Yemen - dag 4 - Manakha - Bryllup - Al-Hajjara

Vækkeuret ringede kl. 6.30 men Vibeke stod først op og i bad, da jeg var helt smadret. Jeg havde sovet som en sten, havde ikke engang hørt at hun havde været oppe i løbet af natten. Vi gik i bad i et separat badeværelser en etage højere oppe hvor der var varmt vand, for vores vand var stadig ikke lavet. Kl. 7.30 gik vi i køkkenet, og der var allerede gang i vandkogningen til kaffe, og smørring af brød. Jeg fik et par brød med syltetøj på og så var jeg kørende. K. 8.00 gik alle udenfor for at vente på minibussen fra skolen. Men den kom ikke… Så vores rejseleder som var lærer på skolen, og som også var kommet kl. 8.00 gik hen på skolen og fandt en ny chauffør… Så kom den nye chaufør og rejselederen tilbage og vi blev proppet i bussen. Så kørte vi ud af byen og op i bjergene. Vi kom igennem små forstæder med markeder langs vejen.

Marked langs vejen ud af Sana'a.

Et sted gjorde vi holdt for at købe vand til turen. En kvinde sad bag på en pickup og ventede på at mændene skulle få handlet færdig.Det eneste minus her, var affaldet der skæmmede overalt. Plastikposer i alle regnbuens farver flød overalt.

Affald overalt :-(

Udsigt fra højderne.

Vi kørte i hårnålesving og var helt oppe og runde 2800 m højde.

Et sted holdt vi ind, hvor vi kunne nyde udsigten og tage et par billeder.

Store lastbiler kæmpede sig med den største anstrengelse op ad vejen, og der var generelt en hel del trafik. Jeg sad og halvsov da turen tog ca. 2½ time og det rumlede godt…

Vi kørte igennem mange små landsbyer med rodede markeder og beskidte pladser. Der var køer og geder på ladvogne, og frugt og grønt i kasser. Udsigterne viste os golde bjerge, men også terrasser i massevis med korn/græs, kaffe og qat.

Kiggede man rigtig godt efter fik man øje på små landsbysamfund rundt omkring på terrasserne og skrænterne. Utroligt at folk boede der. Til sidst nåede vi Manahka (Manahk betyder klima) Her skulle vi bo på Al-Hajjara Turist Hotel, som var ret nyt. Det lignede det ikke udvendigt men indvendigt var værelserne meget fine. Vi læssede vores bagage ind og så skulle vi ud og se begyndelsen af et bryllup!!

Traditionel dans inden brylluppet danset af mændene byen.

Der var tilfældigvis bryllup i byen, og vi måtte meget gerne komme og se noget af det. Vi blev kørt derned og så kunne vi ellers se dans.

Der var 3 brudgomme som var brødre. De var majet flot ud med glimmer og sabler og sammen med en masse andre mænd dansede de rundt i en ring.

De dansede frem og tilbage med deres knive højt hævet og fægtende for sig. Det så flot ud.

Den ene brudgom kom hen og hilste på os og vi fik lov at tage billeder.

De 3 brudgomme var i det stiveste pus og med gevær støttet på skulderen.

Thyge skulle også lige lege model - men helt en yemenitisk brudgom ligner han nu ikke....

Bruden så man ikke noget til da hun var sammen med alle kvinderne et andet sted i byen.

I baggrunden oppe fra et tag, kiggede kvinderne på mændenes dans.

Trommespillere ved brylluppet.

Den lille knægt i baggrunden viser stolt sin egen kniv

Så kørte vi tilbage til hotellet hvor vi skulle spise frokost.

Udsigt fra hotelværelset.

Udsigt til den ene side fra hotelværelset.

Vi skulle sætte skoene inden vi gik ind i deres store stue og herinde var der flade sofaer på gulvet og et tæppe på gulvet med tallerkener på.

Så vi måtte sidde på knæ eller i skrædderstilling og spise. Vi fik forskellige retter som smagte meget godt.

Inden turen gik videre skulle vi lige have et glas yemenitisk te.

Og der skulle også lige tygges lidt qat....

Så var der pause og kl. 14.30 kørte vi så til Al-Hajjara, som er en bjergby med 800 indbyggere.

Det er en tidligere jødisk by men nu bor der kun arabere. Vi havde af Charlotte fået at vide at børnene her var meget påtrængene og ville vise os byen og så kræve penge bagefter. Man kunne faktisk ikke undgå dem!! Det viste sig at være sandt.

Trappen op til byens eneste ind/udgang.

Et udsnit af byens huse.

Der var hurtigt en 12 års knægt der hægtede sig på mig og begyndte at fortælle om byen – på engelsk. De kunne faktisk godt gøre sig forståelige. Vi fik vist den gamle by, som er ca 600 år gammel. Drengen ville gerne være min ven og fortalte at han gik i en engelsk/arabisk skole som lå lidt uden for byen…….

Der tøres tøj....

På vej op til byporten.

To æsler på vej efter vand....

Dette var den lokale form for lynafleder.....

På vejen rundt i byen kom vi forbi en kone der solgte slør og sjaler m.m. Hun insisterede på at Vibeke skulle prøve nogle af hendes ting.....

Er hun ikke fin???

Og hun blev endnu finere....

På vej gennem byen.

I midten af billedet: Et af Al-Hajjara's ældste huse.

Børn på vej fra skole.

Denne gamle blinde mand havde man dyb respekt for. Børnene førte ham, og bad os gå til side når han skulle frem.

Efter rundvisningen havde vi svært ved at slippe igennem børnenes boder og selv voksne trængte sig voldsomt på for at vi skulle købe deres ting. Nogen af os havde valgt at gå ned til Manakha igen, og guiden med stok som vi havde med ville normalt have gået over bjerget men vores guide fra Sanaa ville gå af vejen. Det viste sig at der begyndte at komme tåge ind og på et tidspunkt kunne vi ikke se mere end 30 m for os!! Så det var godt at vi ikke var gået over bjerget og vi havde jo heller ikke kunne nyde udsigten.

Her kunne man tage sig en tår at drikke.....

Turen tilbage tog en lille time og det var en rigtig dejlig gå tur. Tilbage i Manahka gik jeg i koldt brusebad da jeg ikke havde gennemskuet at den blå hane var varmt vand og den røde koldt….. Men i bad skulle jeg da jeg svedte helt vildt. Min skjorte var gennemblødt så jeg lånte et sjal af Grethe så jeg stadig havde dækket armene selv om jeg bare havde taget en ærmeløs tshirt på. I hallen ved indgangen stod også en sælger af en masse skrammel, og han insisterede også på at vi skulle købe – smadder irriterende. Sådan var de slet ikke i Saana. Nå men vi smed skoene igen og så var der aftensmad. Efter maden blev vi spurgt om vi ville ned og så bryllup igen og det ville vi gerne . Nu var det rigtig tåget og bilerne som i det samme kom i et langt optog kunne næsten ikke ses andet end nogle tågede lygter. Vi fulgte bagefter ned til det sted hvor der ved middagstid havde været ”opvisning”. Her stod de 3 brudgomme så med en flok små flotudklædte piger der stod ved en høj lysestage med mange tændte lys. Lidt derfra stod en flot mænd og drenge i rundkreds og i midten stod en fyr med en mikrofon i hånden. Det gjaldede ud over hele byen da han sang og ind i mellem hold han mikrofonen ud til de øvrige i ringen så deres sang også kunne høres, Ikke en sang falsk og det lød faktisk godt af sådan noget at være. Så gik vi tilbage gennem de mørke gader og til hotellet hvor der var lidt kik på postkort. Derefter fik vi os sat i sofaerne igen og så blev der spillet for os af en på trommer og en på en slags guitar mens de sang.

Disse geværer blev også brugt i noget af dansen.

Så kom der to fyre ind og dansede for os mens de to andre spillede til. Det så flot ud. Der var også en trommedans til sidst. Så blev der solgt cd/dvd hvis der var nogen der var interesseret og bagefter blev der stillet vandpiber ind. Det skulle jeg da også prøve – det smagte faktisk meget godt men jeg blev lidt ør i hovedet af det. Så sad vi og snakkede lidt og araberne forklarede ind til det vi spurgte om når saliha oversatte. Vores guide fra Saana snakkede faktisk så fint arabisk at hvis jeg havde forstået nogle flere ord kunne jeg sagtens forstå hvad han sagde.
Kl. 22 gik vi på værelserne og i seng. Der var fyrværkeri uden for pga brylluppet. De fortalte at der næste uge skulle være bunkebryllup – 260 bryllupper på samme tid.!! Der blev givet tilskud fra nogle steder pga bunkebrylluppet og brudenes tøj blev betalt.
Triptæller: 112 km