

Fuerteventura 7. februar 2026

Vi kom op og fik lidt morgenmad. Det var helt stille den til morgen, stort set ingen vind! Den kom dog stille og rolig, men det virkede som om, at denne dag var som vi kender dem fra de andre år. Den vil blive varm og solrig.


Kl. 10 kørte jeg Torben til stranden og kørte derefter tilbage til Corralejo hvor der var et geocaching event kl. 11. Vi var 5 geocacherprofiler inkl. eventejeren der var et pensioneneret engelsk par. Jeg fik endda lov at skrive mig i logbogen som FTF. Vi snakkede lidt, og gik så hver til sit igen. 


Jeg kørte derefter ud mod El Cotillo, for jeg ville fine steder med smukke blomstertæpper til at fotografere, så mor også kunne få lidt fine planter at se på. 

      

Her ved El Rock, fandt jeg lilla og hvid/gule planteflor. Det var de lilla der kunne ses som et tæppe. 

     








Derefter kørte jeg til mod Caldereta, hvor jeg på nettet havde set flotte tæpper. Der var dog ikke så meget, som jeg havde troet - men inden byen kom jeg alligevel forbi et gult "tæppe" 😲



Det lignede faktisk raps eller sennep


I Caldereta kom jeg forbi en grøftekant hvor der stod nogle lilla blomster som lignede pelagonier på bladene og bladene duftede også når man gned på dem! 


Jeg prøvede at tage nogle stilke med som jeg vil prøve at sætte i vand. Det virker nok ikke men så er det forsøgt....

Så kørte jeg tilbage mod stranden og på vejen faldt jeg over flere smukke blomster. 

 

Jeg fandt Torben ved stranden - efter lidt søgen, og lagde mig i en sandgryde sammen med ham i et par timer. Ved 16 tiden kørte vi retur til lejligheden. Her var der stadig sol i indgangsområdet, så her smed vi os på et par solstole et øjeblik indtil det blev for koldt.


fredag den 6. februar 2026

Fuerteventura 6. februar 2026

Vi sov til kl.8. Så kom vi op og jeg måtte lige tage et par panodil, for mine knæ og lår var da godt nok stadig helt smadrede!! Ingen bad fra morgenstunden af, for der var stort set ikke vand i bruseren på denne tid, så i dag opgav jeg! Vi spiste morgenmad og slappede bare af, for Torben havde også ømme ben, for han havde gået et langt stykke langs stranden i går da han ville hjemad - var gået hen til de store hoteller gennem sandet, og så taget en taxa resten af vejen. Men det havde også taget på hans fødder.

Lejligheden vendte mod nord, så der var ingen sol på og det var lidt træls, og samtidig var der meget vind, så vi sad ikke udenfor. Havde man haft en 1. sal havde der måske været lidt mere sol, men det fik vi jo ikke. I øvrigt var det et meget afdanket 3 stjernet hotel - de 3 stjerner havde måske været engang, men bestemt ikke mere. Som om de havde opgivet det eller glemt at vedlige holde det.

Over middag  spiste vi lidt frokost, og gik så en tur ind i byen og op til nordenden af byen hvor der lå to cacher.

Vi fandt ikke ikke den første, kun den anden. Så gik vi tilbage gennem byen og spiste en is. 


Udsigten fra stranden/byen over mod Isla de Lobos

Jeg fik i øvrigt købt solbriller til 30 euro med filter, og Torben et bælte (havde glemt sit hjemmefra)

 

Vi slappede af resten af dagen. Mads ringede på whatsapp for at ønske forsinket tillykke med fødselsdagen og så fik vi marineret kylling og grøntsager til aften.