onsdag den 28. februar 2018

Budapest - dag 2 - studietur med kriminalforsorgen

Vi stod op kl. 6 og kom i bad. Så var der morgenmad på hotellet. Vi mødtes kl. 7.30 uden for hotellet og kørte i bus til ungdomsfængslet "Aszód Youth Correctional Institute" i Aszon ca 40 km fra Budapest. På vej gennem byen fotalte guiden Susanne om bygningerne vi kørte forbi samt lidt om det ungarske samfund.

Institutionen set udefra.
Institutionen var fra 1884 og der fandtes dengang 5 af disse. I dag eksisterer alle 5 stadig, men en ligger nu i Romænien og en i Slovakiet, fordi grænserne i tidens løb er blevet flyttet.


Vi blev modtaget af inspektøren og souschefen samt den "ledende" underviser, og blev vist ind i en sal hvor vi fik at vide hvordan sådan et "fængsel" fungerede. På væggene hang der billeder af tidligere og nuværende situationer i anstalten. De sort-hvide billeder var taget af en tidligere indsat i 70'erne. Dem i farve var taget de nyeste som var taget af sønnen til ham der havde taget sort-hvid billederne!


Guiden, souschefen og inspektøren
Efter nogle spørgsmål og svar blev i vist ind i deres modtagelse.
Pt havde de unge kriminelle under 12 og 19 siddende. De fik mellem ½ og 4 år for hhv tyveri, røveri og vold. Dommeren bestemte så om de skulle sidde her, for så fik de en chance mere i livet - nemlig fortsat ren straffeattest. Tidligere var det også unge der "bare" skulle opdages lidt, og som kommunen var inde over for at få placeret der.


Indgangen til deres modtagelse.
De unge kommer i modtagelsen i ca en måned, hvor man ser dem an, og vurderer hvad de kan og hvad de ikke kan. Derefter bliver de sendt på andre afdelinger, hvor de får tildelt en kontaktperson/mentor.

I modtagelsen
Vi blev vist rundt og ind i et lokale hvor 7 drenge blev stillet op på rad og række! De blev så bedt om at fortælle hvad de hed, hvor de kom fra og hvor gammel de var og evt. hvad deres kriminalitet var, hvis de ville. Guiden Susanne oversatte alt da hverken børn eller voksne kunne engelsk! Disse drenge var mellem 15 og 17 år gamle! De lignede bare nogle drenge der aldrig skulle have været født! Det var godt nok sørgeligt :-(

Opholdsstue
Vi fik vist deres opholdsstue, tekøkken (der var kantine hvor de fik mad 3 gange om dagen) og soverum.

Eksempel på sovesal
Et andet eksempel på del af sovesal
Drengenes skabe var utrolige! Tøjet lå snorlige og der var ikke noget der ikke var lagt pænt sammen! Tænk hvis man kunne lære de danske indsatte det.....


Man underviste drengene, man uddannede dem i nogle fag de kunne bruge videre i livet, og man underviste dem i almindelig dannelse og sociale færdigheder.






Bygningen vi havde info-mødet i var også værksted
En del af modtagelsen
En sneklædt gammel vogn
Vores guide, inspektøren, souschefen og Bente fra Møgelkær :-)

Så gik turen retur til Budapest. Nogle stykker stod af ved Arena storcenter. Vi andre stod af ved en gågade og gik ned af den efter at have takket guiden for turen. 
Dette store flotte monument kom vi forbi på turen
Vi skulle ned til et stort kød, frugt og souvenir marked under tag. Men på vejen ville vi lige finde noget at spise.

Restaurant Fatal i kælderen.
Vi fandt Restaurant Fatal som så hyggeligt ud med dens beliggenhed i kælderetagen.

Så bestilles der mad på Fatal
Henrik, Lonny, Pia, Pia, Carsten og mig - alle var meget sultne :-)

Gullashsuppe - super lækkert!
Så var vi alle mætte. 
Da vi havde spist os mætte, gik vi op ad trappen til gågaden igen. Det var med at have tøjet på for det var piv-koldt! Dagen efter havde de lovet ned til -14 grader!

Så er vi på vej :-)
Vi fandt markedet der var fuld af kødboder, frugt og grøntboder og masser af souvenir. Alt var under tag. Det lignede en gammel banegård. Men det var nu hurtigt overstået, for det var det samme igen og igen....



Bagefter gik vi helt ned i den anden ende af gågaden da vi skulle finde en skobutik som Pia A skulle købe sko i. På vejen kom vi forbi byens ældste café, "Cafe Gerbeaud", og den skulle vi da også besøge. Vi følte os næsten for fine til den :o)

Et udsnit af loftet - det var svært at tage billeder derinde.....
Et godt glas kakao blev det til.
Stort set lige ved siden af lå der en cache Traditional GeocacheCAB01 - Vörösmarty square 1. Den ville jeg gerne finde, og de andre var da med på den. Efter lidt søgen dukkede den op - faktisk alt for synlig!

En petling bag nedløbsrør.
Vi fortsatte mod den butik som Pia A. skulle finde. På vejen dertil kom vi forbi endnu en cache. 
Traditional Geocache Opera Jeg var ret sikker på at den lå i et hul i muren på det hus vi stod ved, men jeg skulle lige have en hånd af Lonny for at nå derop, og da jeg tog fat i muren faldt et stort stykke ned!!! Vi skyndte os væk, mens jeg var lidt i chock. Vi gik og lavede pjat med at jeg gik og væltede husene i Budapest... Vi fandt skobutikken og Pia fik købt sine sko. 

Calles Café & Restaurant
Efter skokøb gik vi retur. Vi kom forbi min mislykkede cache, hvor der på hjørnet var en stor café - vi skulle igen have varmen ;-) Jeg aftalte dog med de andre, at mens de gik derind, ville jeg prøve mig med cachen igen. Jeg havde læst at der i en log var et spoilerbillede. Og ganske rigtigt... Cachen var slet ikke der hvor jeg troede, men nede i fodhøjde, ved en rist....

Jeg gik tilbage til caféen og fik en cacao med også.

På tilbageturen
Lidt mere lys :-)
Så fortsatte vi hjemad. Det var dog ved at være mørkt så vi kunne rigtig nyde og beundre alle lysene i byen.
Der var mange skulpturer rundt om i byen.

Der var måneskin og hundekoldt.
Tiden var også ved at være til aftensmad, og da vi kom forbi et sted der hed "Wikinger" mente Henrik bestemt at DER skulle vi ind.... Det var en slags burgerbar, og vi fik da også bestilt en burger, men jeg må sige at så ville jeg hellere have været på McD, der faktisk lå lige ved siden af. De var ikke gode, så her har jeg ikke lyst til at komme igen....

Pia x 2 studerer menukortet hos Wikinger
Så gik vi de sidste kilometer hjem. Jeg var ved at have temmelig ondt i min venstre hofte, men stædig var jeg, så kunne godt gå de sidste kilometer.... (Det skulle jeg jo ikke have gjort - var totalt smadret dagen efter....)

Skridttælleren sagde 19.800 skridt og ca. 14,7 km.

tirsdag den 27. februar 2018

Budapest - dag 1 - studietur med kriminalforsorgen

En 4-dages tur til Budapest med Kriminalforsorgen havde jeg meldt mig på, og jeg havde aftalt med kollega Lonny, at køre op til hende i Vejen, stille min bil der og køre med hende (og hendes søn og svigerdatter) til Billund.

Jeg skulle køre hjemmefra kl. 8.00 for at være ved Lonny kl. 9.00, men kl. 7.30 ringede Torben og fortalte at der pga vejret var kø fra Haderslev og 20 min. ventetid. Jeg skyndte mig at gøre mig klar og kom afsted 7.40. Jeg stillede gps'en til Lonnys adresse i Vejen - troede jeg... Da jeg kom syd for Haderslev v. Vojens-afkørslen ville gps'en have mig af der.... Underligt tænkte jeg, men på den anden side så slap jeg for at hænge i kø på motorvejen som nu var på 40 min. ventetid. Der var ikke så meget trafik på hovedvejen, men til gengæld noget mere sne! Lige inden Vojens sagde gps'en at nu var jeg næsten fremme!! Så opdager jeg at jeg har bedt om Vojens istedet for Vejen.

På vej til Vejen.
Da jeg fik gps'en stillet til Vejen, bad den mig køre ud over små veje, og det blev lidt af en udfordring, for de var stort set ikke ryddet for sne!! Jeg mødte 2 sneploge undervejs, og en jeg også kom til at køre bagefter. Men da jeg nåede til vejen, var der så stort set ingen sne!!

Jeg stillede min bil hos Lonny, og så kørte vi ud efter hendes søn Jeff og hans kæreste, som skulle have bilen med tilbage fra lufthavnen.



I lufthavnen mødtes vi med de andre - og vi var 38 i det hele fra Fyn og Jylland. Da vi havde tjekket ind, fandt vi ud af at vores fly ikke var lettet fra Budapest endnu... Og det endte med at vi kom 2 timer forsinket afsted!


Det var dog i mellemtiden blevet snestorm i Billund, og vingerne på flyet skulle ises af inden afgang.


Vi landede kl. 17.00 i lufthavnen i Budapest. Her var der også sne og hundekoldt. I ankomsthallen stod en ungarsk guide og ventede på os. Hun viste os ud til en bus der skulle køre os til Hotel Griff i Buda.



Ankomsthallen med guiden i den hvide jakke - Suzanna
Hotel Griff var et 3 stjernet hotel og bar præg af slidtage og østeuropa. Men det var pænt og rent. Hotellet havde vist bare sat os sammen to og to selv om vi hjemmefra havde bestemt hvem der skulle bo med hvem. Så Lonny og jeg var også ude i noget bytten rundt inden vi fik et værelse sammen.


Vores hotelværelse
Da vi havde fået pakket ud fuldtes vi med Carsten Grønne (Enner Mark) og Henrik Carstensen (Esbjerg Arrest) ud for at finde et sted at få noget aftensmad.


Remiz Bistro
Et par hundrede meter henne ad vejen lå en lille Bistro. Remiz Bistro. Her gik vi ind og fik en lækker gullashsuppe og derefter rigtig gullash med nudler i noget fløde. Smagte super godt. Der var også en lille gratis og ret skarp apperitif (grappa?) inden maden ..

Gullashsuppe

Gullash med nudler (det lignede faktisk ris a la mande!!)

Jeg kom af med 100 kr. for to retter mad og en cola. Efter maden gik vi ind en lille kiosk der lå lige ved siden af bistroen. Her købte vi lidt vand mv.

Et selfie-forsøg....

Bagefter gik vi tilbage på hotellet og gik tidligt i seng. Vi skulle være klar til institutionsbesøg tidligt dagen efter.

En sneklædt gade i Buda(pest)