søndag den 28. april 2013

En uges Storbededagsferie - Søndag

Solen var på da vi stod op kl. 8.30 men temperaturen var kun 6 graders varme..... Vi fik pakket sammen og kørte mod Ertebølle. Undervejs skulle jeg finde  Death of the Dinosaurs Earthcache som Torben havde logget for nogle år tilbage.
Opgaven i cachebeskrivelsen passede ikke helt, men vi gættede os lidt frem og fik da også "go" til at logge cachen :-)

På vej til earthcachen.

Mig på dinosauernes "jord" :-)

Efter at have logget cachen skulle der nydes lidt frokost :-)
Derefter kørte vi mod Ertebølle hvor vi ville lade campingvognen stå til ugen efter. Undervejs fandt vi 
HOV - jeg så lige en Lama og HOV - jeg så lige en Lama # 2 - og så kun lamaer ved nr. 2 cache.
Linalyst Plantage blev fundet efter lidt søgen under så tunge sten så loget var gået i stykker....

Vi nåede til Ertebølle og parkerede campingvognen og smed en seddel om at vi havde været der. Så begyndte turen sydpå og vi skulle da lige finde en cache i Ertebølle: Stenrækken

Stenrækken

Så gik turen til et par cacher der ikke var så meget værd FE-Skiltet, Bailey´s Badekar som var godt fedtet ind i harpiks :-( Skulptur som lå ind til en campingplads. En verden af nøgleringe var meget fiks - den var gravet ned på en p-plads, og når man åbnede et låg var den fuld af (bytte)nøgleringe. Pe-tyr havde en sjov historie men Den norske BZ'ers TB-hotel var der til gengæld ikke så meget ved. Så gik turen blot sydpå og i Fredricia skiltes vi. Kl. 21.00 var jeg retur i Nyborg. En dejlig storbededagsferie var til ende :-)

lørdag den 27. april 2013

En uges Storbededagsferie - Lørdag

Vi kom op for at nyde morgensolen, som vi i læ kunne nyde hele formiddagen. Så trak det op til store sorte skyer og regn og torden og vi blev i campingvognen et par timer. Vi var blevet inviteret til deres forårsgrilning om aftenen hvor vi blev 16 og grillede. Alle kom fra vensyssel af undtagen os :-) Efter grillmaden var vildmarksbadet blevet varmet op, og her sad vi så lidt og kogte :-) Skønt!

fredag den 26. april 2013

En uges Storbededagsferie - Fredag

Vi kom op og fik spist morgenmad. Derefter pakkede vi sammen og spændte for. Så gik turen til Ålborg hvor vi ville finde Ålborg Naturistcamping. Den lå sammen med Dan Hostel og en almindelig campingplads. Der var dog en stor låge for som man skulle igennem med kode, for at blive lukket ind. Det var en hyggelig plads meget grøn og frodig. Der var ikke mange folk men vi fik da hilst på nogle stykker og kigget os omkring.

De havde en lille sauna og et vildmarksbad samt et fællesrum med køkken. Da vi havde fået sat vognen op med læsejl, kørte vi i byen og fandt en Aldi for at få handlet lidt ind. Herefter hyggede vi bare på pladsen. Dejlig oase :-)

torsdag den 25. april 2013

En uges Storbededagsferie - Torsdag

Vi fik morgenmad hos mor - hun havde hentet rundstykker. Kl. 11 skulle vi være i Hobro, hvor vi skulle mødes med advokat ang. arv efter far. karna, jacob og Rikke (sammen med Bent og Jasmin) var mødt op. Det var blot et oplysningsmøde, så der skulle ikke afgøres noget nu - hvad jeg tror at karna havde troet. Efter mødet kørte vi til Haverslev og fik frokost. Ved 14-tiden gik vi op på kirkegården for at sætte urnen ned i jorden. Så gik vi retur til kaffe og kage.

Kl. 15.30 kørte vi op til kirkegården igen og så at stenen var sat på graven. Herfra sagde vi farvel til hinanden, mens Jacob kørte efter os til Rold. Han havde spurgt om han måtte tage med ud til mor og hilse på hende da han aldrig havde set eller mødt hende. Hun var jo ligesom en del af fars tidligere liv og af mit. Mor havde sagt ja til forslaget, og vi fik alle aftensmad hos hende og fik snakket lidt. Sidst på aftenen kørte Jacob igen og vi overnattede i campingvognen.

onsdag den 24. april 2013

En uges Storbededagsferie - Onsdag

Vi kommer op og får pakket og betalt. Ved middagstid var vi klar til at køre videre. Dog skulle vi lige op og finde en cache der lå højt oppe over campingpladsen: Hjarbæk Camping Udsigten
Udsigten fra toppen.
Vi kørte mod Ålestrup og kom igennem Løvel hvor der under hovedvej E13 lå hvor Slugten 2 og Slugten lå. Fin natur selvom det var lige under E13 hvor der konstant var larm fra biler og lastbiler.

