Øjenoperation nr. 2

Så skulle 2. øje opereres. 5 dage op til måtte jeg så ikke gå med linse i dette øje, og det var jo lidt af et problem, mente jeg. Så jeg gik ned til optikeren og spurgte om hun kunne tage det højre glas ud af min brille, for så kunne jeg jo have dem på og se med begge øjne. Det gjorde hun med det samme, smilede og sagde held og lykke. Hun burde have instrueret mig i de eventuelle gener det ville medføre men det gjorde hun ikke... Det var mildest talt umuligt at bruge brillerne, idet min hjerne åbenbart ikke kunne finde ud af at se med det opererede øje OG et øje der skal se gennem et glas der sidder et stykke fra øjet. Denne kombination kunne jeg ikke vende mig til. Jeg var ved at falde op og ned ad trapper, og måtte til sidst tage dem af og så lade det nærsynede øje være. Men det var faktisk også nemmere at vende sig til. Jeg kunne faktisk også godt køre bil med det kun ét brugbart øje, for lidt skulle der jo handles ind....

På dagen kørte Lone mig ind på OUH og det var samme procedure som sidst, - meget professionelt hele vejen igennem. På den anden side af operationen skulle jeg sidde en halv times tid, hvorefter øjet blev tjekket og jeg kunne køre hjem igen. Nu kunne jeg så se med begge øjne!! Wauw - syret at man er gået fra -8 til 0. Eller det var ihvertfald hvad jeg troede jeg var. For mit højre var jo gået i 0 stort set samme dag :-)

Mit venstre øje havde jeg RIGTIG MANGE smerter i. Jeg synes det var værre denne gang end ved første operation. Dagen efter - d. 23. febr. - skulle jeg så til kontrol. Jeg havde ikke ondt som sådan mere, men i perioder var det som om der hver 10-15 sekund blev stukket en nål ind i øjet :-( Det gjorde vildt ondt! Samtidig var det som om jeg havde fået noget i øjet - min øjenvip eller lignende.
Ved kontrollen blev jeg så konstateret +1,75 og bygningsfejl!!! Desuden kunne jeg ikke se ret meget - altså af de bogstaver jeg blev presenteret for... Hmm.... :-( Lægen mente at man havde renset ekstra godt under operationen, evt, fordi der havde været lidt urenheder, og derved påført øjet mere væske under hornhinden. Dette kunne give hævelser (=noget i øjet) og langsynetheden. Hun ville gerne se mig to dage efter igen, for lige at se om hævelsen ikke havde fortaget sig af sig selv. Jeg tog hjem, stadig med stikkende smerter af og til, men det fortog sig heldigvis inden fredagen. Der var dog stadig "noget i øjet".
Fredag d. 25. febr. viste det sig at langsynetheden var faldet til +1,25 og ingen bygningsfejl, og lægen mente at den ville falde yderligere. D. 3. marts var jeg igen til kontrol og her var den IGEN faldet og nu til +1,00. Jeg fik så en tid igen d. 4. april og her var min styrke igen faldet.... til +0.50 . Nu var de sikre på at de ikke ville overveje at operere igen, da laseren de brugte blev stillet så den brændte ned til en unøjagtighed på +/- 0,50. Jeg kunne dog stadig ikke se så godt som med det højre. Lægen fortalte at når jeg havde været vandt til at være nærsynet det meste af livet, kunne hjernen ikke bare sådan lige finde ud af at øjet pludselig var i + i stedet for :o)
Men det går rigtig godt med begge øjne. Her d. 6. april er jeg stort set holdt op med at dryppe øjne. Når jeg kører bil i skarpt sollys er det godt med solbriller (men det er det vel uanset...) Og min natteblindhed er der stadig, men ikke så slemt så jeg ikke tør køre når det er mørkt :-))

Øjenoperation!

Så kom dagen hvor mit højre øje skulle opereres fra -8 til så tæt på 0 som muligt.
Jeg havde fået Doriann til at køre mig derind til kl. 13.30, men jeg sad og ventede ½ time inden jeg kom ind. Jeg fik dryppet bedøvelse i øjnene, og fik forklaret hvordan det hele ville forløbe. Nervøs var jeg da! Det havde været nemmere at forholde sig til et brækket ben eller et opereret knæ :o)
Inde i operationsstuen lagde jeg mig på en briks der blev kørt ind under den første maskine, der skar min hornhinde op og hornhinden blev vippet til side. Så blev jeg trillet over til den næste maksine der var laseren og som skulle brænde det nærsynede væk. Alt imens operationen stod på, fortalte den kvindelige læge hele tiden hvad hun lavede og hvad der skete. Det var faktisk meget beroligende. Jeg var mest ræd for at jeg skulle komme  til at flytte øjet undervejs, men så ville maskinen bare stoppe og fortsætte når jeg lå som jeg skulle igen :o) Fantastisk. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik - nok max 10 min. så var jeg oprejst igen. Jeg blev fulgt ind i et rum hvor jeg skulle sidde i 3 kvarter med lukkede øjne. Så ville lægen komme igen og tjekke øjet. Men jeg kunne se!!!! Jeg kunne sørme se!! Ikke tydeligt, men meget mere tydeligt end inden operationen. Lidt ligesom man havde nogle godt fedtede briller på ;-)
Så gik jeg ud og fandt Doriann, uden briller og med mit opererede øje, og vi kørte hjem.
Jeg skulle så hvile mit øje så meget som muligt resten af dagen, så der blev dømt sofa, med lidt TV kiggeri (det måtte jeg godt ;-) )