9. sept. 26 - Studietur til Bukarest/Rumænien - dag 3

I dag stod Tina og jeg op til en plan: Vi skulle leje bil og køre til Transylvanien - nærmere betegnet Transfăgărășan, som er en bjergvej. Det er en af verdens mest spektakulære og berømte asfalterede bjergveje.  Den skærer sig tværs igennem de Transsylvanske Alper (Făgăraș-bjergene) og forbinder Transsylvanien med regionen Valakiet.

På vej til lufthavnen kom vi forbi den rumænske triumfbue.

Transfăgărășan er af udsendelsen Top-Gear udnævt til verdens smukkeste vej. Så det skulle vi selvfølgelig opleve. Der var også en mulighed for at se en bjørn hvis man var heldig! Og det ville vi jo gerne.... Bare en enkelt lille en, hvis det var muligt.... :-)

Vi tog ud i lufthavnen, lejede bilen ved Europcar/Goldcar og blev af en shuttlebus kørt ud til området hvor lejebilerne stod. Vi fik en VW Taigo som var rigtig god at køre i.

Det var fint at bilen skulle hentes udenfor byen, for i selve Bukarest havde jeg ingen intentioner om at køre. Der var biler overalt, og alle kørte som sindsyge..... Det gjorde man også udenfor byerne, men der var meget mindre trafik :-)

Efter en laaaang tur på motorvej, begyndte vi at bevæge os opad mod bjergene. Vi mødte lige en fåreflok med en hyrde og hund. Vi måtte holde stille da de skulle forbi, og de gik så tæt på bilen så de puffede til den. Heldigvis skadede de ikke bilen med deres horn!

 

Så kom vi forbi Poenari Citadel / Burg Poenari s som er en historisk borgruin, der er berømt for at være Vlad Tepes' (Vlad Spidderens) rigtige fæstning - og ikke Bran Slottet som er turist-kendt som Draculas slot. Bran slottet har aldrig haft besøg af forfatteren til Dracula-historien, og Dracula er en myte som aldrig har fundet sted på slottet. 

Burg Poenari blev  oprindeligt opført i det 13. århudnrede, men blev i det 15. århundrede udbygget og forstærket af Vlad Tepes for at sikre kontrol over Arges-dalen.

Vlad III, bedre kendt som Vlad Țepeș (Vlad Spidderen) eller Vlad Dracula, var en rumænsk fyrste og voivode af Valakiet. Han regerede i tre separate perioder (1448, 1456–1462 og 1476) og er i dag kendt som den historiske inspirationskilde til Bram Stokers berømte romanfigur, Grev Dracula. 

Her er de vigtigste historiske fakta om hans liv og eftermæle:

• Navnet "Dracula": Hans far, Vlad II, var medlem af Drageordenen (en kristen ridderorden stiftet for at bekæmpe det Osmanniske Rige) og fik tilnavnet Dracul (Dragen). Vlad III blev derfor kaldt Drăculea, som betyder "søn af dragen". 
• Militær modstand: Vlad Țepeș tilbragte det meste af sit voksne liv med at kæmpe for Valakiets uafhængighed mod det ekspanderende Osmanniske Rige. Han huskes i Rumænien som en nationalhelt, der forsvarede sit land mod invasion. 
• Grusomhed og tilnavn: Han fik sit frygtede tilnavn Țepeș (Spidderen), fordi hans foretrukne henrettelses- og torturmetode var at spidse sine fjender og forrædere levende på lange træpæle. Under et tilbagetog i 1462 efterlod han en hel skov af tusindvis af spiddede osmanniske krigsfanger for at skræmme den forfølgende sultan Mehmed II væk. 
• Død: Han genvandt tronen for en kort bemærkning i 1476, men blev dræbt i et slag mod osmannerne i nærheden af Bukarest samme år, omkring 45 år gammel. 

I dag tiltrækker hans eftermæle tusindvis af turister til Rumænien, hvor særligt Bran-borgen markedsføres som "Draculas slot", selvom hans reelle historiske base var Poenari-fæstningen.

Så nåede vi til Vidraru Dam. Det er en imponerende bue-dæmning, der blev fuldført efter seks års arbejde på Arges-floden.

Ingeniørværket blev opført under det kommunistiske styre med det primære formål at producere vandkraft, kontrollere oversvømmelser og sikre kunstvanding. Ved færdiggørelsen var dæmningen den 5. største af sin art i Europa, og den skabte den enorme Vidraru-sø, som rummer op til 465 millioner kubikmeter vand.

Tekniske specifikationer

Dæmningen er et arkitektonisk og ingeniørmæssigt mesterværk midt i Făgăraș-bjergene: 

Højde: 

• 166 meter
• Længde: 305–307 meter langs buen.
• Materialer: Der blev brugt ca. 930.000 m³ beton, og arbejdet inkluderede udgravningen af 42 kilometer underjordiske tunneler. 

Den kendte skulptur ved Vidraru-dæmningen er Prometheus-statuen, også officielt kendt som Elektricitetsmonumentet (Monumentul Electricității) eller i folkemunde "Jernmanden"

Skulpturen er et markant vartegn, der troner højt over dæmningen på Pleașa-bjerget. Den blev skabt af den rumænske billedhugger Constantin Popovici og stod færdig i 1971, få år efter at selve vandkraftanlægget blev indviet.