A13 16,8km Rastepladsen og A13 21,4km Rastepladsen tog vi efterfølgende, inden vi nåede til Ålestrup. Her handlede vi lidt ind i Rema1000 og fandt samtidig cachen REMA.

Det sidste stykke af turen inden vi nåede mor i Rold, kørte vi forbi Testrup Kloster.

Testrup Kloster
Her lå Testrup Kloster/ -Hospital og Testrup Kloster "Stenhuset". Et flot sted, til trods for at det var halvkoldt og det regnede... Derfra gik turen det sidste stykke til Rold. Mor skulle til et arrangement om aftenen så vi kørte til Arden og købte pizza. Så fik vi logget cacher, og sov i campingvognen om natten i mors indkørsel.

"Stenhuset"

tirsdag den 23. april 2013

En uges Storbededagsferie - Tirsdag


I dag sov vi længe – det blæste og regnede ind imellem, så vi kom ikke sådan lige afsted. Lidt over middag kørte vi så dagens planlagte tur. Der skulle findes cacher i Skive, Morsø, Lemvig, Struer, og Herning kommuner..... Det var samlet hvad vi manglede at finde cacher i, i denne del af landet. Vi startede med at køre til Fiskbæk, hvor der lå 2 cacher. fiskbæk kirke som lå lidt op af en skrænt, og
Jyllands Kirker: Fiskbæk kirke som lå i hjørnet af parkeringspladsen til kirken og var kamufleret af et blad. Vi fortsatte videre mod Skive hvor vi fandt udsigt over Skive havn som lå ved en rasteplads med udsigt over fjorden. Videre på turen mod Mors fandt vi Det Grønne i Roslev,
Så nåede vi til Nykøbing Mors, hvor vi skulle finde et par steder hvor min farfar havde boet og var opvokset.
Huset min farfars familie boede i på Færkenstræde.
Min farfar hed Jakob Olai Nielsen og var bror til Axel Nielsen - som senere tog navneforandring til Axel Sandemose. Han er kendt for at have opfundet Janteloven :-)
En plade på huset viser Axel Sandemose og Janteloven.
På Havnegade havde de også boet, men her var der nu en parkeringsplads. Vi kørte videre ud i den anden ende af Nykøbing og fandt cachen Østerspigen som var en statue i en lille park. Vi fortsatte nord på og loggede Erslev Afklaringscenter som var en dejlig stor ammobox. Mors vs Thy lå på en stor rasteplads med en flot udsigt ud over fjorden/sundet mellem Mors og Thy. En lastbilchauffør skulle lige distraheres af sin egen madpakke før vi kunne logge den :-) Thy et smukt og råt sted lige ud til vandet. Her spiste vi lige et par kiks og drak lidt kaffe :-)
Idas bunker :o)
Lige inden vi kørte over på fastlandet fra Thyholm skulle Ida's skat ved WW2 bunkeren findes. En stor flot bunkers hvor vi både var inde i og ovenpå før vi fandt den bag ved :0) Faktisk havde jeg næsten været henne ved den én gang!
Tæt på bunkeren lå et cafeteria, som vi tog ind og spiste aftensmad på. Her fik vi en fantastisk dejlig sprød kylling med pommes til :-)
Udsigt fra toppen af bunkeren og mod syd.

Udsigt mod nord.
Ved Lemvig Kommune måtte vi lige lidt vest på igen for at få denne kommune på kortet. Vi startede med
Å-Mølle - En tur ad drivvejen som var en smuk gammel mølle med drejende vandhjul. Vi måtte dog lige have et par mugglere til at forsvinde inden vi kunne hive cachen frem :-)
Å mølle.

Å mølle
Aa-Mølles Fødselsattest - En tur ad Drivvejen Her lå den oprindelige Å mølle, indtil en stormflod i 1839. Så blev den opført hvor den ligger nu.
Ved havet - ud for Å mølle

På vej tilbage fra cachen
Stranden ved Dynd Å - En tur ad Drivvejen lå også her, så den skulle vi jo også finde. Drivvejen er den del af ruten, der ligger mellem Limfjorden og det nordlige Tyskland. Her er ruten lagt, så man følger de historiske drivveje, hvor bl.a. levende kvæg blev drevet fra Jylland til markeder i Nordtyskland og Holland.

Et smukt aftenscenarie
STRUER - RUNDT OM KILEN # 1 blev snuppet på det sidste stykke vej hjem mod campingpladsen, og Herning Kommune - Nord blev også taget. Denne kommune manglede Torben, og jeg undrede mig over at der lå en Herning-cache SÅ langt nord på! Men det gjorder der åbenbart. Kommunen rækker lige op i en spids, hvor vi så kunne snuppe cachen på vejen hjem. Vi var retur på campingpladsen kl. 12.30, hvor der blev slappet af og hygget.