fredag den 6. april 2012

Påskeferie i BeNeLux landene - 6. april


Torbens vækkeur ringede kl. 8.00 men vi lå og osede til kl. 9.00. Så stod vi op og hoppede i tøjet og gik dernæst op og fik bestilt de overnatninger vi mente vi skulle bruge. Vi fik faktisk en gratis overnatning, for da hun spurgte hvor længe vi blev, sagde vi "to dage" og da var vi jo kommet aftenen før, men vi fik kun lov at betale for to dage.
Pladsen set fra promenaden/floden Sauer.










Her fik vi også et badekort til 20 euro i depositum og med 4 euro på. Kortet skulle vi så bare putte i en holder og dernæst fjerne det igen når det varme vand ikke skulle bruges. Internet kostede 10 euro for 3 timer... hmmm hvornår mon de vågner op her??? Nå men vi gik ned til vognen igen og fik kreeret noget morgenmad. Derefter gik først jeg i bad og dernæst Torben. Vi kunne nemlig kun få ét badekort (ellers skulle vi have betalt dobbelt). Da jeg kom fra badet havde Torben smurt madpakker og var ved at varme vand til kaffe som vi kunne tage med på dagens tur.

Derefter forsøgte vi at komme på nettet. Det rakte ikke helt ned til vores plads, så vi måtte gå op i receptionen og sidde der, for at der var nok dækning  Vi havde så lige en halv times tid til at lave nye pq’ere, inden receptionen lukkede kl. 12.30. Det var stadig lidt halvkoldt at sidde udenfor.... 
På vej til den virtuelle cache "Moai"
Vi havde sat os for at finde de fire virtuelle cacher der var i Luxembourg. Virtuelle cacher må nemlig ikke laves mere, og derfor kan man ikke logge dem hvis de først bliver lukket... Vi startede med at køre til "Moai" hvor vi skulle finde nogle stenfigurer der ellers kun findes på Påskeøerne. De lignede rigtig godt, men gik man tæt på, kunne man godt se at det ikke var sten de var lavet af ;-)
Tilføj billedtekst
Derefter besøgte vi slottet Larochette hvor vi skulle tage billeder fra forskellige vinkler.
Larochette.
Udsigt fra en af bjergene ud over byen.
Derefter kørte vi mod den virtuelle cache "The One And Only". Stedet er et konfluencepoint. Dvs. et punkt hvor en nordgrad og en østgrad krydser hinanden. Her drejede det sig om N49 60.000 E006 00.000.
Konfluencepoint.
Her var der det flotteste forårsvejr og dejlig lunt. Ellers havde der været halvkoldt rundt omkring da det luftede lidt. Vi kørte en del omveje for at komme derop, da der var meget vejarbejde.

Flot udsigt og dejligt vejr.
Til sidst kørte vi retur til campingpladsen i Diekirch og nød de sidste solstrejf. Så lavede vi aftensmad og gik indendøre da det nu var blevet rigtig koldt.
Kørt 124 km rundt i Luxembourg (har ikke fået gemt en gpx-fil)
Fundet 9 cacher

Ingen kommentarer:

Send en kommentar