Vi fortsatte fra dæmningen og videre langs vandet, og her kom vi forbi en "Coffee and Crepes" så vi skulle selvfølgelig smage deres pandekager. De var lidt kedelige men så var det prøvet. Ved siden af deres "biks" stod en campingvogn, jeg tænker at de boede fast i den.....

Tæt på stedet lå en cache, som Tina faktisk fandt :-) Lac Vidraru 

                     

Tina med den fundne cache og et billede af vores lejede bil.

Og så! Pludselig var bjørnene der!  En bjørnemor med sine 3 unger!

Wauw! Det var helt vildt. Vi havde jo håbet på at se måske en enkelt bjørn, men nu viste showet sig! Vi kørte nærmest fra den ene bjørn til den anden. Sådan virkede det i hvert fald 😮

Vi kom forbi et lille ortodoks kapel, og holdt pause der et øjeblik. Det var hyggeligt, og ved siden af var der en lille hængebro over et vandløb der løb ved siden af vejen. På den anden side sad et par og spiste frokost - koordinat: 45.583606, 24.633017 

Her var også en cache som jeg fandt :-) Transfagarasan´ s chapels 

Så kørte vi videre og kom til et rigtig flot sted ved et hårnålesving. Så det skulle vi da lige ud og nyde.

Et panoramabillede af stedet.

Vi kørte videre og kom igennem flere hårnålesving. Et sted stod en høj skulptur. Det var monumentet "Omul-Strajer" (Vagtmanden). Det blev opført for at fejre 50-års jubilæet for Transfăgărășan-vejens åbning i 1974. Det er skabt af billedhuggeren Adrian Ilfoveanu og arkitekten Pompiliu efter initiativ af forretningsmanden Gheorghe Badea. Det blev opført og bygget i løbet af 2025 og 2026 og den officielle indvielse var d. 30. september 2026!! (fortæller AI mig .....) Altså var det spritnyt færdig bygget da vi var forbi i dag d. 9. september!! 

Hårnålesvinget hvor skulpturen står. Man kan se skyggen af den på billedet.

Jeg undrede mig lidt over den AI viden, for det regnestykke passede jo ikke helt.... Men det viser sig at den skulle have været færdig i 2024, men pga mange forsinkelser blev den først færdig i 2026.....

Der var de flotteste udsigter fra stedet.

Vi fortsatte turen opad, og kom igennem en slags tunnel - vejen var overdækket ind mod bjerget, men åben ud mod lyset.

Billedet her er taget fra Google Street View

Dem var der 3 af - og så kørte man ind i en 4. - og videre ind i en rigtig tunnel! Balea Tunnelen, elle Capra-Bâlea som den hedder på Rumænsk.

Da vi kom ud på den anden side kørte vi forbi Balea søen og hen til et sted vi kunne parkere og nydfe udsigten nord på. Tunnelen, der i øvrigt var 887 meter lang ligger i 2.042 meters højde og er den højest beliggende og længste vejtunnel i Rumænien.

Udsigten mod nord

Vi kørte lidt tilbage af og stillede bilen. Her kunne vi gå ned til Balea søen - Lacul Bâlea. Det er en gletsjersø i 2.024 meters højde. Den er 360 m lang og dækker et areal på omkring 4,7 hektar og er op mod 11,35 meter dyb. 

Vi gik lidt rundt og kiggede og tog billeder. Der var smukt, men også ret køligt. Jeg var glad for at jeg havde taget min jakke med!

Der var også en earch-cache heroppe som jeg fik løst: Bâlea Lake

Her ved søen kunne man komme lidt højere op og få et endnu bedre view mod nord. Man kunne se alle de snoede veje

Panorama i modsol...

På den anden side af søen gik der en stor fåreflok.

Så gik turen ned ad igen - samme vej som vi kom op. Også nu mødte vi bjørne! Sammenlagt mødte vi 17 bjørne....! 11 på vej op, og 6 på vej ned hvor de 4 måske var gengangere, men de sidste to var nye - en mor med sit barn. Vi kunne se det var en "ny" bjørn, for denne her manglede et bagben! Den gik på 3 ben! 

 

Det nåede at blive mørkt på vej ned, så vi skulle passe ekstra på med svingene og at der ikke pludselig stod en bjørn! 

Vi kom også forbi Vlad's fæstning igen - nu i mørke, hvor vi kunne se at der var lidt lys deroppe. I øvrigt så valgte vi IKKE at gå derop (på vejen op) for man kunne kun komme derop ved at tage de 1.400 trappetrin derop, og det kunne jeg mærke at mine knæ ikke ville ... Og så var der også risiko for at møde bjørne....

Ved bunden af fæstningen lå også en campingplads - Camping Dracula.....

Og på den anden side løb en lille flod.

Det nåede som sagt at blive helt mørkt inden vi nåede helt ned og det sidste lange stykke motorvej til Bukarest var jo også i mørke. Vi fik afleveret bilen og stod og ventede på en bolt taxa der ikke kunne finde ud af hvor vi var - til trods for at vi kunne se hvor HAN var 😏

Men vi kom hele retur tilbage på hotellet. Det havde været en super tur!!