tirsdag den 7. oktober 2008

Yemen - dag 3 - Sana'a

Første del af dagen

Jeg vågnede ved 5 tiden af morgenbønnen - men heldigvis varede den ikke så længe som jeg havde frygtet, så jeg sov trygt videre. Kl. 6.45 ringede mit vækkeur, og så skulle der bades – troede jeg… Det blev der også, men i koldt vand!! Pyyy……

Kl. 8.00 mødtes vi ved hoveddøren og fulgtes hen på skolen, hvor vi skulle spise morgenmad.

Det var en lille lukket gård, hvor der var sat plastikhavemøbler op. Indenfor var der et køkken og så kom der halvvoksne drenge ud med maden på et stort ta’selv bord. Der var en slags flutes, feta, smør, yogurt (noget meget fast noget) honnning, marmelade, kogte bønner i et eller andet og scamble eegs med krydderier, tomat og løg i.

Udsigt fra skolen.

Vi fik udleveret vand så vi også kunne tage vand med os. Da vi havde spist gik vi hen til skolekontoret hvor Saliha skulle have opdateret programmet.

Ved skolekontoret stod der en meget flot og stor hibiscus.

Vi skulle fra starten have været på tur gennem ørkenen, men det har man vurderet er for farligt, og derfor lavet programmet om. Men Saliha mente bestemt ikke det blev kedeligere J. Så gik vi hen for at finde ”Mohammad” som skulle følge os rundt i Sana’a gamle bydel.

Nogle sjove vinduer og skodder.

Pladsen bliver udnyttet optimalt...!!

Taxa-knallerter venter på kunder.

Vibeke køber parfume.

Øst og vest mødes.

En genert lille pige.

Der var nok at kigge på. Mennesker og biler overalt, passede man ikke på risikerede man at blive kørt ned.

Traditionel yemenitisk klædedragt for gifte kvinder.

Der var små butikker overalt, og mænd og kvinder sad på gaden og solgte alt muligt. Lige fra grøntsager til parfume og lightere. I basaren var der et leben af den anden verden.




Klædedragt til ældre kvinder.

Gaderne var delt op, så den ene gade udelukkende var tømmerhandler. Her stod der færdiglavede døre og vinduer i massevis, så hvis vi lige manglede et vindue? Næste gade var fuld af skobutikker, én var udelukkende med krydderier, en anden var med tøj og stoffer. På turen rundt kom vi sørme også forbi en lille butik med postkort. Her købte jeg et par kort og fik også en lille engelsk guide med, hvor der var et kort over Yemen.

Farverig bil/lad!

Vi fik taget en masse billeder, og folk var faktisk meget villige til at stille op. Jeg spurgte en tildækket kvinde med et barn på skulderen om jeg måtte fotografere hende og det måtte jeg godt. Kvinder vil ellers normalt ikke fotograferes siges det.

Efter rundturen var klokken blevet 12 og vi skulle tilbage på skolen og spise frokost Her kunne vi få kylling eller fisk med ris til og ristede squash. Her var der også internetforbindelse, så jeg var lige på for at se om jeg kunne skrive til ”Jennifer” som har fundet den eneste cache der er i Yemen for en uges tid siden. Måske hun kunne hjælpe mig derop… Jeg fandt også ud af at der lå skype på pc’en og kom i kontakt med Jesper. Jeg prøvede at ringe til ham, men jeg kunne ikke høre ham, han kunne dog fint høre mig!!

Drengene fra gaden.

Så gik vi tilbage til værelserne og slappede af. Inden jeg gik ind ad hoveddøren kom en dreng på 6-7 år løbende og bad mig fotografere ham. Det gjorde jeg og pludselig var der 4 drenge! Dem fik jeg da også fotograferet og de synes det var sjovt at se billedet bagefter. Der kom også en voksen mand med et par børn og dem måtte jeg også meget gerne fotografere. Så gik manden og så skal jeg lige love for at børnene ville snakke. ”What is your name?” kunne de sige, og jeg fortalte hvad jeg hed og spurgte hvad de hed. Så her havde jeg både Mohammad, Ibrahim, Mahmoud, Said og et par stykker mere. Da de opdagede at jeg ville gå peger en af drengene på den mindste dreng og siger ”filuus” (penge). Jeg fortæller at jeg ingen har, og siger farvel til dem. Men jeg kan dog høre efter jeg har lukket døren at de bliver ved med at kredse rundt om døren.

Et kig ned ad den vej hvor vi boede.

Udsigt fra taget.

Et kig fra taget igenne glughullerne og ned på gaden.

Vibeke og jeg var lige oppe på taget hvor der var en terrasse. Man måtte dog kravle ud af vinduet for at komme derud! Her var en fin udsigt ud over byen i flere retninger og man kunne se op til bjergene. Byen ligger i 2200 m højde, men der er alligevel stadig et stykke til toppen.

Pige der henter vand.

Kl. 16.00 gik vi hen til National Museet. Her var 3 plan hvor man kunne gå rundt og kigge på gamle ting fra Yemens historie. Det var godt vi ikke kom senere, for kl. 17.30 blev vi smidt ud – der lukkede de…

Indgangen til National Museet.

Så delte vi os i to hold. Det ene hold gik hjem og det andet der bestod af Vibeke, Saliha og jeg gik efter morgenmad til næste dag hvor vi skulle køre direkte på tur fra vores værelser. Vi tog en taxibus til et supermarked, hvor vi fandt lidt forskellige ting. Brød ville vi vente med at købe til torsdag morgen.
På vejen fandt Vibeke en burka som hun gerne ville have, og jeg fandt en kasket, som jeg blev nødt til at have, for allerede denne første dag var jeg blevet afbrændt i ansigtet, selv om det ikke er supervarmt og selv om det var overskyet flere gange. Jeg fandt en meget neutral beigefarvet cap som jeg købte for 400 rial.
Så gik vi tilbage til værelserne og gjorde os klar til at tage ud at spise.

Ud at spise på Zorber

Charlotte, som har studeret arabisk hernede i 3 måneder havde lovet at tage med os til en restaurant Zorber, som lå i den sydlige ende af byen. Der skulle man få noget god mad. Vi tog to minibusser derud, og her kl. 19.00 var vejene stopfulde af biler. Utroligt som de kunne ose, dytte og larme! Til sidst kom vi da derud. Det var en hyggelig restaurant hvor vi fik lidt forskellige småting som forret, og derefter bestilte jeg stegt lam med ris. Det var supergodt og lammet var totalt mørt.

Da vi havde spist, tog vi et par almindelige taxaer tilbage, og så var der nogle der ville have kaffe. Grethe havde kaffetragt med for det havde hun før oplevet at folk ikke brugte. Jeg gik direkte op på værelset for at skrive dagbog. Ret træt i fødderne, og kogt i hovedet, mente jeg ikke jeg havde godt af kaffe, så det blev pc’en der fik glæde af mig, og derefter sengen….

Triptæller: 31,6 km heraf ca. 12 gået

Ingen kommentarer:

Send en kommentar