I dag sov vi længe. Da vi endelig vågnede lå vi og snakkede en lille times tid inden jeg stod op og gik i bad. Da var klokken blevet 9.00. Jeg skrev til Cathrin og spurgte om hvor vi skulle mødes. Hun skrev tilbage at hende og taxamanden hentede mig ved værelserne. Der gik så en 1½ times tid, så skrev hun at hun ikke kunne få fat i chaufføren igen og at vi nok blev nødt til at udskyde turen til om eftermiddagen. Mens jeg så prøvede at svare på den sms, sms’ede hun mig igen, at NU var han dukket om og at de ville komme kort tid efter. Så ca. kl. 11.00 stod jeg udenfor på vejen og ventede og de kom kort tid efter. Så kørte vi til Beit Baws, hvor cachen skulle ligge, og Cathrin godt viste hvor var. Chaufføren spurgte om vej et par gange da vi nåede udkanten af Sana’a, og til sidst parkerede vi 250 m fra cachen. Beit Baws var en forladt jødisk by for mange år siden, så den var ved at falde sammen. Men nu var der flyttet nogle somaliske familier ind og overtaget nogle af husene. Selv om cachen kun lå 250 meter væk, var der langt da det var op ad bjerget og over mange sten… Chaufføren fulgte med derop og Cathrin også, men hun havde glemt at tage noget medicin fra morgenstunden af så hun havde svært ved at få vejret, så hun sattes sig på halvvejen, og ventede på chaufføren og mig. Jeg fandt hurtigt cachen og fik låget af. Chaufføren har nok troet jeg var tosset, da jeg viste ham at det var denne plastikbøtte vi var kørt efter, men han sagde ikke noget J Jeg tog nogle billeder, skrev i logbogen, og så gik vi ned igen. Der var nogle børn der havde vasket chaufførens bil i mellemtiden – de ville have penge, men da han ikke have bedt dem om det, fik de ikke nogen. Så kørte vi ned til værelserne igen, men lavede dog en lille omvej forbi et par steder som Cathrin fortalte mig om. Så blev jeg sat af, og de kørte igen. Jeg gik op til de andre og fortalte glad at jeg havde fundet cachen. Inge og Grethe havde hørt om geocaching før, men de andre gloede lidt på det billede jeg havde taget af plastikbøtten J
Så skulle Inge og jeg ud og shoppe J Grethe havde det ikke så godt, og Vibeke følte sig direkte syg, det det var kun os to tøser der drog af sted. Vi gik til Jamal Street, hvor vi efter lang tids søgen fandt et par sko til Inge. Hun fik sig også et ur. Jeg fik købt tre tørklæder som jeg skulle bruge som gave, og så gik vi ned i den gamle bydel. Her købte jeg knive og bælter, 2 tørklæder mere, et lille mosaikvindue til fyrfadslys, og et par postkort. Desuden fik jeg købt cigaretter til Jesper – 150 kr. for 2 kartoner! (4.500 YR) Inge fik købt to kjoler, yeminitiske pyntehuse, og postkort.
Da vi endelig var færdige med at shoppe var klokken blevet 17.30, og vi var tilbage på værelserne for at se på sagerne.
Kl. 18.30 skulle vi alle mødes og følges hen på Salom Hotel, for at spise middag med redaktøren fra Yemen Times og hendes mand samt en journalist. Asbjørn havde haft en kontakt til dem i et andet erinde, men de var interesseret i at høre vores meninger og holdninger omkring Yemen, som turister. Så ud over Vibeke der stadig var dårlig, og Saliha der var til møde andet steds i byen, troppede vi op på dette meget fine hotel. Vi fik buffet med forskellige ting, og kage til dessert. Kagen tog vi med op på 9. Etage (!!) og sad på bløde madresser og nød en fantastisk udsigt. Så lavede redaktøren et lille interview med hver af os til hendes avis. Ved 21.30 tiden tog vi afsked og sagde farvel – og var ikke blevet fattigere da Yemen Times havde betalt middagen!! Vi gik tilbage til værelserne, hvor Vibeke havde fået det lidt bedre, men hvor det så var min tur til at rette et par meter vandlås ud! Men så havde jeg det godt igen. Vi fik alle sludret lidt om dagens begivenheder, og så blev det konstateret at der ikke var mere vand i huset!! Det viste sig at tanken ovenpå huset var løbet tør, så vandmanden ville komme så tidligt som muligt fredag morgen – måske ved 7-tiden, men ellers ville der i hvert fald være vand igen når vi kom fra vores tur om eftermiddagen.
Triptæller: 37 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar