Jeg vågnede kl. 6.30 hvor jeg svedte. Aircondition havde ellers kørt det meste af natten, men Inge frøs på et tidspunkt og så slukkede jeg den. Jeg stod op og gik i bad. Vandet var køligt og det var super dejligt. Jeg kunne have stået under bruseren i ½ time om det skulle være…
Så fik jeg pakket kuffert, og gik ind i spisesalen så jeg var klar til morgenmad. Når man stod ude i deres gård kunne man se nogle væverfuglereder i træerne. Der hoppede også et par fugle rundt i træerne, men ingen af os var sikre på om det var dem. På ydersiden af hotellet stod et højt træ med en rovfuglerede i. Og rovfuglen så vi også flyve rundt og sætte sig i træet en enkelt gang. Morgenmaden blev overstået og vi fik pakket bilen.
Vi kørte først mod Hodeidah, hvor vi faktisk kun skulle spise frokost. Det var meningen at vi skulle have set et fiskemarked, men Saliha havde hørt at det ikke var noget at se – og jeg kunne heller ikke forestille mig at gå rundt mellem fiskene i 40 graders varme (eller hvor varmt der nu var).
Så kørte vi Mahwit hvor der skulle være meget frodigt. Men inden skulle vi finde Beit al-Fakih, hvor der skulle være et stort marked. Vi fandt byen, men ingen marked. Til gengæld var der så meget affald rundt omkring så det var til at blive deprimeret over!
Vi kørte videre og drejede ind nord for Az Zaydiyah. Pludselig dukkede bjergene op af disen. Landet havde indtil nu været meget fladt, men jeg skal love for at disse fantastiske bjerge pludselig poppede op af jorden! Vi kørte igen op og op og op og nød den noget køligere luft. Vi kørte igennem en masse bjergbyer, og måtte på et tidspunkt gøre holdt for at vi kunne hoppe om bag en sten og en busk for at træde af på naturens vegne. Toilettet i Hodeidah havde nemlig været noget af en udfordring for Ebbe, så vi andre skulle ikke nyde noget…
Vi kom om i Mahwit området, som var frodigt og grønt. Massevis af marker med ”Dura” prægede landskabet.
Så var solen så småt ved at gå ned. Samtidig var der skyer i området, og de to ting dannede noget flot lys over bjergene. Da solen var gået helt ned, kom der en kæmpestor fuldmåne frem og lyste bjergene op. Hvor var det flot!
Ved en af de mange militærposter hvor vi skulle aflevere en seddel med hvem vi var og hvor vi var på vej hen, ville Asbjørn tage et billede af et skilt der opfordrede til ikke at gå med våben. Militærmanden opdagede det og blev helt vild. Han skulle øjeblikkelig slette billedet, og de skulle bagefter tjekke om han nu også havde slettet det. De virkede meget strikse, men Saliha fortalte bagefter, at de havde sagt at vi jo ikke kunne vide at man ikke måtte fotografere ved posterne, men at vores chauffør og Abdalkafi burde have fortalt os det.
Så kørte vi det sidste stykke til Sana’a hvor vi købte sandwich, og derefter kørte hjem til værelserne. Her spiste vi sandwich på toppen af huset, og bagefter pakkede jeg ud, nogen snakkede videre deroppe, og Inge lavede kaffe. Vi var vist alle rigtig trætte. Vi havde kørt utrolig meget i dag, og det trættede faktisk mere end hvis vi bare havde gået over et bjerg J
Triptæller: 419 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar