Jeg vågnede ved 6-tiden men trak den til halv syv inden jeg stod op. Jeg havde svedt meget af natten da vi havde slukket helt for aircondition da vi ikke kunne få den til at slå fra som den skulle og når den kørte så larmede den meget. Jeg gik ud og tog et bad, og her var vandet varmt og man kunne IKKE vælge koldt vand!
Så var vi lige nede og kigge på vandet og der var bestemt ikke kommet mere vand siden i går, så det skulle nok være sådan. Så var der morgenmad i restauranten og det var små flutes med ost og syltetøj, kaffe og te, æg og yougurt.
Efter morgenmaden skulle vi ud og bade! Alle undtagen chaufføren og Saliha skulle ud og bade. Jeg konstaterede at jeg havde glemt min badedragt, så jeg viste ikke rigtig om jeg ville i, men med i båden ville jeg da. Det var en motorbåd hvor der var isat siddepladser af gamle plastikstole. Abdulkafi tog med og så var der styrmanden. Vi sejlede ud af indelukket. Vi så massevis af forskellige fugle, og små fisk der sprang op af vandet. Vi så masser af gamle forældede både, nye både og både til reparation. De var flotte og meget specielle må man sige.
Styrmanden sejlede os ud af bugten og ud på åbent hav. Her, lidt fra kysten stoppede han motoren og sagde at vandet her gik til navlen. Vi kunne ikke se bunden, for vandet var lidt grumset, men det virkede alligevel rent. Thyge skulle ikke i men de andre kom i, og så blev jeg også overtalt. Jeg beholdt bare trusser og top på, for jeg havde andet jeg kunne skifte til i hytten. Og hvor var det dog dejligt! Ih hvor vi nød det. Vi følte også at vi blev vasket godt, selv om det var i saltvand, og vandet var MEGET salt!
Efter en ½ times tid kom vi op af vandet igen og fik os tørret. Så sejlede vi ind igen og fandt Saliha i snak med nogle af beboerne samt chaufføren.
Så fik vi pakket det sidste og læsset bilen og derefter gik turen til Zabid. Vi kørte langs med det røde hav, og mange steder var der hytter hvor man ikke skulle tro at der kunne bo nogen! Da vi drejede ind i landet mod Zabid kom vi faktisk ind i decideret ørken. Sandet føg over vejen og sanddynerne lå på hver side af os. Her holdt vi så lige 5 min. pause så vi kunne tage billeder. Så kørte vi videre og fandt til sidst Zabid. Hotellet var et hyggeligt sted med stor ”udendørs” spisesal og 4 værelser der lå lige ved siden af. Sengene var meget høje. Og overalt var der ”senge/sofaer” i spisebordshøjde. Her var MEEEGET varmt!!!! Det var lige til at blive dårlig af! Vi fik værelser – hvor vi skulle sove 4 i et og så delte Thyge/Berith det andet og Ebbe/Asbjørn det 3. Og Saliha fik det 4. Så fik vi frokost og derefter var der bare afslapning for det var for varmt til at fortage sig noget som helst. Jeg lagde mig ind på min seng og blundede lidt.
Kl. 15 gik vi så ned gennem byen og så Citadellet. Guiden der viste os rundt ville meget gerne læse videre – han havde den grundlæggende skole og prøvede at lære sig selv mere, men han kunne ikke komme på universitetet da han skulle forsørge mange søskende og forældre. Der var et par personer mere som fulgte os.
Gammel moske. Tage et billede. Lille fyr tilbyder at tage billeder. Jeg vil efterfølgende betale ham men det vil han ikke have. Han tager også billeder i den store moske, hvor vi nærmest bliver bortvist, fordi en af fyrene der hører at vi er fra Danmark. Saliha og Abdalkafi bliver også forvist, da 2-3 mand i moskeen mener at turister bare tager tørklæde på for at komme ind i moskeen, og at de slet ikke er muslimer.
Vi ender ved en mand der inviterer alle på te. Her får man også smurt parfume på hænderne og skal lugte til røgelse. ”Min” lille ven viser det ene og det andet jeg kan tage billeder af, og viser også noget specielt man smører sig ind i bag ørerne når man er blevet gift. Han virker ret klæbende, og jeg prøver at ignorerer ham. Han vi gerne have en fodbold i stedet for penge siger han så pludselig, og siger at hvis det er ok, kan vi se på det når vi går i gennem suq’en. Jeg siger ok. Men da vi har været hele vejen rundt og skal til at i suq’en bliver Asbjørn pludselig dårlig og brækker sig. Så det ender med at vi går direkte til hotellet. Jeg siger til min klæbrige lille fyr at han jo ikke får en bold alligevel, men at jeg så vil give ham lidt penge. Det var han tilfreds med. Inde på hotellet beder ham om at få taget et billede af ham og mig samt en af de andre der gik med rundt. Derefter forsvandt han heldigvis. Så det fik vi en af de andre til at tage. Så var det dømt afslapning, og efter en times tid var der aftensmad.
Så var der yeminitisk te og snak ved bordet.
Kattene var der mange af og de var rad magre! Killingerne lignede rotter. De havde store ører og øjne og var meget tynde. De tiggede konstant om mad. Det var lidt træls, for vi havde også fået at vide at vi skulle holde os fra dem, da de var fulde af lopper.
Triptæller: 75 km
Så var vi lige nede og kigge på vandet og der var bestemt ikke kommet mere vand siden i går, så det skulle nok være sådan. Så var der morgenmad i restauranten og det var små flutes med ost og syltetøj, kaffe og te, æg og yougurt.
Efter morgenmaden skulle vi ud og bade! Alle undtagen chaufføren og Saliha skulle ud og bade. Jeg konstaterede at jeg havde glemt min badedragt, så jeg viste ikke rigtig om jeg ville i, men med i båden ville jeg da. Det var en motorbåd hvor der var isat siddepladser af gamle plastikstole. Abdulkafi tog med og så var der styrmanden. Vi sejlede ud af indelukket. Vi så massevis af forskellige fugle, og små fisk der sprang op af vandet. Vi så masser af gamle forældede både, nye både og både til reparation. De var flotte og meget specielle må man sige.
Styrmanden sejlede os ud af bugten og ud på åbent hav. Her, lidt fra kysten stoppede han motoren og sagde at vandet her gik til navlen. Vi kunne ikke se bunden, for vandet var lidt grumset, men det virkede alligevel rent. Thyge skulle ikke i men de andre kom i, og så blev jeg også overtalt. Jeg beholdt bare trusser og top på, for jeg havde andet jeg kunne skifte til i hytten. Og hvor var det dog dejligt! Ih hvor vi nød det. Vi følte også at vi blev vasket godt, selv om det var i saltvand, og vandet var MEGET salt!
Efter en ½ times tid kom vi op af vandet igen og fik os tørret. Så sejlede vi ind igen og fandt Saliha i snak med nogle af beboerne samt chaufføren.
Så fik vi pakket det sidste og læsset bilen og derefter gik turen til Zabid. Vi kørte langs med det røde hav, og mange steder var der hytter hvor man ikke skulle tro at der kunne bo nogen! Da vi drejede ind i landet mod Zabid kom vi faktisk ind i decideret ørken. Sandet føg over vejen og sanddynerne lå på hver side af os. Her holdt vi så lige 5 min. pause så vi kunne tage billeder. Så kørte vi videre og fandt til sidst Zabid. Hotellet var et hyggeligt sted med stor ”udendørs” spisesal og 4 værelser der lå lige ved siden af. Sengene var meget høje. Og overalt var der ”senge/sofaer” i spisebordshøjde. Her var MEEEGET varmt!!!! Det var lige til at blive dårlig af! Vi fik værelser – hvor vi skulle sove 4 i et og så delte Thyge/Berith det andet og Ebbe/Asbjørn det 3. Og Saliha fik det 4. Så fik vi frokost og derefter var der bare afslapning for det var for varmt til at fortage sig noget som helst. Jeg lagde mig ind på min seng og blundede lidt.
Kl. 15 gik vi så ned gennem byen og så Citadellet. Guiden der viste os rundt ville meget gerne læse videre – han havde den grundlæggende skole og prøvede at lære sig selv mere, men han kunne ikke komme på universitetet da han skulle forsørge mange søskende og forældre. Der var et par personer mere som fulgte os.
Gammel moske. Tage et billede. Lille fyr tilbyder at tage billeder. Jeg vil efterfølgende betale ham men det vil han ikke have. Han tager også billeder i den store moske, hvor vi nærmest bliver bortvist, fordi en af fyrene der hører at vi er fra Danmark. Saliha og Abdalkafi bliver også forvist, da 2-3 mand i moskeen mener at turister bare tager tørklæde på for at komme ind i moskeen, og at de slet ikke er muslimer.
Vi ender ved en mand der inviterer alle på te. Her får man også smurt parfume på hænderne og skal lugte til røgelse. ”Min” lille ven viser det ene og det andet jeg kan tage billeder af, og viser også noget specielt man smører sig ind i bag ørerne når man er blevet gift. Han virker ret klæbende, og jeg prøver at ignorerer ham. Han vi gerne have en fodbold i stedet for penge siger han så pludselig, og siger at hvis det er ok, kan vi se på det når vi går i gennem suq’en. Jeg siger ok. Men da vi har været hele vejen rundt og skal til at i suq’en bliver Asbjørn pludselig dårlig og brækker sig. Så det ender med at vi går direkte til hotellet. Jeg siger til min klæbrige lille fyr at han jo ikke får en bold alligevel, men at jeg så vil give ham lidt penge. Det var han tilfreds med. Inde på hotellet beder ham om at få taget et billede af ham og mig samt en af de andre der gik med rundt. Derefter forsvandt han heldigvis. Så det fik vi en af de andre til at tage. Så var det dømt afslapning, og efter en times tid var der aftensmad.
Så var der yeminitisk te og snak ved bordet.
Kattene var der mange af og de var rad magre! Killingerne lignede rotter. De havde store ører og øjne og var meget tynde. De tiggede konstant om mad. Det var lidt træls, for vi havde også fået at vide at vi skulle holde os fra dem, da de var fulde af lopper.
Triptæller: 75 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar