Jeg vågnede af mig selv ved 7 tiden men lå lidt længere. Jeg havde frosset meget i løbet af natten og det var rigtig træls. Jeg viste at Saliha havde fået fat i nogle ekstra tæpper, så i løbet af dagen måtte jeg se om jeg kunne få fat i et.
Så stod jeg op og gik i bad. Nu var vandet blevet varmt, men bruseren var helt kalket til, så der kom ikke meget vand ud af den L Men jeg fik da vasket mig J Vi gik hen på skolen for at få lidt morgenmad og her sad Saliha og snakkede med Kathrin. Kathrin er amerikaner men bor i Sanaa og har gjort det i 7 år og er gift med en yeminit. Hun gør et stort arbejde for skolen og mange andre ting hernede. Da jeg havde spist gik jeg ind på skolen og tjekkede mail. Der var kommet retursvar fra Jennifer, geocacheren fra Saana, om at hun ville være i Sanaa igen efter mandag og ville godt mødes med mig. Jeg skrev til hende at jeg havde fri torsdag, hvis hun kunne afse et par timer der. Så nu var jeg spændt på svar. Så gik jeg ud i solen igen og satte mig hen til Saliha og Kathrin. Jeg fortalte Kathrin om geocaching, og hun synes det lød vældig spændende, så hvis Jennifer ikke kunne, ville hun gerne med mig.
Så gik Vibeke og jeg ned i byen for at finde et posthus. Vi spurgte først en bevæbnet vagt om vej. Men han forstod ikke hvad vi sagde heller ikke selv om vi prøvede på arabisk og jeg viste mine postkort frem. Tror slet ikke han gad hjælpe… Så spurgte vi en ældre boghandler, og han plaprede en masse af og pegede, så vi takkede og dog videre. Ved en stor mobilbutik sad et par kvinder og solgte vindruer. Her købte vi 1 kg grønne og 1 kg blå druer og spurge så igen om vej til posthuset. Jamen det var da lige derhenne…. Så havde vi næsten stået ved siden af det!! Jeg fandt en postkasse til udlandspost, og så gik vi op til vores værelser. Her fik vi lige hængt lidt vasketøj op og så gik Grethe og Inge med os. De ville gerne finde nogle lange sorte kjortler. Det gjorde de så nede i undergrunden under hovedvejen, hvor man går under for at komme over på den anden side. Så gik vi hen til skolen for at spise frokost. Da den var indtaget skulle vi hen og se et kvindecenter. Her arbejdes der for kvinders rettigheder bl.a. i fængsler, børnebryllupper og underernæring. Det var meget spændende at høre om.
Efter mødet gik Inge og jeg hen på skolen for jeg havde lovet Inge at hjælpe hende med at skrive en mail til Danmark. Derefter gik vi tilbage mod værelserne, men Inge ville også gerne købe en sølvkæde, så mellem alle guldsmykkeforretningerne fandt vi en der solgte sølv. Jeg blev selv lidt fascineret, så jeg købte en kæde og en lille kniv. Da vi kom hen til værelserne slappede vi af et øjeblik inden Abdalkafi kom for at tage os med hen til en udstilling omring Hadramout. Det ville vi jo gerne da vi nu ikke skulle se byen alligevel – den havde ligget på vores første program, men da det var for farligt at køre gennem ørkenen blev det ikke til noget. Men det var slet ikke det vi havde regnet med. Det var en masse skrift-sider fra koranen, som der så stod en guide og fortalte om, som Abdalkafi oversatte så godt han kunne til engelsk. Det var da spændende nok – men temmelig tørt, og det tog godt 2 timer inden vi nåede igennem. Pyyy…. Så viste Abdalkafi os hen i en boghandel hvor vi gerne ville købe ordbøger. Jeg købte en stor engelsk-arabisk/arabisk-engelsk, samt en lommeudgave. På bordet lå der også en bog om Yemen med flotte billeder i, så den måtte jeg også have. Den gav jeg 8000 rial for og 3000 for den store ordbog og 600 for de to små. Så gik vi tilbage til værelserne, og på vejen udpejede Abdulkafi et spisested som han varmt anbefalede. Da vi nåede tilbage til værelserne tog Grethe også med ud for at spise. Asbjørn og Ebbe var der ikke – de havde gang i noget andet. Spisestedet var meget kedeligt. Vi fik plastikdug på bordet og plastikbægre at drikke af, men maden var super! Vi kunne spise alt det vi ville af ris, kød, kartofler, brød og salat og vi kom kun af med 1500 rial pr. mand. Så gik vi tilbage til værelserne hvor vi begyndte at pakke til de næste 4 dages tur.
Triptæller: 14,3
Så stod jeg op og gik i bad. Nu var vandet blevet varmt, men bruseren var helt kalket til, så der kom ikke meget vand ud af den L Men jeg fik da vasket mig J Vi gik hen på skolen for at få lidt morgenmad og her sad Saliha og snakkede med Kathrin. Kathrin er amerikaner men bor i Sanaa og har gjort det i 7 år og er gift med en yeminit. Hun gør et stort arbejde for skolen og mange andre ting hernede. Da jeg havde spist gik jeg ind på skolen og tjekkede mail. Der var kommet retursvar fra Jennifer, geocacheren fra Saana, om at hun ville være i Sanaa igen efter mandag og ville godt mødes med mig. Jeg skrev til hende at jeg havde fri torsdag, hvis hun kunne afse et par timer der. Så nu var jeg spændt på svar. Så gik jeg ud i solen igen og satte mig hen til Saliha og Kathrin. Jeg fortalte Kathrin om geocaching, og hun synes det lød vældig spændende, så hvis Jennifer ikke kunne, ville hun gerne med mig.
Så gik Vibeke og jeg ned i byen for at finde et posthus. Vi spurgte først en bevæbnet vagt om vej. Men han forstod ikke hvad vi sagde heller ikke selv om vi prøvede på arabisk og jeg viste mine postkort frem. Tror slet ikke han gad hjælpe… Så spurgte vi en ældre boghandler, og han plaprede en masse af og pegede, så vi takkede og dog videre. Ved en stor mobilbutik sad et par kvinder og solgte vindruer. Her købte vi 1 kg grønne og 1 kg blå druer og spurge så igen om vej til posthuset. Jamen det var da lige derhenne…. Så havde vi næsten stået ved siden af det!! Jeg fandt en postkasse til udlandspost, og så gik vi op til vores værelser. Her fik vi lige hængt lidt vasketøj op og så gik Grethe og Inge med os. De ville gerne finde nogle lange sorte kjortler. Det gjorde de så nede i undergrunden under hovedvejen, hvor man går under for at komme over på den anden side. Så gik vi hen til skolen for at spise frokost. Da den var indtaget skulle vi hen og se et kvindecenter. Her arbejdes der for kvinders rettigheder bl.a. i fængsler, børnebryllupper og underernæring. Det var meget spændende at høre om.
Efter mødet gik Inge og jeg hen på skolen for jeg havde lovet Inge at hjælpe hende med at skrive en mail til Danmark. Derefter gik vi tilbage mod værelserne, men Inge ville også gerne købe en sølvkæde, så mellem alle guldsmykkeforretningerne fandt vi en der solgte sølv. Jeg blev selv lidt fascineret, så jeg købte en kæde og en lille kniv. Da vi kom hen til værelserne slappede vi af et øjeblik inden Abdalkafi kom for at tage os med hen til en udstilling omring Hadramout. Det ville vi jo gerne da vi nu ikke skulle se byen alligevel – den havde ligget på vores første program, men da det var for farligt at køre gennem ørkenen blev det ikke til noget. Men det var slet ikke det vi havde regnet med. Det var en masse skrift-sider fra koranen, som der så stod en guide og fortalte om, som Abdalkafi oversatte så godt han kunne til engelsk. Det var da spændende nok – men temmelig tørt, og det tog godt 2 timer inden vi nåede igennem. Pyyy…. Så viste Abdalkafi os hen i en boghandel hvor vi gerne ville købe ordbøger. Jeg købte en stor engelsk-arabisk/arabisk-engelsk, samt en lommeudgave. På bordet lå der også en bog om Yemen med flotte billeder i, så den måtte jeg også have. Den gav jeg 8000 rial for og 3000 for den store ordbog og 600 for de to små. Så gik vi tilbage til værelserne, og på vejen udpejede Abdulkafi et spisested som han varmt anbefalede. Da vi nåede tilbage til værelserne tog Grethe også med ud for at spise. Asbjørn og Ebbe var der ikke – de havde gang i noget andet. Spisestedet var meget kedeligt. Vi fik plastikdug på bordet og plastikbægre at drikke af, men maden var super! Vi kunne spise alt det vi ville af ris, kød, kartofler, brød og salat og vi kom kun af med 1500 rial pr. mand. Så gik vi tilbage til værelserne hvor vi begyndte at pakke til de næste 4 dages tur.
Triptæller: 14,3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar