Jeg fik tændt gps’en for at se om der var nogle cacher lige ved, men det var der ikke. Jeg skulle uden for banegården hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om et fund, og det turde jeg ikke løbe an på på godt ½ time.
K. 7.40 kom toget til lufthavnen. Heri sad vi i 10 min. så skulle vi af igen. I lufthavnen skulle vi fra toget finde terminal 2. Det var ikke bare lige sådan at finde. Der fandtes kun 2 terminaler i lufthavnen, men de var større end jeg først havde troet. Vi skulle med shuttlebus for at komme ud til terminalen, og vi kørte nok i 8-10 min. Ved terminal 2 fandt vi ud af at vi skulle med ved Gate E6, og så kunne vi lige så godt gå til check-in og få bagagen registreret. Da dette var sket gik vi igennem bordingkontrol og paskontrol. Så var der lidt butikker vi kunne handle i, og her fandt jeg en tysk/arabisk sprogbog, som indehold en masse hverdags-sætninger. Så den købte jeg. Jeg ville også gerne have et kort over Yemen, men det havde de ikke. Vi fandt en lille kaffebar, hvor vi købte en kop kaffe og lidt morgenmad. Det var hårdt tiltrængt. Asbjørn havde et Yemen-kort med, så det sad jeg og studerede.
Her sidder vi og venter på flyafgangen. Lidt mad skulle der til og kort skulle studeres.
Så gik det mod Gaten, og her skulle håndbagagen gennemlyses. Min bærbare skulle ud af tasken, men det var jeg jo vandt til fra rejserne til USA. Til gengæld var jeg spændt på min gps, som jeg denne gang havde puttet i min håndbagage og ikke i den tunge bagage. Men den kørte igennem uden en eneste kommentar. Saliha kom bagefter mig, og hun måtte hive sin tandbørste op af tasken så de kunne se hvad det var vor en tingest...
I Gaten ventede vi 10 min., hvorefter vi kunne gå ombord på flyttet. Vi skulle flyve med Yemenia og flyet var et fly med 2x3x2 rækker. Jeg kom til at sidde i midten. Det har jeg ikke prøvet før, så det var ikke så let at se ud af vinduerne. I flyet fik vi vand/kaffe/te/juice og en kiks og et bolche. Vi lettede fra Frankfurt kl. 11.30 og fløj mod Rom hvor vi skulle mellemlande. Turen fra Frankfurt til Rom tog 1½ time. Fra vi landede i rom til vi lettede igen gik der godt 1 time. Der var mange der skulle på i Rom, så der var næsten fyldt op da vi lettede igen. Tiden sagde 14.30 og skærmen og piloten fortalte os at vi ville være i Sana’a kl. 21.00 Yemen-tid. Så skulle vi stille vores danske ure én time frem.
I flyet fik vi en fin frokost. Finere end den jeg har prøvet et par gange hos Delta Airlines. Vi var også skrubsultne så det var dejligt at få noget indenbords. Dog sidder man bagefter og føler sig 10 kg tungere, for man sidder bare der og kan ikke røre sig ret meget. Det er det mest trælse ved at flyve. Jeg fik sovet et par timer – og da jeg vågnede rigtigt op igen var kl. 18 dansk tid. Så var der kun to timer tilbage. Jeg fik skrevet lidt dagbog på pc’en og læst lidt i en bog.
Pludselig bliver der over højttaleren sagt, at man ud af vinduerne i venstre side af flyet kan se Mekka i mørket. Og ganske rigtigt. Der er lys overalt på jorden nærmest i en stjerneform, og i midten ses noget der er ekstra oplyst, som så er Kaba’en.
Kl. 20.00 dansk tid – 21.00 Yemenitisk tid så vi lys fra Sana’a. Vi landede og holdt stille 21.10. Temperaturen udenfor var ca 20 grader og meget behagelig. Vi steg direkte ud af flyet og ned af en noget vakkelvorn kørerampe og derefter ind i store lufthavnsbusser. Så blev vi kørt til tolden hvor Saliha fik ordnet vores visum. Et vældig flot mærkat som fyldte en hel side i passet! Nogen af os vekslede også penge her. Jeg vekslede 100 euro og fik 25.500 real igen!! Så hentede vi bagage som i mellemtiden var kommet ind på bagagebåndet. Nu skulle vi så ud til en minibus som var kommet fra den yeminitiske skole. Vores pas blev samlet ind og låst inde på skolen – dem måtte man ikke selv rende rundt med i landet.
Da vi havde fået os puttet ind i minibussen og bagagen i en pick-up kørte vi gennem byen. Sikke en oplevelse. De kører som en brækket arm og med hovedet under den anden arm! Hornet blev brugt mere end ikke, og trafikkultur eksisterede næsten ikke. Der var dog trafiklys som blev nogenlunde respekteret, men selv om der var fodgængerovergange, vadede folk bare over hvor de synes var bedst. Ved et kryds kom en lille dreng hen og lukkede vores vindue op og tiggede om penge – han fik dog ikke nogen. Så holdt vi ind ved en lille restaurant hvor der blev købt sandwich ind samt vand. Det hele tog vi med hen i huset hvor vi skulle bo. Jeg spærrede dog øjnene en del op da jeg så hvor vi kørte hen. Gaden eller rettere gyden som vi kørte ned ad lignede…. Ja noget virkeligt gammelt, fattigt og beskidt! Men da vi kom ind i huset var der rigtig pænt.
Vibeke og mit værelse.
Det var som at gå op af trapper i et kirketårn og så lå der værelser til højre og venstre for en. Små døre og meget høje trappetrin, og alt indvendig var hvidkalket. Vi fik tildelt værelser og Vibeke fra Svendborg og jeg skulle dele værelse. Der var køjeseng, 2 skriveborde og skab på værelset. Der var insektnet for alle vinduer og hvide gardiner der lignede lagener. Over vinduerne var der vinduer med farvet glas i mønstre. I hvert værelse var der indbygget bad og toilet, så det hele var faktisk meget pænt. I kælderen var der et stort køkken hvor der var gaskomfur og køleskab, og på toppen var der en stue med flade hynder hele vejen rundt langs væggene hvor vi satte os og spiste vores sandwich. Her sad vi også og aftale onsdagens plan. Saliha havde fået en revideret plan, så den blev gennengået.
Så gik vi hver til sit og vi fik pakket lidt ud og slappet af.
Så gik vi hver til sit og vi fik pakket lidt ud og slappet af.
Facaden på vores hus set fra vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar