lørdag den 11. oktober 2008

Yemen - dag 7 - Ibb, Jibla, Tai'z




























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































Vi stod op kl. 6.30, for at gå i bad og pakke det sidste. Kl. 7.30 gik vi ned i køkkenet for at smørre os et par flutes og få en kop kaffe. Så fik vi kufferterne ud på minibussen der kom 5 min. over 8. Det var samme chauffør som sidst og Abdulkafi skulle også med. Chaufføren havde sat tagbagagebærer på bussen, så vi kunne have bagagen ovenpå bilen så der var mere plads inde i bilen. Så gik turen mod Ibb hvor vi skulle spise frokost. Først skulle vi dog finde en hæveautomat, da vi var nogle stykker er skulle have lidt flere penge mellem hænderne. Vi kørte ud af Sanaa og kom næsten forbi cachen jeg så gerne vil finde!! Uden for Sanaa var det meget fladt men stadig over 2000 m. i højden. Her var der pludselig frodige marker med alverdens afgrøder. Det var dejligt at se så meget grønt! Et sted holdt bilerne i flere 100-meter lange køer ved en tankstation, da der var kommet billig diesel. Et andet sted holdt de også i kø, men som om de bare var forberedte på at prisen skulle falde??? Der var kun køen. Ingen mennesker eller biler ved selve tankstanderen….
Et par steder holdt vi ind for at nyde udsigt og tage billeder. Vi var nemlig på vej op i bjergene igen og nu kunne vi se ud over alt det grønne. Det var et fantastisk syn. Ved en af udsigterne var der en platform man kunne stå på. Her kom en lille pige og ville sælge mig en forstening. Jeg ville ikke købe men så sagde hun at vi var venner og så gav hun mig den i stedet for! Så kom der en dreng og spurgte efter noget at skrive med. Det er jo trods alt noget de kan bruge til noget her i bjergene, så da jeg havde nydt udsigten og taget nogle billeder gik jeg ned i bilen igen og fandt en Garmin-kuglepen til ham. Han smilede helt om i nakken J
Politieskorte fra uden for Saana til lidt inden Ibb.
Så kørte vi videre og langt om længe – kl. 13.00 ankom vi til Ibb. Her skulle vi spise på et hotel og vi blev ført ned i noget jeg vil kalde kælderen. Kælderen var opdelt i rum med forhæng for. Det lignede faktisk nogle store prøverum i en tøjbutik. Men her var der sat borde og stole op, og så kunne man sidde der i fred for andre og spise sin mad. Vi fik ris, kylling, brød og nogle andre ting, og der var så rigeligt og det smagte virkelig godt. Toiletterne var ekstraordinært blevet gjort rene for vores skyld, men det var så som så synes jeg. Det var et hul i jorden, men det var også ok, hvis ellers bare resten var rent, og det følte jeg ikke det var. Øv.
Efter middagen kørte vi videre til Jiblah hvor vi skulle se Queen Arwa’s /Saba’s Museum. Det var et sjovt hus med en masse gamle fine ting og en god historie. Der var en pige indhyldet i sort som spurgte om vi var tyskere. Da vi fortalte at vi var danskere sagde hun at det var lidt ligesom hollansk J Hun fortalte en masse om tingene på museet og jeg havde en fornemmelse af at hun ville guide os og have penge for det i sidste ende L Efter museet gik vi ned gennem byen og den 500 år gamle basar og endte ved Queen Arwa’s Mosque. Vi havde fået at vide at vi ekstraordinært havde fået lov til at komme indenfor, hvor det jo ellers kun var mandlige muslimer der måtte komme derind. Pigen som hed Ramon, sagde at der nogle gange var nogle idioter som skulle ødelægge det hele. Selvfølgelig måtte vi gå derind. Vi skulle bare sætte skoene udenfor. Saliha havde fået lov mens vi andre stod udenfor. Men Ramon fik skubbet mig ind i moskeen og jeg fik taget en del billeder inden de kom en ældre mand og sagde at det måtte jeg ikke. Ramon brokkede sig – hun var virkelig en gæv pige – men jeg gik dog ud igen for ikke at skabe mere ballade. Hun fortalte at ham som havde tiltalt os, kom ude fra landet, og gik så rundt i moskeen og påstod han var imam over for turisterne for at lokke penge ud af dem. Det var det rene svindel, sagde hun. Vi blev vist videre rundt og det var en meget flot gammel by og moske. Efter rundvisningen følte jeg alligevel at Ramon havde gjort det godt – specielt ved moskeen – så jeg gav hende 2000 rial og det så hun ud til at hun blev glad for. Hun havde en stak søskende og hun var selv lige blevet færdig med gymnasiet og ville gerne læse videre. Derfor viste hun turister rundt for at tjene lidt penge.
Fra Jiblah kørte vi 16.45 mod Taiz. Det var da noget af en by med indeklemte gader! Jeg må rose chaufføren for at få minibussen viklet rundt i de gader uden så meget som en skramme! Generelt kørte han rigtig godt og sikkert. Det var dejligt. Vi fandt hotellet og fik bagagen smidt op på nogle ok værelser med køleskab og tv som havde en masse arabiske kanaler, én fransk og CNN.
Så mødtes vi kl. 19.00 og kørte op til Hotel Jabal Sabr som lå 500 m. over byen oppe i bjergene. Det var hårnålesving på hårnålesving inden man kom der op, men hvor var det en flot udsigt. Det var jo blevet mørkt så det var alle lysene ud over byen man kunne se. Vi fandt hotellet og fik os sat udenfor selv om det var ved at blive lidt køligt. Udsigten skulle nydes! Vi bestilte mad, og den kom laaaangt om længe og så var der ikke mad ti Berith og mig L Så endnu mere venten, og endelig kom det sidste mad. Strømmen gik lige pludselig, men hotellet havde heldigvis en nødgenerator der gik i gang kort efter. Man kunne dog se op ad bjerget, at det var fåtallet der havde en nødgenerator, da stort set hele bjerget var mørklagt. Byen i bunden var dog stadig fuldt oplyst. Inden vi var færdige med at spise havde alle fået lys igen. Det var dog lidt af en skuffelse hvad maden angik , samt betjeningen, i forhold til hvordan hotellet så ud. Det var det sejeste kød jeg havde fået siden vi kom herned, og den sene servering gjorde det ikke bedre L Men udsigten fejlede ikke noget J
Efter maden kørte vi lidt forfrosne ned til overnatningshotellet igen, hvor vi gik direkte på værelserne.
Triptæller: 295 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar